Look-a-likes 7

Jim Taggart

Alex Ferguson

Allez

DSF lyder som navnet på en færge, men i 1990'erne var det en tysk sportskanal, der især gjorde sig i at transmittere indendørs fodbold i vinterhalvåret. Måske findes den endnu, så hvis du stadig har parabol kan du måske fange kanalen ved at dreje din parabol ned mod Kongeåen, her kan du måske opsnappe det direkte signal fra en lækker vesttysk hal; lyden af gummisåler mod det blanke trægulv vil strømme ud af dit fladstærm, iwww-tjiiiww-tjiiiw.

Faktisk var Aarhus Fremad flere gange med i disse store fodboldturneringer, hvor især Stig Haaland viste overblik og godt samarbejde mellem den gule stofklædte fodbold og banderne. Siden har ordet bande fået en ny og negativ betydning.

Men Aarhus Fremads fineste er stadig ferme til indendørs fodbold, således vandt klubben i weekenden igen Århusmesterskabet, der traditionen tro blev afholdt i VRI's Bellevue-Hallen. Således lød "allez, vi er mestrene, mestrene, mestrene" hele vejen fra Risskov og Nordbyen. IFGTAF ønsker tillykke og er sikker på, at klubkassen glædeligt slubrede pengegevinsten i sig, slurp slurp!

Tredje Århusmesterskab på fire år... æd den FC København!

Look-a-likes 6

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Silkeborg IF's direktør Kent Madsen

Look-a-likes 5

Flemming Østergaard fra PARKEN Sport & Entertainment.

Lillebror fra 'Riget II'.

Noget om Tom Matthiesen

Mens Stein Bakker grinende og psykotisk gokker hovedet ned i cellens cementgulv, så er Tom Matthiesen nu blevet det seneste offer i IT Factorys kollaps. Bølgen af potent højkonjunktur har smidt ham af samme sted som Finn Nørbygaard, et sted mellem Skåde Bakker og Gl. Rye.

Dermed er der skrevet endnu et kapitel i bogen om de mange karakteriske personligheder, som har været inde over Aarhus Fremad.

Tom Matthiesen købte i 1999 Aarhus Fremad, der på daværende tidspunkt var på vej ned i et dybt, sort økonomisk hul. Med inspiration i det københavnske skulle man under navnet FC Aarhus skabe en sportskoncern, og til hjemmekampene på Riisvangen Stadion gjorde Tom Matthiesen det han var bedst til: At skabe netværk blandt lykkejægere fra erhvervslivet. Faktisk kan man hævde, at IT Factory blev skabt på Riisvangen. Legenden vil det faktisk sådan, at Matthiesen, Nørbygaard og Jensby efter en kedelig 0-0 løsning mod Dalum i kedsomhed søsatte trekløveret JMI Invest, som senere ejede 50 procent af IT Factory. 

Gennem sit eksotiske netværk fik Tom Matthiesen i 2002 selveste Manchester United til Århus. Showkampen på Århus Stadion kastede knap halvanden million kroner af til klubben, men alligevel kom FC Aarhus ud med et underskud på omkring én million kroner.

”Jeg dækker tabet. Det er mig, der sidder med alle aktierne.”, lød det overbevisende svar fra klubejer Matthiesen til BT.

"Hvad glor på du? Jeg dækker tabet!"

Tre datterselskaber blev skabt og døbt FC Aarhus Fodbold A/S, FC Aarhus Entertainment A/S og FC Aarhus Ejendomme Aps. Den karismatiske Matthiesen, der i en periode også var træner for 1. divisionsholdet, fik lokket en række attraktive personligheder til klubben, bl.a. Flemming Poulsen, som blev sportsdirektør. Pressemøderne blev afholdt i Magasin, man valgte selv om man ville betale entré til hjemmekampene, og den generelt fik ikke for lidt.

Men året efter fløj den bebrillede guldfugl nord på, hvor han landede i AaBs direktørstol. Hos den nordjyske fodboldstolthed havde man nemlig bemærket Matthiesens forretningsevner, og nu ville AaB også være en sportskoncern.

"Må jeg præsentere det nyeste tiltag i koncernen: AaB Håndbold!"

De mange forskellige projekter i FC Aarhus gik stille i sig selv igen, ligesom hele fundamentet for den ellers ambitiøse fodboldkoncern vaklede. En århusiansk investorgruppe med tilknytning til Aarhus Fremad måtte se langt efter den pose penge, som videresalget af Brian Priske fra AaB til belgiske Genk ellers lovede. I 2005 var Tom Matthiesens nordjyske eventyr så slut, mens man i de gamle klublokaler på Christiansbjerg i Århus besluttede, at gå tilbage til navnet Aarhus Fremad.

"Sådan, Tom! Man United til Århus, rigtig flot!"

Efterfølgende slog Tom Matthiesen sine folder i diverse erhvervsbestyrelser, ikke mindst fokuserede han på livsværket TM Gruppen, der for blot et par siden var 245 millioner kroner værd -- på papir, altså.

Nu er alle pengene så væk. Det hele er slut, i hvert fald for denne gang. Sparbank Vest – den samme bank som Matthiesen blev uddannet i – vil ikke længere finansiere forretningerne. Dermed må familien vinke farvel til tilværelsen i fodboldbyen Barcelona, hvor fra Tom Matthiesen har drevet hjemmesiden www.Fobazo.com, der står bag de spanske fodboldstjerners personlige hjemmeside og salg af deres merchandise.

Et billede siger mere end 1000 ord (to)

Look-a-likes 4

ADVARSEL: STÆRKE SAGER!

Thomas Gravesen fra Vejle BK

Mark Renton og Diane fra 'Trainspotting'

....

Se!

Mark Renton og Diane fra 'Trainspotting'

Thomas Gravesen og Claus Jensen fra landsholdet.

hmm

Efter bloggens seneste magtudøvelse og censurering af et indlæg fra Whittakers pen, takker jeg af for denne gang.

Jeg holder ferie på ubestemt tid, men kan i nødstilfælde fanges i nærheden af Riisvangen-stadion med en tændt cigar og et godt tip til fremtiden.

So long, kids.

Christian Andersens 10 Røde Cecil: den sidste.

"Nikotinskæv"

Og hermed kom både Christian Andersen og IYGTAF til bunds i 10-pakken.

Klik her for at gense hvordan det gik for sig.

Et billede siger mere end 1000 ord

Christian Andersens 10 Røde Cecil: 9

Originaltitel Granny Troll Doll

Christian Andersens 10 Røde Cecil: Cigaret 8

"Græder indeni"

Look-a-like 3

John 'Faxe' Jensen

'Fætteren'

Indlæg nr 100 & "Brændvarme transfertips" -del 1.

Som den lidt kluntede overskrift siger, er dette indlæg nr. 100 på bloggen.

Hvad Roger ikke ved er, at en hemmelig og hidtil ukendt regel i blogger-systemet betyder, at forfatteren til indlæg nr. 100 bliver tildelt ALLE DE MANGE REKLAMEKRONER iygtaf har tjent siden vi valgte at sælge vores sjæl til kapitalismen i foråret.... Ja, det er rigtigt, hver og en af de google ad word kroner, der er fosset ind i vores pengekasse går til forfatteren til indlæg nr. 100.

"Jamen jeg har jo skrevet de 99 andre indlæg", siger Roger.... Det er bare tough luck, buddy!!

Indlæg nr. 100 fejres også med et indlæg nr. 1 i en helt ny serie: "iygtaf's brændvarme transfertips"... Dette bliver serien hvor fans, sportschefer og trænere med et hjerte der banker for Århus Nord kan læse med om spillere, der er tilgængelige på fri transfer og burde kunne lokkes til klubben.

Første tip er Dennis Siim. Han flytter til Århus den første december, fordi han har fået en lille datter og hans kæreste har fået et lille job. Du læste det her først!

Kilde: http://www.bold.dk/nyt/Dennis-Siim-Kan-vaere-med-i-SAS-Ligaen

Look-a-like 2

FC Midtjyllands Poul Hübertz

Paw Henriksen fra 'Anna Pihl'

Christian Andersens 10 Røde Cecil: Se7en

"Ikke tilfreds"

IYGTAF's guide til: Nordvestkvarteret 'Harry's Place'

Her på bloggen vil vi gerne bruge tre indlæg på Nordvestkvarteret i København, et oplagt sted at slå sig ned hvis man føler sig begrænset de århusianske ligusterhække. Sidst tog ud vi på Blytækkervej, nu tager vi turen tilbage mod Nørrebro Station, her kan man nemlig få fred og pøller.

Gemt lidt væk bag den grønne højbane støder vi på kvarterets anden skat, en skønhed i naturtarm. Lokaliteten, der til trods for kun at være et lille hvidt skur med skydedør, kan prale af at have holdt både Schlüter og Nyrup-regeringen kørende. Harry’s Place hedder stedet der i knap 50 år har serveret byens bedste kæmpepølse, Børge.

Melankoli på Nordre Fasanvej 269, som faktisk officielt er på Nørrebro, men kun få skridt fra 2400 København NV

Der er kun plads til syv personer, inklusiv manden bag disken, i det lille skur. Det er middagstid, stedet er proppet med håndværkere og malere, mens en mindre kø, hovedsageligt bestående af lastbil- og taxachauffører, tager form på fortovet. Her er kun mænd, alle et sted imellem 30 og 60 år. Fra fortovet bliver der sendt sultne blikke ind i varmen, blikkene ser kun pølserne, som er fremstillet uden benmel, hvilket eftersigende er hemmelighed

en bag den sprøde smagsoplevelse. Inde i skuret nydes måltiderne i stilhed, kun de 29 pølser på risten gør væsen af sig, side om side sitrer de i kor - uden at sprænge, vel at mærke.

Hvordan smager en Børge så? Ja, det er lidt svært at beskrive. Den er stærk...Men sød... Sprød...Men blød... En gris...Men også krydder... 

Den skal nok bare prøves.

"Fire mere Børger, fire mere Børger, Fire mere Børger!"

Både Poul Schlüter og hans efterfølger, Poul Nyrup Rasmussen, havde en forkærlighed for de knap 300 gram tunge proteinstænger. I særdeleshed Nyrup var vild med det kødfyldte måltid, således var det ikke et unormalt syn at se mini-sterbilen parkere foran Harry’s Place et par gange om ugen.

Christian Andersens 10 Røde Cecil: Nummer seks

Uden titel.

Look-a-like 1

FC Nordsjællands Jesper Hansen

Niki fra Kanal Københavns Roniky Comedy

Christian Andersens 10 Røde Cecil:Cigaret nummer fem

"Between these two cold fingers"

IYGTAF's guide til: Nordvestkvarteret 'Arnes dækservice' (del 1 af 3)

Her på bloggen vil vi gerne bruge tre indlæg på Nordvestkvarteret i København, et oplagt sted at slå sig ned hvis man føler sig begrænset de århusianske ligusterhække. 

Så tag med IYGTAF ud på den anden side af Nørrebro, til Nordvest, hvor man  bl.a. fodrede Nyrup med kæmpepølsen Børge. Velkommen til 2400 København NV.

Med sit store buede tag og sin  karakteristiske grønne farve er Nørrebro Station ikke blot en markant afslutning på Nørrebrogade. Nej, det er også starten på noget helt nyt; Nordvestkvarteret. Et gammelt kvarter med over 44.000 indbyggere, placeret der hvor Nørrebro slutter, og mast mellem kæledækkerne Østerbro og Frederiksberg. Bydelen kaldes både Nordværst og Nordlæder-vest, men hvad gemmer gaderne derude? Lad os starte guiden til Nordvest med en tur ud til Arnes Dækservice.

Ude ad Frederikssundsvej, lidt til højre, står tiden stille. På Provstevej, Thoravej, og i særdeleshed på Blytækkervej. Alligevel gælder det  om at have øjnene med sig, for her er hundelorte fra firbenede venner med dårlig mave, og glubske, sultne huller i asfalten over det hele. 

Det lyder lettere end det er, for på disse smalle veje bor de gamle autoværksteder, der med deres slidte, håndmalede facader kalder på din opmærksomhed. Duften af benzin og varme bildæk anes på fortovene hist og her, mens tilgroede indkørsler og knuste ruder fortæller om, at flere af de små virksomheder for længst er gået ned.

 Som på Blytækkervej hvor et gammelt, lille, rødt murstenshus med dertilhørende tilbygning er klemt ind mellem to nyere og større bygninger. ’Fuck Amager’ lyder det mest forståelige budskab af  graffiti, der som alger på et vrag har sat sig på den rød/hvide facade til, hvad der engang var Arnes Dækservice. Nu en ruin, efterladt og ensom blandt nybyggeri.

Arnes Dækservice fra før, der kom brystholder og stålgitter i vinduerne.

I et af vinduerne står et udstoppet egern klædt i lædervest, mens en bronzemedalje fra 1991 i 80 kubik motocross står i det andet vindue. Ved dørens glasparti er en sort - og helt enorm - brysteholder spændt ud.          

Vinduerne på 1. salen står på klem, så de små vindstød kan nå de mørkeblå gardiner. Var der ikke en lyd deroppe fra? Måske Arne blot ligger og får sig en kort siesta... Måske med en kvinde? Når den bagende middagssol er faldet til ro, kommer han så måske ned og skifter dæk? 

Læs med når vi igen tager en tur til Nordvest, så skal vi nemlig besøge Skodagrunden i krydset mellem Frederikssundvej og Lygten. Her har nogle af kvarterets mange somaliere travlt med at tygge khat, hvis man altså overhovede kan have travlt når man tygger khat? 

Christian Andersens 10 Røde Cecil:Nr. 4

"Under Pressemøde (I Ain't Sayin' S***)"

Christian Andersens 10 Røde Cecil: cigaret nummer tre

"Sug den helt ned, Andersen"

Vi er nu klar med endnu en af IYGTAF's egenproduktioner. 

Nemlig en filmatisering af 'De Professionelle', Martin Jørgensens nye bog. 

Skal næsten ses på en fuld skærm...

IYGTAFs gonzo-interview med Mads Frost

Jeg vil gerne overfor bloggens mange faste læsere beklage den seneste tids fravær. Jeg kan forstå, at det er gået så vidt at min medskribent har sendt en officiel efterlysning i omløb - INDEHOLDENDE ET BILLEDE AF MADS FROST!! - og det er jeg jo nødt til at reagere på.

Så her er jeg. Tilbage igen.

Det har taget lidt tid at finde ud af, hvad det her indlæg skulle handle om. Overskrifterne i hovedet har været mange og forskellige:

* IYGTAF's guide til selvudslettelse og komplet forsvinden

* Hvad er der i TV: Ugens Lottotal

* 42 millioner gode grunde til at holde med Århus Fremad

* 1-7... Av, hva' nu?

* IYGTAF's guide til Hamburg

* Hvad er der i dit køleskab, Buster Munkk...

(sidstnævnte en slags interviewserie baseret på fremadspillernes madlavningstips).

Allesammen meget relevante og fine emner. Men jeg ved at det, der er mest ventet når alt kommer til alt er IYGTAFs interview /indslag med Mads Frost. Så lad os få det overstået - på Gonzo-manér. OK:

Det var fredag d. 13. marts 2009. Jeg stod i køen til at boarde formiddagsflyet til Stockholm sammen med min musikbuddy. Vi skulle indtage Sverige. Spille koncert på den legendariske Debaserklub. Plyndre byen og ændre alt.

100 meter nede af gangen ser jeg en velkendt skikkelse nærme sig i selskab med en smuk kvinde. Hvem er han? Fuck - det er Mads Frost...! Jeg vinker, og hælder halvdelen af min sorte kaffe udover min hånd og skjorteærmet... Fuck det.

Frosty hilser venligt og bestemt, som var jeg kampens dommer inden et lokalderby på Riisvangen stadion. Vi small talker om gamle bekendte fra jurastudiet, hvem faldt fra, hvem blev hængende... Rygter og gossip. Alt er fint. Alt er OK. Vi aftaler at Frosty og hans følgeskab kommer forbi til aftenens show.

Stockholm er som en drøm af sne, smukke mennesker og champagne. Allerede fra vi lander ved middagstid. I en tåge bevæger mig og min buddy os rundt på de frostklare gader, i nærkontakt med de højere magter, og afventer aftenens teenage-agtige eksplosion.

Ved 22-tiden er det hele allerede en svimmel og tåget kugle af Stockholmsk sen-vinter og beruselse. Frosty og Julie, og mig selv og min buddy er komplette misfits på indieklubbens dansegulv, som indtages af sortklædte smukke nordiske club kids på 17 år - men samtidig et hyppigt mål for de mange sultne blikke, der sendtes afsted fra næsten alle besøgende på denne mystiske nat.

Den norske musiker Erlend Øye kommer op til vores selskab efter koncerten, og forsøger sig på dialog med os alle. Frosty er ligeså kølig som et køleskab fyldt med champagne, og Øye prøver så lykken hos os andre uden det store held. Det bliver næsten til klammeri inden en mere voksen person tager over.

Vi snakker om omklædningsrumsgossip fra AGF. Et hjerte der banker for Århus. Nord. Nutidens karriere i Brønshøj og som advokat. The usual stuff. Frosty er helt deroppe iblandt andre Fremad-legender som J Høyer og S Hermansen! Der er faktisk ingen tvivl (og var det aldrig). I hvert fald efter bloggens mening... Og i hvert fald på denne aften!!

Senere bliver vi introduceret for nogle lokale - bl.a. de to "tvillingepiger" Elin og Elin. Alting sejler i et backstagelokale fyldt med alt hvad hedonisthjertet begærer. Stockholm drejer rundt i en løbebane svarende til "den perfekte cirkel". Vi er alle med.

Hukommelsen herfra er mere sporadisk, og jeg ved ikke hvad der sker. Men det føles rigtigt. Mon det er sådan det føles at vinde en 2. division-vest kamp mod Hjørring?

Pludselig er Frosty væk. Og alle andre også. Jeg vågner op på en Mc Donalds burger-bar ved morgengry og ved ikke om, det hele bare har været en drøm. En Nordårhusiansk glædesrus midt i den meningsløshed, som det postmoderne kunstnerliv ellers normalt byder på for en jura-dropout som mig selv. Er jeg på vej i himlen? Eller var jeg - og er det her helvede? Er det her en nærdødsoplevelse!!? En drøm?

Nej... Dagen efter, ved middagstid. Spil-levende, høj på svensk kærlighed og med opkast på tøjet - på et iskoldt hotel - tikker en sms ind på min telefon. Den er fra Frosty: "Tak for i går".

Christian Andersens 10 Røde Cecil:Nummer to.

"Før Frisør"

Hvad er der i TV?: TV Bella

Kanal København. Sendefladen på kanalen er måske demokratiets største sejr. Seriøst. Programmerne bliver produceret af glade tv-amatører i hele hovedstadsområdet, f.eks. dækker TV-Bella Vanløse og Brønshøj. Det 'Krønike'-klingende lokal tv dækker derfor både Vanløse IF og Brønshøjs kampe i 2. Division Øst.

Nyd det her indslag, hvor Anders Jochumsen laver en tunnel på KBs målmand, og derved gør kommentartoren Bjarne P. Nielsen (Bella)høj.....k:

SPOILER ALERT:

FCK satser med fire mand op i angrebet, og så var der huller.

Christian Andersens 10 Røde Cecil: Den første smøg.

Den første smøg: 

"Efter Luder"

IYGTAF efterlyser: Whittaker

Hvad de fleste læsere sikkert har glemt, så er der her på bloggen endnu en skribent. Whittaker hedder han. I hedonismens navn skulle han for noget tid siden til Sverige. Selvfølgelig skulle han flyve til nabolandet, og da den første panje-prop sprang i kabinen opdagede han, at ombord var også ingen ringere end Mads Frost. 

IYGTAF's udsendte tog Sverige med storm, mens den tidligere Fremad-profil så imponeret til. Vi har her på bloggen fået et forbud mod at vise denne posts billede, men vi ser os nu nødsaget til det af to grunde.

1: Hvis du kan kende Whittaker, så må de gerne lige sige til ham, at han snart skylder et eller to indlæg. Det ville f.eks. være synd at snyde vores trofaste læsere for lidt anekdoter fra turen til Sverige. 

2: Han har lovet en interview med Mads Frost, noget som ville se godt ud ved siden af interviewet med Fremad-legenden Tommy Nielsen. Men hvor er det? Ikke engang én kommentar bliver det til. Som straf, dette billede!

Mads Frost, til venstre, mens Whittaker viser Sverige 'Stig Haaland-tungen'. Hvis du har set Whittaker, så skriv i kommentarfeltet. 

Hvad er der i TV?: WWF på Eurosport

Lex Luger. Hvad ville du gøre, hvis politiet fandt din dame død hjemme hos ham?

Livet indholder kun en begrænset antal øjeblikke hvor alt er perfekt. Jeg brugte flere af disse dyrebare øjeblikke mellem begyndelsen og starten af midten af 1990'erne. Jeg brugte dem på regnfulde lørdage i september, inden for og med lånte VHS-bånd med WWF, det legendariske wrestlingforbund. Mens indianeren Tatanka kastede rundt med den arrogante Shawn Michaels var alt for en stund perfekt i hele verden. 

Mens de levende og farverige muskelbunder kastede hinanden rundt i den blå ring tog  jeg videokassetten frem, åbnede den, indhalerede lugten af plastik, mens jeg bildte mig selv ind, at det var lugten af den propfyldte arena i Dallas eller Denver. 

Modsat nutidens brydere, som blot tropper op til kamp i sorte badebukser og med strithår, så  var persongalleriet hos WWF meget mere fantasifuldt.  Nej, dengang i 'The Golden Days' var bryderne karikerede superhelte, som f.eks. den 500 pund tunge sumobryder Yokozuna og bedemanden The Undertaker. Netop disse to stærke personligheder leverede et af mine største øjeblikke med wrestling, da de stod ansigt til ansigt i en kamp, hvor både en kiste og Chuck Norris spillede en hovedrolle:

Både Eurosport og TV3 sendte WWF-wrestling, mens man med lidt held kunne låne eksotiske VHS-bånd af en vens storebror. For først gang siden Mattel-koncernen kombinerede tegnefilm, tegneserier og legetøj med fortællingen om He-Man - den stærkeste mand i universet - var jeg fanget i foruroligende net. Jeg måtte ugentligt køres til Skejby Centret, Storcenter Nord og Brobjergcentret, hvor man kunne købe Hasbros' WWF-figurer. 

Figuren af Jack 'The Snake' Roberts - naturligvis med sin giftige slange, som han hånligt lagde om sine gennembankede modstandere.

Med flere spil til Super Nintendo'en, klistermærker om blåt tyggegummi og legetøjsfigurer var wrestling blevet en besættelse. Et par år i en klistret symbiose af toast og langhårede mænd sluttede pludseligt, da der på skolen spredte sig en kollektiv opfattelse af, at wrestling ikke længere var sejt. Efter et par måneder i ufrivillig isolation i 12-frikvarteret måtte jeg forlade mine plastik udgaver af Bret Hart og Macho Man, og forsøge at overgive mig til  pre-pubertetens kvinder. Sigende for min knap så lykkelige nye situation blev WWF-forbundet på dette tidspunkt ramt af  sikkert velbegrundet anklager om misbrug af steroider, noget som var med til at sende forbundet og dets karikeret brydning i graven.

Nu er det heldigvis muligt at genopleve wrestlingens guldalder, for på lørdag den 19. september vil man på Eurosport kunne opleve udvalgte højdepunkter fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne. Det samme var tilfældet i mandags, hvor Sidney Lee som medkommentator igen brillerede. Ikke kun dette fænomens talent var her åbenlys, men også sportens ekstreme timing, den krævende fysisk og de uforudsigelige dramaer imponerede ved gensynet. 

Med bandana og selvbruner er Sidney Lee et levende eksempel på, hvordan jeg kunne havde endt, hvis jeg ikke var kommet ud af min wrestling-besættelse. Om der er tale om et skræk- eller godt eksempel ved jeg ikke helt, men sikkert er det i hvert fald, at Sidney Lee vidste hvad han snakkede om på Eurosport i mandags. IYTAF's tema 'Hvad er der i TV?' anbefaler således, at man tænder for den ellers lidt slatne sportskanal på lørdag. Her vil vor tids vigtigste tv-personlighed igen indtage kommentatorboksen, når tv-stationen fra kl. 20.30 sender højdepunkter fra WWF. 

Tilværelsen som wrestler bød ikke kun på tørre tæsk i ringen, men var også præget af alkohol, kokain og intens ædning af steroider.  Flere af de gamle brydere er i dag således enten døde, i kørestol eller på afvænning. Klik ind på denne side og læs om hvordan det gik, få bl.a. historien om Macho Man's kæreste, som i 2003 blev fundet død hjemme hos Lex Luger. 

'Det horn!

Se her et par flotte fyre på Riisvangen:

Slet ikke dårligt og helt sikkert et super svar på spørgsmålet om hornet.

In your face, 442.dk!

dagens billede

(9.5. 1999)

Chris Iwelumo har på Østerbro Stadion bragt Fremad foran med 2-1 mod B93, og som en konge sidder han der. Fremad vandt bundkampen 3-1.

Brabrand Sø

Med en 3-2 sejr over B93 i den afgørende play-off kamp, så formåede Brabrand at rykke op i landets næstbedste række. 

I cadeau til klubben fra det vestlige af Århus, så var bloggens stribent tidligt oppe forleden, da en tur til Brabrand Sø ventede, dette i respekt til Lars Lundkvist og Co. 

Resultatet af denne stemningsfulde tur kan nu opleves i en lille video, som er stærkt inspireret af en kærlig og mystisk by i det nordvestlige USA. Denne her går ud til jer, Brabrand:

tillykke til brabrand - brabrand sø from IYGTAF on Vimeo.

Lummer og livløs: I Nyborg

Noget af det bedste om sommeren er at rejse, allerbedst er det hvis det er med færge. 

Når bagbordet kysser færgebroen farvel, så bliver land til vand, og rejsen er kun lige begyndt. 

Så er det tid til kaffe. I kruset skvulper den opkvikkende drik i takt med bølgerne, og afhængig er færgens størrelse kan du begynde at gå på jagt efter spillemaskinerne. Men start med en lille færge uden spillemaskiner, måske en i smålandsfarvandet.

Men vent ikke for længe, den globale opvarmning kan nemlig meget vel synke de små danske øer, hvis altså ikke den manglende politisk velvilje til sikring af færgetransport og postuddeling affolker småøerne inden. Sådan går det forhåbentlig ikke, men tag hellere afsted nu for en sikkerheds skyd.

Modsat broer, så er et andet livsbekræftende element i at rejse med færge, at skibet ikke venter. Det kilder i hele kroppen når man suser ned mod Færgen, mens øjnene prøver at danne sig et øjeblik i blandingen af himmel og hav, sejler færgen ind eller ud af havnen?

Carl Th. Dreyers kortfilmsklassiker 'De nåede færgen' fra 1948 fanger på skræmmende vis den urolige fornemmelse af, at man har alt for travlt. Filmen er lavet for Rådet for Større Færdselssikkerhed, og handler om en motorcyklist og hans veninde, som satser liv og lemmer i forsøget på at nå færgen i Nyborg. Filmen, som varer lidt over 9 minutter, er både smuk og uhyggelig, se selv:

Sygt shit!...

Og oven på den oplevelser er det vidst tid til et musikalsk stykke med sommer. 

'Wait For Me' hedder nummeret, med slet skjult henvisning til alle de små færger i Danmark. 

En herlig popperle med nigerianske King Sunny Ale, som med det navn selvfølge er selvskrevet til en plads i IYGTAFs sommer-tema, Lummer og livløs. Jùjú-musikerens karriere startede tilbage i 1960'erne og tæller nu langt over 100 udgivelser!

På 'Wait For Me' fra 1989 synger han duet med sin smukke landskvinde, Onyeka Onwenu, og dette i en sådan grad, at man får lyst til at hoppe i den hvideste skjorte i skabet, blot for at den kan skinne op kap med ens mest komplette og rene smil. At sangen  i virkeligheden ikke handler om færger, men er en opfordring til den nigerianske befolkning om at bruge prævention i sommernatten gør ikke sangen ringere. Tværtimod - og samme opfordring er hermed sendt videre til bloggens læsere, husk gummi. 

Lummer og livløs: Arhuuuurrrrrrh

Efter nogle hårde dage med regn er den danske sommer tilbage på sporet, og derfor fortsætter vi nu temaet 'Lummer og livløs', denne gang med måske verdens bedste billede:

Først er fremmest er der tungen, den beskriver hele situationen perfekt! 

Så er der blikket den anden vej, mens det sikre greb i makkerens arme ikke er nok, for verden vil blev aldrig være den samme igen for vores ven i FILA.  

Billedet leder straks tankerne tilbage på sommeren 2000 og nummeret 'Lady (Hear Me Tonight) af franske Modjo, et nummer som er centreret omkring en funky guitarsampling af Chics 'Soup For One'.  Selv om guitar loopet nu allerede kører for dit indre øre, så var musikvideoen måske den største genistreg fra den franske house-duo:

dagens billede

(15.3.1997)

Aarhus Fremad fester efter oprykning til Faxe Kondi Ligaen, ligesom panjen også poppes for klubben der fylder rundt. Vildt nok!

Om Bent Martin

Han skabte ikke blot Ken Martin, han skabte også Camilla Martin. Selvfølge gjorde han ikke det alene, men manden er i sandhed en legende i Aarhus Fremad. 

I 10 år fungerede han som målmandstræner i klubben, hvor han kunne opleves til klubbens kampe, her stod han sammen med de to målmænd, Niels Christiann Jørgensen og Henrik Bundgaard, i et af de to felter og varmede dem begge op. Når opvarmningen var slut, så gik han smilende med spillerne ind i omklædnindsrummet, blot for at komme smilende ud lidt senere og sætte sig blandt udskifterne og træneren på bænken. 

Ved siden af jobbet i Fremad, så var Bent Jensen filialchef i Sparbank Vest, det var derfor ikke helt tilfældigt at bankforretningens logo, et stort træ, trofast prydede de gul/sorte spilledragter i flere sæsoner. Men hvordan går det med Bent i dag? Er han stadig glad og hvordan ser han ud?

Det er så godt som umuligt at finde noget information om Bent Martin på internettet, men heldigvis er der én artikel, skabt af freelancejournalisten Henrik Stanek. Den kan findes her og er helt bestemt et klik værd. 

..........

Men hvordan ser  Bent Martin ud i dag? IYGTAF har fået lavet en fantomtegning af ham:

Lummer og livløs: I Skagen.

København er en helt anden by i juni, juli og august. Pludselig betaler byen tilbage hvad den skylder; sjappen som 5A kastede på dig på en glat Dronning Louises Bro i slud i februar, og den smittende forkølelse og dårlige stemning der hang ud af næsen i hele køen i Fakta i slutningen af november er vekslet til en dag i Nørrebroparken. Her sender de somaliske mænd lange øjne til din pose med blandet Heineken og 'Blå Cola', inden de veltilfredse endnu engang dykker hænderne ned i posen med khat. 

Vi cykler ud i Frederiksberg have, her lejer vi en robåd i en time og tiden flyver, pludselig er sommeren slut.

Her på bloggen hylder vi den danske sommer, de eneste tre måneder hvor det er 'o.k.' at være lidt nationalistisk. Temaet hedder 'Lummer og livløs', mens konceptet er ret enkelt:

Frem til klimakset på Skt. Hans aften, vil vi med videoer fra YouTube vise essenen af den danske sommer. Videoen bliver efterfulgt af et stykke sommermusik, som vi mener har et budskab der hæver videoen til et endnu højere niveau, altså en, erm, slags naturåbenbaring 

-et fænomen man tit oplever om sommeren.

Vi starter 'Lummer og livløs - IYGTAFs guide til sommeren' i det nordligste af Danmark, i et malerisk morgensceneri ved Skagens egen Buddy Holly. For der er nu intet som at gå hjem fra en våd bytur i bagende solskin:

Skagen smackdown, sommeren 2008.

Naturen sejrer! Og det er som om, at videoens to singler allerede ved de er fortabt fra starten af videoen, for selvom de ikke har lyst til at gå mod lyset, så har de intet valg i Skagens helt specielle lys. 

'Jeg har lyst til at gå mod lyset', lyder den overraskende og fatale melding fra den ene single,  mobilkameraet bliver drejet mod telefonens ejer, som med et tomt blik i øjnene utydeligt siger 'Vi går mod lyset... Vi går mod Helvede', mens han passerer Buddy Holly. 

Kameraet drejer tilbage på den første single, ham der vil gå mod lyset, omgivet af de gule huset befinder han sig nu ved et gadekryds, hvilken vej er mod lyset? 

Makkeren prøver at forklare hvilken vej de skal gå, men pludselig kommer skæbnen bagfra, denne gang i skikkelse af en buff kopi af AGF-målmanden Steffen Rasmussen. Efter sigende er han en af de lokale... I hvert fald er han ikke langsom til at slå de to modige drenge i jorden, det hele afsluttes med et 'Satans oss' fra Skagens kølige asfalt.

Sommerhittet  der passer til denne video er Beyonce 'Single ladies', et nummer fra samme år som mødet med Satan selv i Skagen. En vanvittig flot og simpel video, hvor dansen ikke er helt koordineret, men derimod drevet af ægte vildskab. En vildskab som de to singler mødte i en proper næve i Skagen, mens lyset også spiller en central rolle i musikvideoen... Genialt...

dagens billede

(13.6.1997)

Vejles Peter Graulund scorer til 2-0, Henrik Bundgaard er

chanceløs overfor den farlige angriber.

dagens billede

(18.8.1996)

Pie Bie står for træningen på Riisvangen.

Til venstre ses Henrik Bundgaard, mens Frank Pingel står til højre (og drikker Cocio?)

dagens billede

(29.11.1998)

Lille Ove Hansen blev dagens mand i skysovs, da han med scoringen til 3-3 sikrede 1 point i Superligakampen mod Vejle.

dagens billede

(15.9.1994)

Frank Pingel vil give den hele armen efter han er skiftet til tyrkiske Fenerbahce, 'Fucking yeah,bro!'

Stribede stunder: Tommy Nielsen.

Her på bloggen vil vi fra tid til anden prøve at tage kontakt til tidligere spillere i Aarhus Fremad. For under overskriften 'Stribede stunder' vil vi bl.a. vide hvordan det går og hvordan husker de tiden i den lille århusianske fodboldklub. Vi begynder disse følelsesladede gensyn med forsvars- og midtbanespilleren Tommy Nielsen, som fra midten af 1997 og til starten af 2000 spillede for Aarhus Fremad, der ved afskeden gik under navnet FC Aarhus. 

 Vi starter den forunderlige rejse i sommeren 1997, her slutter 25-årige Tommy Nielsen sig til Aarhus Fremads nyslåede superligamandskab. Fremad var med træner Per Bie i spidsen ved at gøre sig klar til klubbens første sæson i Superligaen, dette med en trup bestående af spillere som Søren Hermansen, Brian Priske, Gregers Ulrich og anfører Ken Martin, hvis far var målmandstræner i klubben.

 Tommy Nielsens debut i gult og sort var således også klubbens ilddåb i Superligaen, da Fremad med Nielsen med fra start overraskende vandt 2-1 over AGF i et nervepirrende lokalbrag på Århus Stadion.

Tommy Nielsen sætter en stopper for Jesper Grønkjærs uendelige løberi.

Med kontante tacklinger, et stort løbepensum og til tider farlige skud var han fast inventar på det Fremadhold, som stik mod alle odds overlevede den første sæson i Superligaen. Ja, faktisk var den tidligere Næstved IF spiller med fra start i alle sæsonens 33 kampe.Fremad kunne dog ikke gøre kunststykket efter i det efterfølgende år, da der ved sæsonafslutningen var hele 15 point op til storebror AGF, der var ved at tage patent på Superligaens 10. pladsen.

 Efter nedrykningen til 1. division måtte klubben, som nu kaldte sig FC Aarhus, i efteråret 1999 vinke farvel til anføreren Ken Martin, som skiftede til netop AGF.Et stort tab for klubben fra det nordlige Århus, da Ken Martin siden sin ankomst til Fremad i 1995 var blevet en af de absolut mest bærende kræfter i klubben.

Efter Ken Martins afsked overtog Tommy Nielsen anførerbindet, men kun for en kort bemærkning, da det samme handlingsmønster gentog sig et halvt år senere.I slutningen af januar 2000 skrev Tommy Nielsen under på en 3-årig kontrakt med AGF, en aftale som skulle træde i kræft om sommeren, men allerede en uge efter underskrivelsen af aftalen valgte AGF med Peter Rudbæk i spidsen at købe fodboldspilleren fri. AGF-træneren beskrev nyindkøbet som en vigtig og alsidig spiller som både kunne spille i forsvaret og på midtbanen.

Med skiftet til AGF opnåede Tommy Nielsen det mål han et par sæsoner forinden have sat, nemlig at blive fuldtidsspiller.

 - I AGF lavede jeg ikke andet end at spille fodbold, forklarer den rødhårede forsvarsspiller til If You're Going To Aarhus Fremad, som mener at han som fuldtidsprofessionel var langt bedre forberedt til kampene, da der nu både var mere tid til at træne og hvile.

 - Det var selvfølgelig to forskellige liv sådan udenfor kridtstregerne, men fælles for dem begge var, at jeg befandt mig rigtig godt begge steder og havde ca. 3 gode år i hver klub, fortsætter Tommy Nielsen.

 I midten af 2002 tiltrådte Poul Hansen som ny cheftræner i AGF, og med ham ved roret var der pludselig lange udsigter til spilletid. Efter i alt 56 kampe og 3 mål forlod Tommy Nielsen i april 2003 klubben fra Fredensvang, da han sammen med holdkammeraten Allan Borgvardt var nået til enighed med klubben om en ophævelse af kontrakterne.

Kort tid efter sad de to tidligere AGFere side om side  på et fly mod Island, da et succesfuldt træningsophold på vulkanøen et par uger tidligere havde udløst to etårige kontrakter med FH Hafnarfjördur fra den bedste islandske række.

Haps! Tommy Nielsen er lige ved at snuppe bolden på Island.

Sjællanderen fortryder langt fra at han i sin tid valgte at drage mod Jylland, hvor han som sagt nåede at repræsentere Århus' to bedste fodboldklubber.

 - Årene er noget jeg tænker tilbage på som værende rigtig spændende og sjove, og til trods de lidt kaotiske forhold der herskede på kontorerne, vi vidste jo nærmest aldrig om vi var købt eller solgt, så mindes jeg trods alt de næsten 3 år i Fremad som noget helt specielt, forklarer Tommy Nielsen.

 - Den første sæson med Fremad var utrolig god, sjov, spændende og anderledes med så mange gode spillere og mange fantastiske personligheder både på holdet og i klubben, mindes fodboldspilleren.

 Her syv år efter skiftet til FH Hafnarfjördur er det stadig i den sydvestlige islandske fodboldklub at Tommy Nielsen slår sine folder.

 - Og det har jeg det rigtig godt med, ikke mindst fordi jeg har et arbejde som jeg finder meget spændende, og som bestemt kunne være en mulighed at fortsætte med når benene ikke kan mere eller hovedet er træt af at spille så meget fodbold. Derudover så har jeg fundet en rigtig dejlig pige som også i høj grad er med til at jeg stadig er heroppe, lyder det fra den sympatiske fodboldspiller til IYGTAF, der også holder sig beskæftiget som greenkeeper.

 I 2004 var danskeren med til at sikre FH Hafnarfjördur det islandske mesterskab for første gang i klubbens historie, en bedrift som blev gentaget de to efterfølgende sæsoner. Men mon han fra hytten på Island stadig har kontakt med nogle af de tidligere Fremadspillere? Og følger han med i hvad der sker med Aarhus Fremad?

 - Jeg følger selvfølge stadigvæk med i hvad der sker på Riisvangen så godt jeg kan, mest gennem medierne, men også gennem min rigtig gode ven Gregers Ulrich, jeg er også stadig i kontakt med Jimmy Højer, men det er desværre ikke så tit, han er jo en travl mand, fortæller Tommy Nielsen, der mødes med nogle af de tidligere holdkammerater når han er i Århus, hvilket sker cirka én gang om året.

 Der er utrolig mange ting jeg gerne vil spørge Tommy Nielsen om, men jeg må jo gøre det kort, han har jo sikkert travlt ligesom Jimmy Høyer. Én ting mere må jeg dog vide; er der hold i min forestilling om, at Aarhus Fremad var bedst når de på hjemmebane angreb mod målet ved klubhuset og den grønne bakke?

For i min sukkersøde og bolsjefarvede gul/sorte hukommelse står der printet utallige billeder af et Fremadhold som sagtens kunne være bagud med 1 eller 2, ja sågar 3 mål når pausefløjtet lød. Men halvlegens tid til refleksion skabte aldrig tvivl og frygt, for efter pausen skulle de oftest angribe mod det mål som var placeret i den ende af Riisvangen Stadion hvor klubhuset, de fleste tilskuere og den frodige, grønne bakke var placeret. Hvad siger du, Tommy?

 - Med hensyn til Riisvangen, så har jeg egentlig kun spillet en halv sæson der, resten af tiden var på Århus Stadion, som for mig var rigtigt spændende, men jeg kom jo også ude fra... Men det sidste halve år i 1. division kunne jeg bedst lide at spille mod klubhuset i anden halvleg og jeg ved ikke rigtig hvorfor, fortæller Tommy Nielsen til IYGTAF, og fortsætter:

 - Men det var nok noget med, at det føltes bare bedre og man troede 100% på, at man ville score når man løb mod det mål, hvorfor jeg havde det sådan ved jeg egentlig ikke, lyder det fra den i dag 36-årige fodboldspiller.

 Tommy Nielsen forklarer afslutningsvis, at han ikke regner med tørne ud på grøntværen for en dansk klub igen, men at han er ved at tage en træneruddannelse i DBU-regi, så måske bliver det alligelevel til et gensyn engang i fremtiden, hvem ved?

If You're Going To Aarhus Fremad vil gerne takke Tommy Nielsen som ønskes alt muligt held og lykke fremover.

IYGTAF's guide til...: Hedonisme

Efter vi er blevet (næsten) reklame- og storkapitalfinansierede, har vi været nødt til at se os selv i øjnene og spørge: er vi alle dot-com-pengene værd? Gør vi det godt nok? ... Får vi kommenteret tilstrækkeligt på indlæg såsom "Dagens billede: Niels Brøchner"... osv.

Svaret er, at man jo nok altid kan gøre det lidt bedre. Så sideløbende med de øvrige tilbagevendende temaer vil vi nu introducere en ny serie: "IYGTAF's Guide til..." Her vil vi dele ud af vores erfaringer og lægge op til debat... Oplev det som en slags "public service". Første tema i rækken er Hedonisme.

En vanskelig størrelse helt at definere. Som enhver (ad-finansieret) google-søgning vil fortælle, handler hedonisme jo om at opsøge nydelsen og spændingen, søge væk fra "smerten" - og i det hele taget lade problemer, byrder og arbejde stå til. Acceptere at intet her i livet er større end den umiddelbare nydelse - og intet er værre end sure pligter og hårdt arbejde.

Et oprør mod efterkrigstidens 'penny pinching' - eller for den sags skyld nutidens gabende kedelige finanskrise... Med afsæt i Græsk Filosofi, en lille smule Freud og en god omgang rock klichéer.

Men hvordan gør man så det, tænker du måske, når det er en grå regnvejrsdag i linje 9 på vej fra Lystrup kl. 07.38 om morgenen - på vej mod et gråt kontor og endnu en dag med momsregnskab og pastasalat - og med landsholdspause i weekenden og et amputeret Fremad hold, der roder rundt i 2. division vest?

Her er nogle tips:

* Drik mere Champagne. Moët er en god hverdagsflaske. Champagnens svar på "Folkevognen" - du ved hvad du får, og der er aldrig udfald... Til særlige lejligheder prøv da eventuelt en Perrier-Jouët, som skulle være til at få fat i selv i Magasin. Kan du opstøve en midt-halvfemser (ja, britpop æraen var mere end bare Parklife) i en vinhandler, så er det også værd at gå efter.

* Hop på det første fly til Arlanda / Stockholm... Det er ikke nogen hemmelighed, at de svenske piger kan forføre enhver med deres syngende sprog, deres nordiske træk, og deres karismatiske udstråling... Tilmed er de glade for danskere med Risvangens forårs-ro i sindet, så kom afsted med dig, og tag alt hvad du kan få!

* Få sat din kassekredit op og køb en gammel sportsvogn... En Porsche 911 fra start-70'erne kan faktisk anskaffes til nogenlunde billige penge, da den kan indføres i landet som veteranbil. Find en tysk forhandler i Ruhr-området, som har haft en gammel Carrera stående siden den nærliggende emballage-fabrik gik konkurs for 15 år siden - og giv ham et tilbud, han ikke kan afslå.

* Tag pop-kulturen seriøst. Lær at elske den.....! Ja, i denne verden kommer vi ikke udenom at pop-kulturen er her, der og allevegne - som Søren Hermansen i 90'erne. I stedet for at opponere mod den og studere politik - Adam Smith's 'Wealth of the Nations' og Das Kapital forfra og bagfra på dit studiekammer hele din ungdom, så 'go with the flow'.... For husk: Kapitalisme, Kommunisme: it's all the same...... Kast dig i stedet i armene på banaliteternes ulidelige og smukke lethed..... Start med Abba Gold og Seinfeld sæson 1-10. Lær at nyde den flødeskumsagtige overskuelighed i overflodssamfundets berusende ligegyldighed.

* Kombinér med noget klassisk musik fra tid til anden. Rachmaninov, Mahler, Bach - og selvfølgelig en god del Beethoven. Det giver substans og er godt til at pleje dine daglige Champagne-hangovers.

* Sig alt hvad der hedder arbejde og pligter op - og hvis det giver dig problemer på hjemmefronten el. lign. så drop de folk, der kritiserer dig.... En sand hedonist har nok i sig selv!

* Bliv trøjesponsor for Århus Fremad og start et pladeselskab, hvor du udgiver ting af substans og mening....

* Hyr en personlig spansk kok og sørg for at der altid er et udvalg af ægte Tapas lige i nærheden. Tag mindst 30 kilo på om året.

* Lad politik være politik og finanskrise være finanskrise. Dit liv er dit og samfundet er deres. Lad dem planlægge og bekymre sig, mens du fordyber dig i hedonismens mystiske og befriende verden.

* Efter 5-7 år drop da Hedonismen igen. Klip dit hår, stift familie, få et job, få en opsparing, engager dig i dit samfund... Der er intet så ynkeligt som stadig at leve som en student når man nærmer sig de 40!!


Følg disse råd og sig til hvis du har brug for flere.


Mvh,

Whittaker.

Hvad er der i TV? Reklamer (part 1)

Peter Schmeichel har aldrig været for fint til at takke pænt nej, når reklamemændene har viftet med de store sedler af pund, efter at have præsenteret endnu en sær 3o sekunders idé. 

Her på bloggen vækkes følelserne melankoli og glæde, når snakken falder på den store målmands evner til at sælge Guldkorn, cola eller bacon. 

Faktisk optog han sin måske bedste reklame nogensinde i Århus.

Det skete ikke langt fra Riisvangen, nemlig i Den Gamle By, hvor en ikke særlig oplagt målmand forsøgte at sælge dansk bacon til engelske tv-seere.

Ligesom da Peter Schmeichel i musikvideoen til debutsinglen 'We Can Do It', som udkom op til EM i England i 1996, så spiller han på alverdens musikinstrumenter i reklamen, som burde indgå i kanonen for god markedsføring på alle landets handelsskoler. Den gennemgående harmonika bliver således afløst af en stor gulvbas (som i sagens natur virker ganske lille ved siden af enorme Schmeichel), mens han i næste øjebik spiller en Beatles-inspireret tamburin i slagtermesterudklædning. 

Nogle mindst lige så uoplagte mænd i rød/hvide landsholdstrøjer gør deres entré i reklamen med ukoordineret dans, mens Peter Schmeichels diffuse cockney-accent synger en McCartney-inspireret tekst om længslen efter gamle dage og god gris, som man først genfinder i smagen af Danepak bacon, som rammer 'riiiiight between the eyes'. 

Åh ja, og så er der også koklokken til sidst, som tydeligvis var Schmeichels foretrukne instrument i folkeskolens musiktimer, dgong!,dgong!,dgong!, dgong! siger den.

Se selv her - og deltag i debatten om, hvilket instrument du synes 'The Great Dane' spiller bedst på.