Allez igen

'Pokalen med de varme ører' kom hjem. Fjerde Århusmesterskab på fem år.

Aarhus Fremad gjorde det igen. Snuppede 'Pokalen med de varme ører' (den er jo hele tiden indendørs, get it?!) og de eftertragtede t-shirts med trykken 'Århusmester 2010'. Det skriver Lokalavisen.dk.

Med andre ord; de sort/gule genvandte i går det uofficielle århusianske mesterskab i indefodbold i Bellevue-Hallen. Nu også kendt som SuperBest Cup 2010, åbenbart. Fremad vandt finalen 4-3 over Skovbakken, hvilket ledte tankerne hen på forrige års finale, da Skovbakken her led et 3-5 nederlag til Nordbyens fineste. Skovbakken havde endda i år den tidligere Fremad-spiller Michele Demontis med på det blanke gulv, men det var altså ikke nok.

Lokalavisen.dk's mand i Bellevue-Hallen beretter, at Stig Tøfting igen viste sig fra sin mest primitive side. Han svinede sine medspillere, tog sine ting og skred. Sådan - og så i en alder af 41 år. 'Plæneklipperens' temperament nåede sin ildrøde kulmination i semifinalen mod netop Aarhus Fremad. En orgasme af had, om man vil.

Fremad var på et tidspunkt foran med 4-2, men så gik tingene hurtigt. Stig Tøfting udlignende til 4-4, hvilket blev resultatet efter de ordinære ni minutters spilletid. Kampen blev tudet af gennem højtalerne, og speakeren sagde, at holdene nu skulle spille videre til det næste og afgørende mål. AGF's Allan Lynge opfangede ikke denne detalje. Derimod stoppede han op ved lyden af hornet, hvorved han snød sig selv fra en måske afgørende chance. Som det så ofte går i sådanne uheldige situationer, så var det modstanderholdet der fik bolden i kassen, Fremad var i finalen. Det passede ikke Tøfting, der skældte sine medspillere ud, tog sin sportstaske og forlod hallen. På parkeringspladsen lavede han lidt hjulspind og forsvandt i fuld fart mod de åbne marker i Hørning. Lidt senere stod Skovbakken-spillerne tilbage med deres trøste-papvin, de havde svært ved at skjule deres skuffelse:

"...Og 2. pladsen får naturligvis dejlig papvin fra SuperBest Langenæs!..."

Afslutningsvis en lille anekdote. I går skrev vi her på IYGTAF bl.a. om den tidligere Fremad-spiller Nikolaj Rasmussen. Sammen med netop Stig Tøfting spillede han for AGF's hold i gårdagens fodboldturnering. Hvad mange sikkert ikke vidste, eller har glemt, så var Tøftings torden-temperament tæt på at gøre ham til holdkammerat med Nikolaj Rasmussen, da Tøfting ikke blot trænede med i Fremad, men også var ganske tæt på at skifte til klubben. Det præcise årstal synes forduftet, men nok engang mod slutningen af 1990'erne. Den er god nok. 'Høvdingen af Hørning' stod med et blødende hvidt hjerte, han var røget i unåde i AGF, det skete jo gang på gang når hidsigproppen kogte over, og så nu muligheden for at fortsætte i Fremad. Ja, den er altså god nok, men et sted ret langt henne i kontraktforhandlingerne gik der ged i den, nok da det kom til spørgsmålet om 'Plæneklipperens' lønforhold, og historien kom derved til en ende.

Hvad er der i TV?: Intro til Onside

Der var engang, hvor Danmarks bedste fodboldrække var repræsenteret i et tv-program, der havde samme længde som Dusino. Det var efter monopolbruddet, men det var stadigvæk på etteren, og værten var Kent Nikolajsen. HF-Studenten af 89 viste lige hurtigt rundens mål, og hvis der var tid så man også lige tabellen, hvorefter han takkede af og overlod sendefladen til 'Fint skal det være'.

Det var jo ikke særlig fint for dansk fodbold, og under stort ståhej overgik tv-rettighederne til TV3 og Onside, mens det stadigvæk var DR, der stod for at filme og producere fjernsyn fra kampene. Mange danskere brokkede sig over, at de nu ikke kunne se fodbold i fjernsynet, da de ikke kunne tage TV3 i hjemmet. Det var også sparsomt med dansk topfod før dette, da DR ikke rigtig valgte at bruge deres rettigheder på at vise fodbold i fjerneren. Fremad spillede i Superligaen på dette lavpunkt for fodbold-tv, desværre.

Men....... Til de djævelske toner fra den tyske techno-duo 666 rullede Onside over skærmen for den første gang! Nummeret 'Amokk!' lagde således lydspor til programmets intro, hvor én spiller for hvert Superligahold kørte i radiobiler. Ja, velkommen til et nybrud i moderne tv-fodbold.

Gregers Ulrich repræsenterede Fremad, og den dengang unge medicinstuderende kom over skærmen på sympatiske vis. Desværre er denne intro ikke tilgængelig på nettet, hvilket fik IYGTAF til at skrive til Onside. Tre mails blev sendt afsted til tv-programmet, men uden svar. Men vi har fundet en række billeder:

'Alarmaaaaa!' biw, biw biw biiiw biiiw'! Bemærk til venstre Gregers Ulrich, han har netop forladt sin radioslæde.

Svend Gehrs var også lidt med i programmet. Her sidder han i kontrolrummet til radiobilerne.

Sæsonen 1998-99 endte med at B93 og Fremad rykkede ned. Året forinden sluttede Fremad på 10. pladsen. OB og Ikast rykkede ned. Med et mål af Henrik 'Pot' Jespersen og et af Ulrik Balling førte Fremad 2-0 over Silkeborg, men så nettede 'Tømreren' til resultatet 2-2.

Heine Fernandez var netop vendt hjem til Viborg efter en årrække i netop Silkeborg. Ligesom de tre kommende billeder, så indgik dette billede i nogle hurtige nærbilleder af spillerne, noget der kunne fremkalde anfald hos nogle epileptikere.

Nej, det er ikke Morrissey. Men Søren Hermansen. Yup. Han spillede nu for Lyngby, og det blev til imponerende 18 mål for den sjællandske klub.

Gregers Ulrich kigger koldt over mod Søren Coldings radiobil.

Søren Colding får gøjseren på over nedstirringen.

Programmet første vært. Bemærk lige Ulrik Balling i baggrunden. Henrik Knudsen hedder han.*

Peter Degn er i chok. Radiobilen var det første han nogensinde havde kørt i. "Whoa...."

Der var ændret i 666's 'Amokk', således at der i Onsides version blev råbt 'Oooonsiiiide!' i stedet for 'Amooookkk!'.



*= Bloggen takker anonym, for at hjælpe med navnet. Vi kan allerede høre Knudsens stemme for vores indre øre; den siger noget om golf.

Et billede siger mere end 1000 ord (seks)

Roligans til Danmark - Cypern.

Politikens fotografere har taget flere lignende stærke billeder. Klik her!

dagens billede

Jan Hammerholt siddende ved siden af måltavlen

Folkelig julehygge: Julefrokost

Du møder dem i disse dage. Dem der skal til julefrokost. Voksne mennesker, der sammen med deres kollegaer er på vej til julefrokost eller på vej videre fra julefrokost.

I busser og tog sidder de og tér sig. De er tydeligvis ikke vant til at køre med det offentlige, de gør det nok kun denne ene gang om året. Med snaps og øl i blodet er det hele morsomt, alt skal derfor kommenteres, hvilket naturligvis sker ved at råbe. De er kollegaer, og flere af dem ligner rent aldersmæssigt din mor eller far, hvilket skaber en lidt diffus væmmelse over dine forældre, da dine hjerne automatisk skaber et indre billede af dine forældre i samme situation.

Flere af dem er røde i hovedet af at råbe, især de tykke mænd er helt ildrøde i bøtten, men også en enkelt eller to antager samme kulør, men det er pga. det pinlige selskab og den uhensigtsmæssige opførelse. Ikke blot udsigten til mere øl og snaps gør disse voksne mennesker til irriterende teenagere. Den reelle chance for at score hende den runde fra kantinen - eller ham den nyskilte med overskægget - bivirker, at stemningen når utrolige latterlige højder.
Senere kommer et par betahanner op at slås med hinanden på et isglat fortov, mens alfahannen i et røgfyldt lokale fortsætter med at kæfte op. På mandag venter en akavet og kikset dag på jobbet, hvor højdepunktet bliver at komme hjem og restituere foran fjernsynet, hvilket jo om mandagen sker til 'På patrulje' på TV2 - et program, hvor de ulykkelige og ekstreme menneskelige skæbner denne mandag virker skræmmende stærke og nærværende på dig. IYGTAF-redaktionen er naturligvis ikke inviteret til nogle julefrokoster. Heller ikke i år.

"Hold kæft han er til grin derovre, hva?!"

dagens billede i morgen

Er du trofast IYGTAF-læser? Hvis, så husker du sikkert dengang vi her på bloggen postede billeder fra dengang Fremad spillede i Faxe Kondi-Ligaen. Under overskriften 'dagens billede' kunne man se Frank Pingel se bidsk ud i brusebad, lille Ove Hansen lade sig hylde på Riisvangen, Chris Iwelumos berømte kongestol, osv. osv.

Men så blev jeg fyret. Jeg mistede min adgang til de hundredvis af billeder. Jeg kom simpelthen ikke på arbejde en dag. Men forinden nåede jeg at e-maile nogle billeder til mig selv. De fleste var motiver af et tomt Riisvangen Stadion, da jeg baksede på ideen om, at lave en lille stemningsvideo med omdrejningspunkt i temaerne melankoli, idealisering af den maskuline krop under 2. Verdenskrig og den tyske barak ved navn Riisvangen Stadion. Den blev aldrig til noget.

Forleden fandt jeg så billederne igen, og der var ét billede jeg havde glemt.... Eller nok nærmere ventet med at poste til det helt rigtige tidspunkt. Det er et stærkt billede. Jeg har sikkert tænkt, at det skulle postes på det helt perfekte tidspunkt, men ved hvem hvor længe jeg så skal vente? Derfor har jeg besluttet, at billeder kommer på i morgen. Indtil da må du nøjes med denne lille teaser:

".........."

Folkelig julehygge: Primo Kamado-flæskesteg

Som aftalt, så kommer her videoen med den grillet Primo Kamado-flæskesteg.

Flere og flere danskere tænder nemlig op i grillen juleaftensdag, således at enten anden eller grisen - eller måske sågar begge to - får en tur over det varme kul.

Som navnet måske antyder, så stammer betegnelsen kamado fra Japan. I dag er kamado-grill en fælles betegnelse for alle keramiske grill, men oprindeligt har man brugt betegnelsen for ovne lavet af enten træ eller ler. Japanske arkæologer har i Kina fundet op til 3000 år gamle kamado-ildsteder. Yes, du læste rigtigt: 3000 år.

Nej. Det er ikke en satellit, men en Kamado-grill.

Med det sidste økonomiske opsving i Danmark, fra omkring lidt før midten af 90'erne og cirka 15 år frem, fik hr. og fru. Jensen nu råd til egen grill. Før dette var det ikke et sjældent syn, at se danskerne bygge deres egne grill i haven af mursten og en ovnrist.

Men så småt begyndte mænd med økonomisk- og socialt overskud at kigge over Atlanten, hvor store barbeque-maskiner og marinader var fast forankret i madkulturen. At vores ven i videoen snakker med amerikansk accent, forklarer måske den imponerende Primo Kamado? Og skal den eneste brugerkommentar til YouTube-videoen, "Dig, min ven, har brug for hjælp", tolkes som en uvidende bemærkning omkring Primo Kamado-teknikken? Deltag gerne i debatten.

F-files: Tilbage til Fremad - del 3: Den onde strid

For tredje gang åbner vi nu skuffen med F-filerne. Ikke så meget snak, lad os gå tilbage til vinteren 2002. Et navn bliver ved med at dukke op i disse år omkring det mystiske millenniumskifte.

"Scully! Se!"

Ib Pilegaard. Dengang journalist på BT. Han stod bag en del artikler omkring FC Aarhus, også den artikel IYGTAF satte fokus på sidst vi gik i F-arkiverne. Du ved, den med den kendte tv-mand fra 1980'erne, der blev fyret lynhurtigt - klik her. I den kommende artikel opridser Ib Pilegaard skarpt de mange problemer hos AGF og FC Aarhus.

Han nævner, at ikke alle kilderne ønskede at udtale sig til avisen for en mening omkring AGF vs. FC Aarhus. "For det er åbenbart et så følsomt og nervebetændt emne, at ingen vil støde andre med de kritiske holdninger", lyder tolkningen fra journalisten. Med hvad der lader til at være en mistanke mellem linjerne nævner han, at det der tidligere var arbejderklubben Aarhus Fremad har udviklet sig på en sær måde til at være et forum for erhvervsfolk, hvorefter han nævner de senere totally broke Asger Jensby og Tom Matthiesen.

Ja, er der ikke noget mystisk over ham Ib? Var han mon synsk? Kunne han tale med døde børn? Vurder selv:

Den onde strid

BAGGRUND: Fodbold-duellen i Århus er en opsigtsvækkende strid mellem en højtskrigende baby, der ikke kan gå, og en tavs olding, der ikke kan stå. Det er også en krig om overlevelse i landets næststørste by. FC Aarhus er en outsider i branchen og en klub uden erfaring. Før hed den Aarhus Fremad, en serieklub med rekorder i oprykninger. På 13 år avancerede Fremad ni gange og nåede fra serie fem til Superligaen i én lang spurt.

Sporebror er bedst. Her befandt AGF sig, en gammel mand på 122 år med åreknuder både for og bag. Det er en mastodontklub med historie, traditioner og kultur, men også en klub, der dårligt kan bøje sig ned og få støvler på.

Fremad måtte baglæns ud af den bedste række, og efter et mislykket forsøg på at fusionere med Skovbakken blev FC Aarhus skabt på ruinerne af Fremad. Man kan dårligt sige Aarhus Fremad uden at nævne Jan Hammerholdt. Klubben var hans værk, oprykningerne hans mesterstykke. Spillerne blev allerede fra serie to belønnet med sponsorbiler.

Men Hammerholdt valgte at gøre en ende på sit eget liv, og det var starten på ruindyngerne, for han havde skabt sin egen klub med sin egen administration og uden hjælp fra andre. Oprydningen var enorm og besværlig. AGF bærer på en smuk historie og en lang række af flotte resultater. Det gik bedst i de glade amatørdage, hvor borgerskabets klub i Århus sprællede af liv og rekorder.

Der var en særlig ånd over AGF dengang. En indre atmosfære af værdighed, kultur og fair play, en omgangstone i fred, fordragelighed og respekt. Men måske også en indforstået selvtilfredshed, hvor man havde nok i sig selv. Det blev betragtet som en æressag at spille i den hvide bluse, og det gav i en årrække anledning til konflikter.

Især konflikten med dyb splittelse mellem de ældre klubfolk, der vil værne om de gamle værdier, og de yngre resultatjægere, som vil til tops for enhver pris. Siden har topfodbold ændret sig med brutal styrke til et udskilningsløb, der kræver endnu mere af mændene bag skrivebordene end dem på banen. Fodbold er blevet penge-fikseret fra direktørens sponsor-kuglepen til wingens indadskruede hjørnespark.

Det har ændret på mange ting, og nostalgikerne vil aldrig erkende, at det er blevet bedre på nogen punkter. Striden i Århus vokser i styrke for hver gang, FC Aarhus bruger de store armbevægelser. Og det er de rigtig gode til i den klub.

Efter Hammerholdt, som på den tid ikke behøvede at svinge med armene, kom automobilhandleren og byrådsmedlemmet Niels Brøchner til, men først med mangemillionæren Tom Matthiesens entré kom der skred i tingene.

Han erkender, at han har lavet en snes millioner på ejendomshandel. Det er også dyrt at iscenesætte FC Aarhus, som han gør, med Flemming Povlsen som kransekage-navnet, der løfter øjenbrynene hos mange.

Men arbejderklubben i det nordlige Århus har udviklet sig på en sær måde til at være et forum for erhvervsfolk, hvor direktører og millionærer mødes på det lille og meget primitive Riisvangen Stadion med et klubhus, der minder om gammel DDR-idræt fra 60erne.
Asger Jensby, direktør i IT-branchen, er et stærkt navn, som slet ikke passer ind i de omgivelser. Han har for resten aldrig været der.

Matthiesens helt store scoop er pressechefen Anders Bay, tidligere spindoctor for Bjarne Riis på CSC-holdet og før det souschef på B.T.-sporten. Fra juni til december i fjor udsendte FC Aarhus ingen pressemeddelelse, men i Bay-perioden fra december til nu foreligger der ti styk, og en del af dem skaber ravage i sportssektionen i radio, TV og dagblade.

Her kan de store se, hvordan det skal gøres. Det virker overraskende, at mange superliga-klubber holder 80er-niveauet og kører i tomgang overfor pressen og offentligheden. En snu pressechef kan flytte meninger og måske også millioner. Anders Bay er indtil videre uden konkurrence i branchen.

Hver gang Bay foretager et raid, sidder sylene i bagdelen på AGF-kroppene.

Og hver gang sammenligner folk automatisk de to klubber. Hvis FC Aarhus er på banen med Jensby som ny bestyrelsesformand, spørger ikke kun de intrigante, men også andre, hvordan det nu lige går med AGF for tiden.

Det er ingen hemmelighed, at »GF« kun lige slæber sig af sted.

Med udlandsdanskeren Kurt Andersens redning i målfeltet er der bevilget arbejdsro i AGF, og der er ligefrem kraftigt optræk til lanceringen af en ny hovedsponsor, som klubben har savnet siden sidste sommer. Det er endnu fire-fem mio. kroner om året.
Men ellers kæmper AGF med ryggen mod muren. Der skal slides og svedes, og folk må bøje hovederne, mens de gør det.

Hver gang AGF-lederne stikker hovederne ud af busken, får de lussinger. Også cheftræner John Stampes afdeling er udsat for mediernes rundsav. Han har en køkkenhave, hvor ukrudtet ikke er til at holde væk. Det er FC Aarhus, der nyder godt af medvinden, men det skyldes, at der ingen forventninger er.

AGF er tynget til jorden af forventninger. Egnes og andres. Århusianere, der vil frem i verden, bliver holdt fast på deres forudsigelser. Og dukket, hvis det ikke sker.
Men hvordan er mulighederne for FC Aarhus? Kan den unge knække den gamle?

Det burde være andre ting, der beskæftiger FC-ledelsen, for AGF er ikke til at knække. På det sportslige plan er der meget mere end klasseforskel.
FC Aarhus har hverken ungdomsafdeling eller tilhængere i større stil. Selv i Superligaen kom der kun 1.200 for at se Aarhus Fremad spille. Stadion og træningsforhold? Glem det.

Nu har klubben valgt at opbygge organisationen først, og så må det sportslige komme bagefter. Det er yderst fornuftigt. Andre har gjort det modsatte og forkøbt sig på et par profiler, der skulle skaffe sportslig succes, men kun raserede bankkontoen.
Til gengæld er der et spring fra en stærk organisation til faciliteter, forhold og daglig base frem til selve de fodboldmæssige muligheder.
Her og specielt i den sportslige sektion er FC Aarhus tæt på nulpunktet.

Spillertruppen er meget langt fra superliga-niveau. FC ligger nummer 10 i 1. division.
I vinter er der sket meget ved skrivebordet, men ingenting på banen. Truppen er den samme og indeholder kun én klassespiller, den talentfulde Tommy Bechmann, søn af den tidligere AGF-bomber Henrik Bechmann.

FC Aarhus-ledelsen erkender åbent, at oprykning til Superligaen ikke er et tema i denne sæson.Faktisk er nedrykning meget mere aktuelt. Med en dårlig sæsonstart risikerer FC Aarhus at dumpe ned i nærheden af nedrykningszonen.

Og så vakler hele det store byggeri. En nedrykning vil knuse alle de nye initiativer i klubben. Der er fem point ned til zonen og seks hold imellem. Det lyder af en del, men to-tre nederlag på stribe kan kalde det grimme nedrykningsspøgelse frem fra karlekammeret.
I AGF lurer spøgelset i hvert fald sæsonen ud.

Det er også et mandskab uden klasse og baseret på lejesvende, altså kortsigtede løsninger.Århusianerne er eksperter i at redde sig hjem på en tiendeplads, og det kan ske igen, men så er det vigtigt for klubbens fremtid, at der derefter bliver arbejdet mere langsigtet.

Og der skal også arbejdes mere i det åbne med en positiv indstilling og lyst til at komme i medierne. I flere år har folkene i Fredensvang, Viby, virket indebrændte og rådløse. Nu skal der ske noget, og det skal være noget godt.

Faktisk har AGF slet ikke tid til at blive opholdt af duellen med FC Aarhus, og spørgsmålet er også, hvem der har lyst.
Flemming Povlsen havde kun været sportsdirektør i få uger, før han meldte ud om klubbens interesse i at slutte sig sammen med AGF. Tom Matthiesen undgik behændigt at jorde Povlsen, men han dræbte tanken med ét slag.

Ingen af klubberne vil købe den andens problemer.

Det er heller ikke alle, der vil ytre sig om duellen. B.T. talte med en lille håndfuld fra fodboldens århusianske inderkreds, og ingen ville citeres for en mening om AGF vs. FC Aarhus.
For det er åbenbart et så følsomt og nervebetændt emne, at ingen vil støde andre med de kritiske holdninger.
Jo, enkelte ville godt, men så var det med en taktisk og rosenrød erklæring om, at de to klubber er på rette vej.

Hver sin rute
De er faktisk på hver sin rute, og kun tiden kan vise, hvem der har valgt den rigtige.
Det er en kamp på liv og død, en ond strid mellem to brødre, der ikke kan forliges og aldrig viger pladsen for den anden.
De har problemer nok selv, men striden og duellen ligger og venter. Begge ved, den kommer.

Og så kommer den til at gøre ondt.
Lige nu koncentrerer AGF og FC Aarhus sig om den kommende forårssæson, den vigtigste nogensinde i århusiansk fodbold.

Folkelig julehygge: Hvad med dig selv?

Skal du også have flæskesteg til jul? Så husk at tjekke bloggen i morgen. Her vil vise en video om, hvordan man laver en Primo Kamado-flæskesteg. Danskerne griller mere og mere, og nu til jul er der faktisk mange der griller deres julemad. Yup. "Dig, min ven, har brug for hjælp", lyder den eneste brugerkommentar til videoen af Primo Kamado-flæskestegen på YouTube, så det er bare med at sidde og trykke F5 inde på IYGTAF i morgen!

Folkelig julehygge: Yvonne synger julen ind på IYGTAF

Som bloggens faste læsere sikkert allerede ved, så er det i dag 1. december. Julen kommer vanen tro nu for alvor, og her på bloggen er vi da heller ikke for fine til at sprede lidt af den folkelige hygge. Og som bloggens faste læsere sikkert også allerede ved, så mener vi virkelig det med folkelig julehygge.

Vi overlader ordet til Yvonne, og selv om hun i sang proklamerer, at hun besidder 'ingen syndige lyster', så er vi her på IYGTAF-redaktionen lidt i tvivl om, hvorvidt folkelig julehygge er det eneste Yvonne spreder... Jeg mener, blinkede hun ikke lige til mig? Ej okay.... Rock on *Y sign*!