IYGTAF's guide til: Nordvestkvarteret 'Arnes dækservice' (del 1 af 3)

Her på bloggen vil vi gerne bruge tre indlæg på Nordvestkvarteret i København, et oplagt sted at slå sig ned hvis man føler sig begrænset de århusianske ligusterhække. 

Så tag med IYGTAF ud på den anden side af Nørrebro, til Nordvest, hvor man  bl.a. fodrede Nyrup med kæmpepølsen Børge. Velkommen til 2400 København NV.

Med sit store buede tag og sin  karakteristiske grønne farve er Nørrebro Station ikke blot en markant afslutning på Nørrebrogade. Nej, det er også starten på noget helt nyt; Nordvestkvarteret. Et gammelt kvarter med over 44.000 indbyggere, placeret der hvor Nørrebro slutter, og mast mellem kæledækkerne Østerbro og Frederiksberg. Bydelen kaldes både Nordværst og Nordlæder-vest, men hvad gemmer gaderne derude? Lad os starte guiden til Nordvest med en tur ud til Arnes Dækservice.

Ude ad Frederikssundsvej, lidt til højre, står tiden stille. På Provstevej, Thoravej, og i særdeleshed på Blytækkervej. Alligevel gælder det  om at have øjnene med sig, for her er hundelorte fra firbenede venner med dårlig mave, og glubske, sultne huller i asfalten over det hele. 

Det lyder lettere end det er, for på disse smalle veje bor de gamle autoværksteder, der med deres slidte, håndmalede facader kalder på din opmærksomhed. Duften af benzin og varme bildæk anes på fortovene hist og her, mens tilgroede indkørsler og knuste ruder fortæller om, at flere af de små virksomheder for længst er gået ned.

 Som på Blytækkervej hvor et gammelt, lille, rødt murstenshus med dertilhørende tilbygning er klemt ind mellem to nyere og større bygninger. ’Fuck Amager’ lyder det mest forståelige budskab af  graffiti, der som alger på et vrag har sat sig på den rød/hvide facade til, hvad der engang var Arnes Dækservice. Nu en ruin, efterladt og ensom blandt nybyggeri.

Arnes Dækservice fra før, der kom brystholder og stålgitter i vinduerne.

I et af vinduerne står et udstoppet egern klædt i lædervest, mens en bronzemedalje fra 1991 i 80 kubik motocross står i det andet vindue. Ved dørens glasparti er en sort - og helt enorm - brysteholder spændt ud.          

Vinduerne på 1. salen står på klem, så de små vindstød kan nå de mørkeblå gardiner. Var der ikke en lyd deroppe fra? Måske Arne blot ligger og får sig en kort siesta... Måske med en kvinde? Når den bagende middagssol er faldet til ro, kommer han så måske ned og skifter dæk? 

Læs med når vi igen tager en tur til Nordvest, så skal vi nemlig besøge Skodagrunden i krydset mellem Frederikssundvej og Lygten. Her har nogle af kvarterets mange somaliere travlt med at tygge khat, hvis man altså overhovede kan have travlt når man tygger khat?