torsdag den 28. oktober 2010

Look-a-likes 21


Jim Petrik fra bandet Survivor.


Elmo fra tegneserien 'Harold Hedd' af Rand Holmes.

mandag den 25. oktober 2010

søndag den 24. oktober 2010

F-files: Tilbage til Fremad - del 2: Farvel kendte TV-mand fra 1980erne


"Scully, look at this...."

Nu går turen for anden gang ned i F-files arkivet. Med en nervøs hånd sætter lyskuglen fra lommelygten nu fokus på en artikel fra BT bragt i begyndelsen af år 2000. Ikke mange uger før havde klubben ansat journalist Steen Ole Jørgensen som ny direktør. Han havde bl.a. fungeret som fodboldtræner for 3. holdet hos VRI's drenge, men var nok mest kendt for sin fortid i fjernsynet, bl.a. som vært på SuperShow, et lokalt tv-program optaget i Vejlby-Risskov Hallen. Se billedet her. Båthorn og en telefon? Ja, det program kunne jo have været fra nutidens TV2 Zulu.... Men nu til artiklen fra BT:

FC Aarhus-ledelse kræver arbejdsro
Ledelsen i FC Aarhus er træt af de forvirrende signaler, der fra en tidligere chef i klubben sendes i luften under forhandlingerne og den efterfølgende hensigtserklæring med naboklubben AGF.

Forvirringen skyldes en kendt TV-mand fra 1980erne, Steen Ole Jørgensen, som i fjor var ansat i det gamle Aarhus Fremad som administrationschef - i seks uger.

Så blev han fyret på gråt papir. Begrundelsen var, at der var arbejdet for lidt med sponsorater og for meget med TV-mediet. Og det sidste var der ikke så meget behov for som det første.

Steen Ole Jørgensen anlagde sag om uberettiget fyring, og parterne indgik forlig.

Det har måske stimuleret Jørgensen til at baske med halen. Lige fra første dag har han blandet sig i samarbejdet mellem FC Arhus og AGF - og helst indefra.

På et tidspunkt gav han udtryk for, at han havde fået fuldmagt fra FC-ledelsen til at finde investorer, som kunne lave en bedre aftale med klubben end AGF.


"Vi har orienteret både Steen Ole Jørgensen og hans advokat om, at ingen af dem har fuldmagt til at rette henvendelse til andre professionelle fodboldklubber eller andre potentielle investorer med henblik på at skaffe kapital til Aarhus Fremad Fodbold A/S.
Og ingen i de to afdelinger har været involveret i de drøftelser og beslutninger, som Steen Ole Jørgensen refererer til overfor pressen."

Sådan hedder det i en erklæring fra FC Aarhus, altså Aarhus Fremad Fodbold A/S ved Niels Brøchner og Karsten Nørkjær og Aarhus Fremad Fodbolds amatørafdeling ved Jan Nielsen.

De dejlige drenge

De to sidste kampe har Fremad vundet i kraft af selvmål af modstanderen. De sender simpelthen bolden i eget mål. IYGTAF hylder nu disse dejlige dreng, der sender bolden over den forkerte målstreg. Dejlige drenge, ja! Klik på den imponeret sort/gule kat til højre, hvis du vil se disse dejlige drenge - forhåbentlig fortætter listen med drenge med at vokse. Dejligt!


Gider du ikke klikke på katten? Klik her!

søndag den 17. oktober 2010

F-files: Tilbage til Fremad - del 1: Øjenvidneberetning fra 3-3 kampen mod FCK

Når de små timer kommer snigende, og når søvnen så udebliver, så går IYGTAF i arkivet. Så ruller mikrofilm over skærmen, Fremad minderne gør deres melankolske indtog. På internettet søges der efter billeder af Jesper Dupont eller Frode Langagergaard i den sort/gule trøje. Som et sultent sort hul i rummet, så har internettet vist slugt billederne. De er der i hvert fald ikke. Men artiklerne er der stadig, og som dinosaurernes knogler vidner de om en tid, der nu er engang. Under overskriften 'F-files: Tilbage til Fremad' går rejsen tilbage til dengang Texas var et band med en lækker forsangerinde, Scully og Mulder rodede stadig rundt med UFO'er og et akavet kærlighedsforhold, mens Maria Montell stadig lå stærkt til at blive dronning, og Niels Brøcher var stadig så ung, at man kunne forveksle århusianeren med Ron Weasley fra Harry Potter. Vi starter på en sommerdag i 1999.



I sæsonens andensidste kamp var det hele ligesom afgjort. Syv sejre, otte uafgjorte og 18 nederlag rakte kun til 29 point og en 11. plads i Faxe Kondi Ligaen. Der var hele 14 point op til AGF på den af nedrykningsstregen, en 10. plads som bysbørnene på dette tidspunkt og i de følgende år sad solidt på. Et farvel til landets bedste række var altså en kendsgerning, men inden nedgraderingen til 1. division kunne foretages ventede den sidste hjemmekamp. Riisvangen Stadion var værter, gæsterne var "løverne" fra København, der efter en skuffende sæson blot sluttede på 7. pladsen. Følgende er et uddrag fra FCK-bloggen Fusionsnipserne, og består af en øjenvidneberetning fra 3-3 opgøret på Riisvangen. Hvordan levede folk dengang i 1999? Hvad bed "den fremmede" mærke i, da han dengang pludselig befandt sig på det intime stadion? Ved at undersøge kilden nærmere kan vi få svar på disse spørgsmål. IYGTAF har klippet og forkortet i københavnernes kampreferatet, så vores læsere kun sidder tilbage med selve humlen. Vær'så'god:

Risvangen er, for de mange som ikke ved det, Aarhus Fremads rigtige hjemmebane, et lille hyggeligt stadion nord for Århus bymidte, og nogle har udtrykt deres skepsis over om det skulle kunne bruges til andet end DS-fodbold. Jeg vil gerne erklære mig uenig. Jeg mener derimod, at det store, meget ucharmerende Århus Stadion med den skandaløse bane er uegnet til topfodbold, og at jeg langt hellere ville komme tilbage til Risvangen. Det var rent ud sagt pissehyggeligt at være på besøg dér. Og på den grusbane som gik rundt om banen kørte vores ven i ølkanonen – en yderst venlig og hygsom fyr med en bøllehat, som betjente noget i retning af en elektrisk scooter med tag på og et fadølsanker bagpå. Bajerne kostede tyve kroner. Det blev en mægtig underholdende kamp, på en uforpligtende, ja nærmest lalleglad måde. Der var simpelthen tale om Estonia-fodbold, hvor begge hold havde bovporten stående vidt åben. Allerede i andet minut havde vi balladen, som så mange gange før her i foråret. En bold hoppede retur ud af feltet, og Fremads Siersbæk skød straks – bolden hoppede lige foran mål og gik ind ved Gills venstre stolpe. Gill så som så ofte før skidt ud ved det mål, og hans forsøg på at kaste sig efter at bolden er gået i mål holder ikke – nogle af os husker da David James gjorde det samme for et par år siden i lokalopgøret mod Everton, og siden er han blevet hånet fortjent af den blå del af Liverpool. Det er til sådan nogle kampe, man sætter pris på hvilke helt regulære typer, der følger FCK. Men så må jeg nævne en yderst ubehagelig undtagelse – nemlig den fyr der med en tromme under armen stod nede ved hegnet, som havde hagekors tatoveret på sine ører, som generelt truede folk, som skabte en meget ubehagelig stemning omkring sig, og som startede slagsmål til sidst. Hvor er der dog bare ikke brug for den slags narrøve blandt FCK’s fans. Efter lidt tid blev det Fremad-målmand Bundgaards tur til at koste et mål, og det med noget mere effekt end Gill. Et indlæg røg tilfældigt ind i feltet, Bundgaard gik ud med samme autoritet som førnævnte David James og var ikke i nærheden af bolden, der ramte David i panden og hoppede over i det tomme mål. Davids femtende mål i sæsonen, som desværre ikke fik holdet til at tage deres kollektive røv sammen.

Det var fortsat Hawaii-bold fra FCK’ernes side, og FC var håbløse i slutningen af halvlegen, hvor Fremad bragte sig foran igen efter kluntet og panisk forsvarsspil, hvor bolden sprang rundt i en evighed mellem forsvarere og angribere inden en af Fremad-spillerne bankede den op i nettaget. Herefter måtte stolperne og Gill tage sig af resten, og Fremad kunne sagtens have ført mere.

Efter pausen tog spillerne endelig tyren ved det andet horn, og vendepunktet kom da Cliford dukkede op på banen for den skadede David. Ganske kort efter at have gjort entré fik han en friløber som Bundgaard såmænd ganske flot reddede, for derefter at lave en brøler så stor at selv Calamity James ikke kan være med, selv efter 1½ døgns non-stop Tetris. Fra hans hånd trillede bolden hen på den ene stolpe, derpå hen på den anden, og den var på vej i spil igen, da Bundgaard satte en glidende tackling ind og møgede den ind i sit eget mål.

På tribunen blev der nu råhygget, og vi kunne i ro og mag fejre Kofi Dakinah, der endelig gjorde sin debut ti minutter før slut. Og det hele var så afslappet, at Deres Udsendte havde gang i en ordentlig sludder, der blev afbrudt af at jeg med ryggen til banen kunne høre min samtalepartner sige "Nej, det gjorde de bare ikke!" Jeg kiggede op, og lo and behold – FC havde lavet en evergreen – givet både det dumme mål efter to minutter og det dumme mål med to minutter igen. Et frispark skulle tages uden for vores felt, og det havde Gerner åbenbart givet lov til, for mens spillerne stod og prøvede at stille en mur op løftede Gregers Ulrich bolden over i det hjørne hvor Gill ikke stod.

Så måtte vi sige farvel til træerne og ølkanonerne. Samt til de yderst elskværdige Fremadfans, der ganske vist var klædt i nogle oprørende farver, men som stadig hilste venligt uden for stadion. High risk-kamp? Vorherrebevares! En af de lokale var endda så flink at give vores udlandsredaktør sin kasket. Og på en weekend hvor en fhv. og måske kommende AGF’er lod næverne tale og startede et værtshusslagsmål på en lokal familierestaurant kunne AGF måske lære et og andet om det moderne fairplaybegreb af Aarhus Fremad, hvis fans, stadion, bane og klub i det hele taget gjorde et vældig sympatisk indtryk. Men det kan jo være, situationen i Århus er modsat efter næste superligasæson…

look-a-likes 20


Tidligere Fremad-træner Peer Danefeld


Sjov mand/dame Erna Iversen

fredag den 15. oktober 2010

Reklamer 5



"Dobbelt op, så kan du bare kaste med dem."

look-a-likes 19


BryanAndBaileysZen fra YouTube


En af dem fra Jupiter Day

Ikke overbevist? Så se her:



og så se denne her:



Hvad er bedst? Mimer-transvestit med juglepynt i ørerne? Eller er det gakket indieband med gak mellem ørerne? Lad debatten begynde!

"Ahhh, ha ha ha ha haa haaa haaa... AAaahhhh..... ha ha ha ha ha.... Haaa haaaa haaaa... AHHHHH HAHAHAHHAHAH!"

onsdag den 13. oktober 2010

Look-a-likes 18


Fan af landsholdet

Fan af minearbejdere.