mandag den 31. januar 2011

Verden på Vangen: Mr. Silkeborg


Græsset på fodboldbanerne er stadig dækket af et hårdt lag is. Hvis du bidder i det, så får du ondt i tænderne, så hårdt er det. Først 19. marts går det atter løs i 2. Division Vest. Nå. Ja. Men nu skal det for en stund være slut med at tjekke IYGTAF, blot for at sukke dybt eller skrige frustreret 'INGEN NYE INDLÆG!'.

Her kommer nemlig et nyt tiltag fra IYGTAF. For du kender sikkert allerede til overskrifter som 'Mor fødte rum-baby' og 'Verdens mindste mand går til filmen'. Farverige (og måske også sande?) historier, som Ekstra Bladet placerer på deres underside 'Verden på vrangen'.

Nu kommer så IYGTAF's modsvar, nemlig 'Verden på Vangen'.

Nej, du læste ikke forkert. Ja, der stod 'Verden på Vangen', og det er temaet, hvor vi kommer med gamle anekdoter fra Riisvangen Stadion.



Vi starter med en fortælling, der helt sikkert vil ændre din verdensopfattelse - i hvert fald af Morten Bruun aka. 'Mr. Silkeborg'. Så find din plaid, sørg for den dækker dit skød og fødder, for nu kommer anekdoten:

For snart mange år siden, i hvert fald over ti år siden, var jeg på stadion og se Nordbyens fineste. Det har jeg også været siden, men denne fortælling handler om, at til denne kamp havde Morten Bruun også fundet vej til Riisvangen. Han var der ikke som spiller eller træner, ej heller som tv-mand, da han ligesom os andre dødelige blot var almindelig tilskuer. Grydehåret bevægede sig roligt fra højre mod vestre på hovedet af ham, og fra venstre mod højre osv., ja han rystede simpelthen på hovedet og var ganske utilfreds. Det kunne jeg se, jeg stod ikke langt fra ham.

- Hvad er det her for et lille åndssvagt stadion?, sagde 'Mr. Silkeborg' til sin makker, og sådan blev han ved. Flere af de andre fremmødte kiggede også uforstående på ham, men hans dybe stemme fortsatte i samme dæmoniske dur, han havde armene over kors, og jeg blev ganske trist, for ikke blot er det dumt at sige sådanne ting, men også fordi, at jeg indtil da havde et rimelig godt billede af ham; sympatisk jyde med ikke-så-meget-pis og fedt hår...Men det ændrede sig den dag på Riisvangen.


"Hold kæft... Jeg hader det her sted! Hvor er det åndssvagt! Det er utroligt. Nu har jeg brugt min dag på det her, dagen er slut nu. Ødelagt. Sikke noget rigtig møg. Det kan ikke være sandt. Jeg skulle have været sammen med mine børn i dag..."

Okay, det var ikke verdens sjoveste fortælling. Men måske du har en god fortælling fra Riisvangen? Har du råbt 'fissehår' af modstandernes spillere med krøller? Så skriv en kommentar og del den med IYGTAF - Danmarks førende Fremad-blog.

tirsdag den 18. januar 2011

Nå for satan...

For ikke lang tid siden, faktisk for kort tid siden, skrev vi her på bloggen et begejstret indlæg om, at en lang række af Fremads profilen havde udtalt til Stiften.dk, at de i dette transfervindue ville blive i klubben.

Det fortalte 'det gul/sorte pindsvin fra 89', Peter Rask Jensen, Lennert Kruse og Ruben Nyggard stolt til avisen.


Men der er kommet andre boller på suppen. Købstads-boller fra bunden af Mariager Fjord. Du ved, der hvor fjordrejerne snapper efter vejret og vender sig i smerte i vandet. På bold.dk kunne man i dag læse nyheden om, at Ruben Nygaard skifter til Hobro, en klub han tidligere har spillet for. IYGTAF ønsker den farlige offensive spiller held og lykke i livet.


"Waoww.... Hobro!"

onsdag den 12. januar 2011

Før og efter



Bloggen har fået en make-over.

Bedre sent end aldrig...

Stig Haaland ønsker alle på IYGTAF og i Danmark godt nytår.

"Hoppas ni alla har en fantastisk kväll, IYGTAF!"

Og alle på IYGTAF ønsker Stig Haaland godt nytår; gott nytt år, Stig!





.....

Og nu skal der sku danses!


"...They had a hi-fi phono, boy, did they let it blast.
Seven hundred little records, all rock, rhythm and jazz..."

søndag den 9. januar 2011

Flere gode nyheder

Pappa Popczynski spreder sine vinger. Polakken holder om sine egne og lunt ligger de sig ind til ham. De har det godt. Han giver dem mad og ly, og på den måde kan de vokse og når tiden er inde letter de nok. Majestætisk som storken er Popczynski, og storken ser man tit i Polen, ikke i selve bybilledet, men på de røde tage på landet eller i de små og mellemstore byer i det centraleuropæiske land.

"Her bor jeg."

IYGTAF har tidligere skrevet om, at det ville være godt, hvis Fremad kunne holde på sin nuværende trup i dette transfervindue. At de højere rangerede klubber ikke satte kløerne i profilerne. I dag kan man på Aarhus Stiftstidendes hjemmeside læse, at holdets profiler agter at blive i klubben. Dette skyldes ikke mindst det gode forhold til cheftræner Krzysztof Popczynski.

- Det sociale miljø i Aarhus Fremad gør, at det ikke bare er en klub, man sådan forlader. Og derudover har vi en fantastisk træner i Krzysztof Popczynski, som jeg personligt sætter stor pris på. Det gør det nemt at blive, selvom ambitionerne her og nu rækker til mere end landets tredjebedste, udtaler den mohikan-bærende Nicholas Gotfredsen aka. 'det gul/sorte pindsvin fra '89' til avisen.

Peter Rask Jensen, der for nyligt blev hædret som årets profil i 2. Division Vest, har heller ingen planer om at skifte 'Smilets by' ud med 'Bilernes by' (Silkeborg), 'Hadets by' (Randers) 'Dåsesodavandens By' (Aabenraa) eller en af de andre et-eller-andet-by.

- Jeg spiller for Fremad. Jeg har mine studier på Handelshøjskolen og stortrives i klubben, så jeg ser ingen grund til at skulle spille et andet sted foreløbigt, udtaler Peter Rask raskt (...ej okay) til Stiftens mand.

Samme holdning deler topscorer Lennert 'selvfølgelig har min bil cruise control, so!' Kruse og den giftige Ruben Nygaard. Har du også selv svært ved at fatte denne gode nyhed? Så læs selv artiklen her.

Denne her går ud til dem alle - og alle andre:

Bloggen opsøger det okkulte - part II.

Som IYGTAF's mest trofaste læsere sikkert allerede læste i august, men siden har fortrængt, så drog bloggens mest arbejdsomme skribent i sommers mod havnen i Santa Monica, Los Angeles. Målet var klart; at opsøge molens egen spådomsmaskine, Zoltar.

'The Great Gypsy', som maskinen ynder at kalde sig selv, skulle svare på et enkelt spørgsmål: Hvordan klarer Aarhus Fremad sig i denne sæson?

Først nu kan vi bringe resultatet af mødet med den mystiske og mekaniske Zoltar. Se her:



Bloggens beskedne videokamera kunne ikke fange de små bogstaver på det lille stykke papir, som Zoltar afslutningsvis spyttede ud. Men vi tog et almindeligt billede af den gule lap. Klik på billedet og se sandheden i fuld størrelse:




Følgende er vores tekstnære tolkning af Zoltars spådom.

"Yes, you've been up against it at times, and fate has been at the bottom of it all."

True dat, Zoltar. Fremad har med et par nedrykninger de seneste år været nederst i tabellen - eller som du siger det 'at the bottom of it all'.

"Now you can look ahead to better times"

Ohhhh, Zoltar! Det lyder spændende. 'The beginning of a bright future'? Det lugter lidt af oprykning, ikke?!

"You are a very sincere individual, and like to be surrounded by your good friends."

Der tager du fejl, Zoltar. 'Individual'? Ingen over klubben, mester...

"Your money troubles will soon disappear and you will be able to indulge in a few luxuries that you've been craving."

Det lugter lidt af kontraktfodbold igen. Sådan tolker vi det. Kommer Tommy Bechmann hjem nu?

Det sidste passer sikkert også.

lørdag den 8. januar 2011

look-a-likes 28


Liam Gallagher.


Kronprins Frederik.

onsdag den 5. januar 2011

look-a-likes 27


Logoet for Baresso.


Logoet for Ruth Evensens hjemmeside.

Hurtigløberen fra Heden

Han blev bedt om at løbe om kap med en travhest, men hesten trak sig i sidste øjeblik. Sådan bliver den tidligere Fremad-spiller Ove Hansen præsenteret af tv-vært Dan Sørensen i programmet med det uhyggelige navn 'Sportsstjerner - hvor blev de af?' på TV/Midt-Vest.


10 år et gået siden sidst, men Ove Hansen ligner stadig sig selv. Sund og glad.

Med dette sagn fra heden, hvor både heste og Ove Hansen fylder en væsentlig del af lokalbefolkningens bevidsthed, indledes et åbenhjertigt interview, hvor Dan Sørensens fascination for Ove Hansens evner til at løbe hurtigt skinner igennem. Tv-værten, der i dag huserer som skærmtrold for Onside, kredser således omkring spørgsmålet om, hvorvidt Ove Hansen vitterligt var den hurtigste fodboldspiller i Danmark. Heldigvis bliver der i det lune og lange interview også tid til at se tilbage på den sympatiske midtjydes lange fodboldkarriere, der tog sin begyndelsen i Herning Fremad i midten af 80'erne, efterfulgt af knap 10 år i Ikast, kun afbrudt af en kort afstikker til OB. Konen havde forståelse for den lille angribers lyst til fodboldeventyr, så hun afviklede sin blomsterbutik i Ikast, og sammen drog de til Østrig og klubben SV Ried, hvor han med flere mål var med til at redde sin østrigske arbejdsgiver fra nedrykning. Chokolade- og alpelandet var ikke det eneste sted Ove nåede at sprede fodboldeufori inden han stoppede sin karriere, da han også nåede at tonse rundt i det nordlige af Aarhus, og trods sin høje alder var Ove Hansen stadig rap på fødderne og opnåede succes hos Aarhus Fremad.


Med det udlignende mål til slutresultatet 3-3 sikrede Ove Hansen
Aarhus Fremad 1 point mod Vejle på Riisvangen Stadion.

I udsendelsen bliver der også vist nogle herlige arkivklip fra starten af 1990'erne, bl.a. oplever man Ove Hansen foran mikrofonen, da angriberen bærer musikken i sit hjerte, og derfor arbejdede halvtid på Radio Ikast. I et klip ser man ham fyre op for Donna Summers 'Dinner With Gershwin'. I dag arbejder han fuldtid på Danish Crown i Herning. Til Dan Sørensen fortæller han, at han mod slutningen af sin fodboldkarriere valgte at nyde tiden som fodboldspiller, derved var han også klar over, at han ikke ville have en uddannelse at falde tilbage på.


Og selv om Ove Hansen ikke nævner Aarhus Fremad i interviewet, så har vi her på IYGTAF ikke glemt ham. Måske vækker erindringerne om Riisvangen for stærke minder for ham til, at han kan snakke om tiden i klubben uden at fælde en sentimental tåre? Det tror vi her på bloggen. Oplev selv gensynsglæden, klik her for at se interviewet.

søndag den 2. januar 2011

Hvad er der i tv?: Daltons roadie på arbejde


"Hvor fanden er vores roadie? Kun Johnny har noget af ryge på!"

Forleden kunne man i fjernsynet opleve musikerne Johnny Madsen, Lars Lilholt og ikke mindst Allan Olsen på slap line i dokumentarfilmen 'Tre krukker i en gryde'. De succesfulde solister havde atter gjort hinanden selskab, da de ligesom så mange andre af nutidens opløste bands skulle genforenes. Dalton, deres fælles band med indtil da blot ét album påsamvittigheden, skulle genoplives.

I den stærke dokumentarfilm følger man de tre egoer, der kæmper med og mod hinanden i skabelsen af et nyt album, som der senere skal turneres land og rige rundt med. Tusindvis af guitarspor bliver indspillet, højest sandsynligt for at drukne Lars Lilholts anstrengende violin. Billy Cross er ligesom på debuten at finde i producerstolen, og mens Allan Olsen får lagt nogle bidske vokaler skriger det tidligere medlem af Bob Dylans band veltilfreds simple engelske ord. På touren sviner Allan Olsen især Lars Lilholt til. Kald det kærlighed-sangeren må blandt andet lægge øre til påstanden om, at det eneste han kan på en scene er at få publikum med. Tjoh... Hvis du synes 'Let It Be'-filmen viste et skræmmende billede af egoistiske musikere, så vil du med sikkerhed få et chok af det hudløse ærlige indhold af 'Tre krukker i en gryde', hvor alle sætninger bliver sagt med en cigaret i mundvigen. Se den her.

Den stærkeste scene i filmen er med Daltons roadie.

Scenen gjorde et stort indtryk på denne skribent, der har gået og tænkt på den hver dag siden. Nu har jeg så brugt over to timer på at downloade programmer på nettet, således at jeg kunne snuppe scenen fra DR's afspilningsprogram og ligge klippet ud som gif-fil. At gøre sådan noget er selvfølgelig ikke lovligt, men scenen fortjener sin helt egen plads. I scenen er Dalton netop blevet færdige med at optræde til en af sommerens mange festivaller, så mens de lader sig hylde af publikum har bandets roadie travlt. Der skal nemlig være smøgere klar, når bandet går af scenen. Han tager fire cigaretter ind i munden og tænder dem. Nikotinen sparker ind, han bliver grå i hovedet, men formår at fuldføre jobbet, så da Dalton kommer backstage ligger de på en række, klar til Dalton. Roadie, et farligt arbejde. Og hårdt. Se selv her:

Photobucket

lørdag den 1. januar 2011