Hvad de fleste læsere sikkert har glemt, så er der her på bloggen endnu en skribent. Whittaker hedder han. I hedonismens navn skulle han for noget tid siden til Sverige. Selvfølgelig skulle han flyve til nabolandet, og da den første panje-prop sprang i kabinen opdagede han, at ombord var også ingen ringere end Mads Frost.
IYGTAF's udsendte tog Sverige med storm, mens den tidligere Fremad-profil så imponeret til. Vi har her på bloggen fået et forbud mod at vise denne posts billede, men vi ser os nu nødsaget til det af to grunde.
1: Hvis du kan kende Whittaker, så må de gerne lige sige til ham, at han snart skylder et eller to indlæg. Det ville f.eks. være synd at snyde vores trofaste læsere for lidt anekdoter fra turen til Sverige.
2: Han har lovet en interview med Mads Frost, noget som ville se godt ud ved siden af interviewet med Fremad-legenden Tommy Nielsen. Men hvor er det? Ikke engang én kommentar bliver det til. Som straf, dette billede!
Mads Frost, til venstre, mens Whittaker viser Sverige 'Stig Haaland-tungen'. Hvis du har set Whittaker, så skriv i kommentarfeltet.
Lex Luger. Hvad ville du gøre, hvis politiet fandt din dame død hjemme hos ham?
Livet indholder kun en begrænset antal øjeblikke hvor alt er perfekt. Jeg brugte flere af disse dyrebare øjeblikke mellem begyndelsen og starten af midten af 1990'erne. Jeg brugte dem på regnfulde lørdage i september, inden for og med lånte VHS-bånd med WWF, det legendariske wrestlingforbund. Mens indianeren Tatanka kastede rundt med den arrogante Shawn Michaels var alt for en stund perfekt i hele verden.
Mens de levende og farverige muskelbunder kastede hinanden rundt i den blå ring tog jeg videokassetten frem, åbnede den, indhalerede lugten af plastik, mens jeg bildte mig selv ind, at det var lugten af den propfyldte arena i Dallas eller Denver.
Modsat nutidens brydere, som blot tropper op til kamp i sorte badebukser og med strithår, så var persongalleriet hos WWF meget mere fantasifuldt. Nej, dengang i 'The Golden Days' var bryderne karikerede superhelte, som f.eks. den 500 pund tunge sumobryder Yokozuna og bedemanden The Undertaker. Netop disse to stærke personligheder leverede et af mine største øjeblikke med wrestling, da de stod ansigt til ansigt i en kamp, hvor både en kiste og Chuck Norris spillede en hovedrolle:
Både Eurosport og TV3 sendte WWF-wrestling, mens man med lidt held kunne låne eksotiske VHS-bånd af en vens storebror. For først gang siden Mattel-koncernen kombinerede tegnefilm, tegneserier og legetøj med fortællingen om He-Man - den stærkeste mand i universet - var jeg fanget i foruroligende net. Jeg måtte ugentligt køres til Skejby Centret, Storcenter Nord og Brobjergcentret, hvor man kunne købe Hasbros' WWF-figurer.
Figuren af Jack 'The Snake' Roberts - naturligvis med sin giftige slange, som han hånligt lagde om sine gennembankede modstandere.
Med flere spil til Super Nintendo'en, klistermærker om blåt tyggegummi og legetøjsfigurer var wrestling blevet en besættelse. Et par år i en klistret symbiose af toast og langhårede mænd sluttede pludseligt, da der på skolen spredte sig en kollektiv opfattelse af, at wrestling ikke længere var sejt. Efter et par måneder i ufrivillig isolation i 12-frikvarteret måtte jeg forlade mine plastik udgaver af Bret Hart og Macho Man, og forsøge at overgive mig til pre-pubertetens kvinder. Sigende for min knap så lykkelige nye situation blev WWF-forbundet på dette tidspunkt ramt af sikkert velbegrundet anklager om misbrug af steroider, noget som var med til at sende forbundet og dets karikeret brydning i graven.
Nu er det heldigvis muligt at genopleve wrestlingens guldalder, for på lørdag den 19. september vil man på Eurosport kunne opleve udvalgte højdepunkter fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne. Det samme var tilfældet i mandags, hvor Sidney Lee som medkommentator igen brillerede. Ikke kun dette fænomens talent var her åbenlys, men også sportens ekstreme timing, den krævende fysisk og de uforudsigelige dramaer imponerede ved gensynet.
Med bandana og selvbruner er Sidney Lee et levende eksempel på, hvordan jeg kunne havde endt, hvis jeg ikke var kommet ud af min wrestling-besættelse. Om der er tale om et skræk- eller godt eksempel ved jeg ikke helt, men sikkert er det i hvert fald, at Sidney Lee vidste hvad han snakkede om på Eurosport i mandags. IYTAF's tema 'Hvad er der i TV?' anbefaler således, at man tænder for den ellers lidt slatne sportskanal på lørdag. Her vil vor tids vigtigste tv-personlighed igen indtage kommentatorboksen, når tv-stationen fra kl. 20.30 sender højdepunkter fra WWF.
Tilværelsen som wrestler bød ikke kun på tørre tæsk i ringen, men var også præget af alkohol, kokain og intens ædning af steroider. Flere af de gamle brydere er i dag således enten døde, i kørestol eller på afvænning. Klik ind på denne side og læs om hvordan det gik, få bl.a. historien om Macho Man's kæreste, som i 2003 blev fundet død hjemme hos Lex Luger.
Med en 3-2 sejr over B93 i den afgørende play-off kamp, så formåede Brabrand at rykke op i landets næstbedste række.
I cadeau til klubben fra det vestlige af Århus, så var bloggens stribent tidligt oppe forleden, da en tur til Brabrand Sø ventede, dette i respekt til Lars Lundkvist og Co.
Resultatet af denne stemningsfulde tur kan nu opleves i en lille video, som er stærkt inspireret af en kærlig og mystisk by i det nordvestlige USA. Denne her går ud til jer, Brabrand:
Noget af det bedste om sommeren er at rejse, allerbedst er det hvis det er med færge.
Når bagbordet kysser færgebroen farvel, så bliver land til vand, og rejsen er kun lige begyndt.
Så er det tid til kaffe. I kruset skvulper den opkvikkende drik i takt med bølgerne, og afhængig er færgens størrelse kan du begynde at gå på jagt efter spillemaskinerne. Men start med en lille færge uden spillemaskiner, måske en i smålandsfarvandet.
Men vent ikke for længe, den globale opvarmning kan nemlig meget vel synke de små danske øer, hvis altså ikke den manglende politisk velvilje til sikring af færgetransport og postuddeling affolker småøerne inden. Sådan går det forhåbentlig ikke, men tag hellere afsted nu for en sikkerheds skyd.
Modsat broer, så er et andet livsbekræftende element i at rejse med færge, at skibet ikke venter. Det kilder i hele kroppen når man suser ned mod Færgen, mens øjnene prøver at danne sig et øjeblik i blandingen af himmel og hav, sejler færgen ind eller ud af havnen?
Carl Th. Dreyers kortfilmsklassiker 'De nåede færgen' fra 1948 fanger på skræmmende vis den urolige fornemmelse af, at man har alt for travlt. Filmen er lavet for Rådet for Større Færdselssikkerhed, og handler om en motorcyklist og hans veninde, som satser liv og lemmer i forsøget på at nå færgen i Nyborg. Filmen, som varer lidt over 9 minutter, er både smuk og uhyggelig, se selv:
Sygt shit!...
Og oven på den oplevelser er det vidst tid til et musikalsk stykke med sommer.
'Wait For Me' hedder nummeret, med slet skjult henvisning til alle de små færger i Danmark.
En herlig popperle med nigerianske King Sunny Ale, som med det navn selvfølge er selvskrevet til en plads i IYGTAFs sommer-tema, Lummer og livløs. Jùjú-musikerens karriere startede tilbage i 1960'erne og tæller nu langt over 100 udgivelser!
På 'Wait For Me' fra 1989 synger han duet med sin smukke landskvinde, Onyeka Onwenu, og dette i en sådan grad, at man får lyst til at hoppe i den hvideste skjorte i skabet, blot for at den kan skinne op kap med ens mest komplette og rene smil. At sangen i virkeligheden ikke handler om færger, men er en opfordring til den nigerianske befolkning om at bruge prævention i sommernatten gør ikke sangen ringere. Tværtimod - og samme opfordring er hermed sendt videre til bloggens læsere, husk gummi.