f-files: Pingel om slagsmålet og fyring: Jeg blev overfaldet

"Mulder, denne artikel er så spændende, at jeg for en stund er ligeglad med UFO'er..."

Det er ved at være ganske lang tid siden, at vi i mørket sidst har kigget i den gamle mappe med F-files. Med en svedig håndflade åbner vi mappen. Hjertet slår lige lidt ekstra, for inde i mappen gemmer der sig gamle og glemte artikler om Aarhus Fremad.

Sidst turen gik i arkivet med f-files, var i marts 2011, og her læste vi om Frank Pingels tjans som stadioninspektør på Riisvangen Stadion. En levende og livsbekræftende reportage, du kan genlæse her. Og vi bliver ved den karismatiske træner, landsholdsspiller, massør og charmør!

I en artiklen fra efteråret 2000, og som blev bragt i BT, kommer Frank Pingel med hans version af det voldsomme hændelsesforløb til en ellers helt almindelig træning på Riisvangen, hvor der blev sat punktum for Pingels dengang blot syv måneder lange trænerkarriere for FC Aarhus.

Han sendte en knytnæve i hovedet på den norske forsvarsspiller Stig Håland, men hvis man spørger den tidligere Fenerbahce-spiller, så var det faktisk selvforsvar. Vi bringer her hele artiklen:

Pingel om slagsmålet og fyring: Jeg blev overfaldet

Det gør Frank Pingel rasende, at den korte version af hans fyring som træner i 1. divisionsklubben FC Aarhus lyder således: "Frank Pingel fyret efter slagsmål. Han gav Stig Haaland et knytnæveslag i ansigtet efter et skænderi om en tackling."

"Det er slet ikke sandheden," siger Pingel. Han overvejer i nogle minutter, om han vil gå videre og fortælle sin version til B.T.

Den 36-årige eks-landsholdsspiller, 12 kampe og seks mål, kan se tilbage på en lang karriere i europæisk fodbold med ophold i AGF, Newcastle, Brøndby, Fenerbahce, 1860 München, Bursaspor, Lille og FC Aarhus.

Spiller-karrieren sluttede for to år siden med en alvorlig knæskade. Nu ser det ud til, at den kortvarige trænerkarriere er brat afbrudt efter syv måneder i chefstolen i FC Aarhus.

Lige nu vil Frank Pingel gerne være solidarisk med FC Aarhus. Men han kan ikke leve med, at han er hængt ud som slagsbroder:

"Her er sandheden. Det var mig, der blev overfaldet. Jeg gider ikke se mit navn svinet til efter den episode.

Jeg havde først sendt to spillere ind fra træning, Frank Krogsdal og Tommy Bechmann. De var røget i totterne på hinanden.

Alle var oppe at køre. Klubben er i en vanskelig situation efter 11 kampe uden sejr. Vi er frustrerede og under pres.

Men jeg vil samtidig have træning med intensitet. Det skal ligne kamp.

Jeg går ind i en 50-50 tackling med Stig Haaland. Jeg rammer ham på foden, og han springer op i raseri og rammer mig med begge ben på hoften.

Stig er så ophidset, at han nærmer sig igen. Jeg ved ikke, hvad han vil, men instinktivt svinger jeg armen bagud og rammer ham på kæben.

Det var faktisk selvforsvar. Og han falder ikke, som om han er slået knock-out.

Vi går for langt. Begge to.

Men jeg er altså ikke slagsbroder," siger Frank Pingel.

Spillerflokken i FC Aarhus har givet sig selv mundkurve på. I går havde de først et møde med ledelsen, og derefter holdt de selv rådslagning.

Anfører Frank Krogsdal sagde:

"Spillerne bakker op om ledelsens beslutning. Vi ordner det internt."

Så du selv episoden med Pingel og Haaland?

"Nej. Jeg havde forladt træningen med en dårlig ankel."

Den forklaring er i modstrid med Pingels oplysninger om, at Krogsdal var sendt i bad.

En FC Aarhus-spiller meldte sig i aftes til B.T. med en forklaring. Han bad om anonymitet:

"Jeg kan ikke leve med, at sandheden ikke kommer frem. Jeg så fra nært hold, hvordan Stig Haaland med et voldsomt spring rammer Frank Pingel i brystet med begge ben.

Det er helt vanvittigt, at Pingel skal hænges ud. Jeg forstår godt, at han svinger armen, for han må have følt sig truet. Det var Haaland, der skulle være straffet. Ikke Pingel.

Men klubledelsen brugte episoden til at skille sig af med Pingel," sagde spilleren.

Stig Haaland beholder mundkurven på. Da B.T. i aftes gengav Pingels version af episoden, sagde Haaland:

"Spillerne har lavet en aftale med klubledelsen om at undlade at kommentere situationen. Vi skal videre, og vi skal se på den sportslige side af sagen."

FC Aarhus orienterede pressen om den nye situation, mens spillerne forsøgte at skjule Stig Haaland fra pressefotografer, der ville tage et billede af ham.

Ledelsen kaldte det en gensidig aftale mellem FC Aarhus g Frank Pingel, at samarbejdet ophører med øjeblikkelig virkning.

"Som årsag til adskillelsen oplyser parterne, at man i situationen med 11 turneringskampe uden sejre ønsker tilført ny inspiraion til holdet.

Dette for at forbedre holdets nuværende placering i nederste ende af divisionen."

Det pinlige optrin blev betegnet som "en batalje", og mere ønskede ledelsen ikke at sige om den ting.

Assistenttræner Henrik Bechmann, tidligere målkonge i AGF, overtager træningen sammen med Henrik Gudmandsen.

Og Frank Pingel?

"Jeg skal have en tænkepause. Jeg ved ikke, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid.!"

F-files: Tilbage til Fremad - del 4: Stadioninspektør Pingel

"Læs det her, Scully..."

For fjerde gang går vi ned af de knirkende trin til kælderen. Dernede i mørket er mappen med F-files; dokumenterne fra fortiden, men med en fortælling for nutiden.

Vi puster til støvet, de små prikker danser levende i en solstråle fra et højtsiddende vindue. En håndflade gnider endnu et lag støv væk fra mappen, der er knitren fra gamle udklip.

Denne gang skal vi tilbage til slutningen af 1998. Avisen Aktuelt, der på dette tidspunkt var begyndt at synge på sidste vers, fulgte Frank Pingen på jobbet som stadioninspektør. En filmatisering burde allerede være på vej:

Stadioninspektør Pingel

'Man er røv og nøgler, når man er færdig som fodboldspiller i Danmark,' siger Frank Pingel, der efter en glorværdig karriere står for det praktiske arbejde på det ydmyge Riisvangen Stadion. I går havde den 34-årige eks-landsholdsangriber en travl dag, da Aarhus Fremad og Vejle spillede 3-3. Det er en sjælden dag på Riisvangen Stadion i det nordlige Århus. Flaget

er hejst, pølsevognen kørt på plads, og i betragtning af de seneste ugers vintervejr ser banen usædvanlig veltrimmet ud. Nede bag det ene mål er der hektisk aktivitet. Stadioninspektør Frank Pingel er sammen med nogle hjælpere i gang med at sætte de sidste bandereklamer på plads, så de står i den rækkefølge, som sponsorerne har betalt for. 'Jeg har arbejdet i døgndrift i de sidste dage. Der er mange småting, der skal på plads, inden sådan en Superliga-kamp kan afvikles. Vi har hentet spillerboksenene og alle bandereklamerne ude på Århus Stadion,' siger Frank Pingel, da han lidt efter skridter veltilfreds op ad banen. Der er lidt over en time til kampstart, og Frank Pingel kan godt være sine anstrengelser bekendt. 'Hvad fanden sker der nu? Hvem har tjek på de Vejle-fans? De må godt stå ovre på langsiden, men ikke foran kiosken. Og de skal ikke ikke helt herover,' råber Frank Pingel til nogle af de frivillige hjælpere i de orange jakker, da Vejles supportere pludselig begynder at komme ind på stadion.

STJERNELIV OG JOBTRÆNING

Engang var Frank Pingel en af landets bedste angribere. Seks mål i 12 landskampe og en fornem karriere i klubber som AGF, Brøndby, Newcastle, 1860 München, Bursaspor, Fenerbahce og Lille. Men et par alvorlige knæskader satte en stopper for Pingels karriere på topplan. Først gik det galt med venstre knæ. Det var i 1994 i Tyrkiet, mens Pingel stadig var på landsholdet. Og sidste forår efter hjemkomsten til Aarhus Fremad blev korsbåndet i det højre knæ ødelagt i en 1. divisionskamp mod Køge. I dag er stjernelivet fortid. Den ubarmhjertige hverdag har meldt sig med med fuld styrke, og Pingel har fået titel af stadioninspektør. 'Ja, et eller andet skulle de jo kalde mig. Det er jo bare en titel. Jeg var ved at blive sendt ud i jobtræning. Og det havde jeg ærlig talt ikke ret meget lyst til. Derfor begyndte jeg på det her,' siger den gamle stjerne, der hilser personligt på en fjerdedel af de 1229 tilskuere, der finder vej til Riisvangen Stadion på denne råkolde, fugtige søndag. Ude på banen er holdene i fuld gang med opvarmningen, og Frank Pingel ser bekymret til, mens fodboldstøvlerne fræser gennem det sarte græs i straffesparkfeltet. 'Ove, hold jer nu ude af det felt. Det kan da ikke passe, at du er dummere end de andre,' råber Frank Pingel ud til Ove Hansen. Lidt efter fløjter Knud Erik Fisker kampen i gang. Fra sin faste plads i det ene hjørne ser Frank Pingel sit hold få en god start. Carsten Siersbæk blev ikke fundet god nok til en kontrakt i Vejle. Nu tager den robuste midtbanespiller hævn over sin gamle klub og bringer århusianerne i front efter godt et kvarter. Men inden pausen udligner Klaus Eskildsen på et flot hovedstød.

OMSKOLET TIL MASSØR

Pingel bruger pausen til at småsludre med nogle kammerater, og lidt efter aftaler han med den eneste fremmødte politibetjent, at ordensmagten skal blive på stadion, indtil kampen er forbi. I Tyrkiet blev Pingel behandlet som en Gud. Nu har han ansvaret for alt det praktiske på Riisvangen Stadion. Han klipper hæk, vasker tøj, ordner baner, vasker støvler, og to gange om ugen giver han spillerne massage. Som et led i sin omskoling starter han på et massage-kursus i næste måned. Og han er såmænd ikke engang ked af sit nye liv. 'Jeg ville da hellere være med til at spille, men det går ikke. Det kan knæene ikke holde til. Jeg kan godt lide at være sammen med mennesker og bruge hænderne. Jeg er udlært maskinarbejder, så det her passer mig bedre, end da jeg var sælger og kørte alene rundt i en bil fem-seks timer om dagen. Det var slet ikke mig,' siger Frank Pingel.

KONGEN AF BURSA

Spillerne løber på banen til 2. halvleg. Gæsterne starter overbevisende og bringer sig i oplagt vinderposition. Fremad får Lars Klausen vist ud for en nødbremse mod Calle Facius. Straffesparket eksekverer Henrik Risom sikkert, og kort efter øger Jesper Søgaard til 1-3. 'Når man kommer hjem fra udlandet, vil der nok altid være noget jantelov. Specielt her i Jylland. Jyder er nogle bønder. De har så travlt med, at man ikke skal tro, at man er noget. De er anderledes ovre i hovedstaden. Og i udlandet er det helt anderledes. Dér bliver gamle fodboldstjerner behandlet med respekt. Herhjemme kan du rende og hoppe. Du er røv og nøgler, når du er færdig som fodboldspiller. Det kan være en svær overgang for nogen, men jeg synes, jeg har klaret det godt,' mener Pingel, der er glad for stadig at være en del af fodboldmiljøet - også selv om det ind imellem kan give anledning til nogle drilske bemærkninger. 'Der er da nogle af spillerne, der kalder mig 'Kongen af Bursa' eller sådan noget. Men det generer mig ikke. De får jo igen på samme måde. Men jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere ydmyghed. Ikke fordi, at jeg synes jeg skulle behandles med stor respekt, men alligevel...' 'Jeg har lært meget af det, jeg har været igennem. Jeg er ikke blevet rig på penge. Okay, jeg har et hus, som er næsten betalt og et par biler, men det er mest oplevelser, jeg er blevet rig på,' siger Pingel.

HYGGE-FODBOLD

Selv om Pingel er færdig med fodbold på topplan, kan han godt være med på hygge-niveau. Og et kvarters tid før slutfløjtet lister han ud af stadion. 'Jeg skal ud og spille indendørs. Jeg spiller ude i Viby og står en bageste mand. Det er ikke noget særligt. Du må endelig ikke skrive, at jeg er begyndt at spille igen,' siger Pingel, der således går glip af en hæsblæsende afslutning på Riisvangen Stadion. Som så mange gange før lykkedes det nemlig hjemmeholdet at vende slaget. Peder Henriksen sparker Fremad i gang med et frisparksmål fra cirka 35 meter. Bolden passerer lige over Vejle-keeper Erik Boye og via undersiden af overliggeren i mål. Og i dommerens overtid udligner Ove Hansen på et kludemål efter et af de efterhånden berømte lange indkast fra Thomas Nielsen. Et stort øjeblik på Riisvangen Stadion - men stadioninspektøren, der havde lavet alt forarbejdet, var gået... Aarhus Fremad -Vejle 3-3 (1-1) Mål: 1-0 Carsten Siersbæk (16. minut), 1-1 Klaus Eskildsen (43.), 1-2 Henrik Risom (67. straffespark), 1-3 Jesper Søgaard (72.), 2-3 Peder Henriksen (79.), 3-3 Ove Hansen (89.) Udvisning: Lars Klausen, Aarhus Fremad Tilskuere: 1229.

F-files: Tilbage til Fremad - del 3: Den onde strid

For tredje gang åbner vi nu skuffen med F-filerne. Ikke så meget snak, lad os gå tilbage til vinteren 2002. Et navn bliver ved med at dukke op i disse år omkring det mystiske millenniumskifte.

"Scully! Se!"

Ib Pilegaard. Dengang journalist på BT. Han stod bag en del artikler omkring FC Aarhus, også den artikel IYGTAF satte fokus på sidst vi gik i F-arkiverne. Du ved, den med den kendte tv-mand fra 1980'erne, der blev fyret lynhurtigt - klik her. I den kommende artikel opridser Ib Pilegaard skarpt de mange problemer hos AGF og FC Aarhus.

Han nævner, at ikke alle kilderne ønskede at udtale sig til avisen for en mening omkring AGF vs. FC Aarhus. "For det er åbenbart et så følsomt og nervebetændt emne, at ingen vil støde andre med de kritiske holdninger", lyder tolkningen fra journalisten. Med hvad der lader til at være en mistanke mellem linjerne nævner han, at det der tidligere var arbejderklubben Aarhus Fremad har udviklet sig på en sær måde til at være et forum for erhvervsfolk, hvorefter han nævner de senere totally broke Asger Jensby og Tom Matthiesen.

Ja, er der ikke noget mystisk over ham Ib? Var han mon synsk? Kunne han tale med døde børn? Vurder selv:

Den onde strid

BAGGRUND: Fodbold-duellen i Århus er en opsigtsvækkende strid mellem en højtskrigende baby, der ikke kan gå, og en tavs olding, der ikke kan stå. Det er også en krig om overlevelse i landets næststørste by. FC Aarhus er en outsider i branchen og en klub uden erfaring. Før hed den Aarhus Fremad, en serieklub med rekorder i oprykninger. På 13 år avancerede Fremad ni gange og nåede fra serie fem til Superligaen i én lang spurt.

Sporebror er bedst. Her befandt AGF sig, en gammel mand på 122 år med åreknuder både for og bag. Det er en mastodontklub med historie, traditioner og kultur, men også en klub, der dårligt kan bøje sig ned og få støvler på.

Fremad måtte baglæns ud af den bedste række, og efter et mislykket forsøg på at fusionere med Skovbakken blev FC Aarhus skabt på ruinerne af Fremad. Man kan dårligt sige Aarhus Fremad uden at nævne Jan Hammerholdt. Klubben var hans værk, oprykningerne hans mesterstykke. Spillerne blev allerede fra serie to belønnet med sponsorbiler.

Men Hammerholdt valgte at gøre en ende på sit eget liv, og det var starten på ruindyngerne, for han havde skabt sin egen klub med sin egen administration og uden hjælp fra andre. Oprydningen var enorm og besværlig. AGF bærer på en smuk historie og en lang række af flotte resultater. Det gik bedst i de glade amatørdage, hvor borgerskabets klub i Århus sprællede af liv og rekorder.

Der var en særlig ånd over AGF dengang. En indre atmosfære af værdighed, kultur og fair play, en omgangstone i fred, fordragelighed og respekt. Men måske også en indforstået selvtilfredshed, hvor man havde nok i sig selv. Det blev betragtet som en æressag at spille i den hvide bluse, og det gav i en årrække anledning til konflikter.

Især konflikten med dyb splittelse mellem de ældre klubfolk, der vil værne om de gamle værdier, og de yngre resultatjægere, som vil til tops for enhver pris. Siden har topfodbold ændret sig med brutal styrke til et udskilningsløb, der kræver endnu mere af mændene bag skrivebordene end dem på banen. Fodbold er blevet penge-fikseret fra direktørens sponsor-kuglepen til wingens indadskruede hjørnespark.

Det har ændret på mange ting, og nostalgikerne vil aldrig erkende, at det er blevet bedre på nogen punkter. Striden i Århus vokser i styrke for hver gang, FC Aarhus bruger de store armbevægelser. Og det er de rigtig gode til i den klub.

Efter Hammerholdt, som på den tid ikke behøvede at svinge med armene, kom automobilhandleren og byrådsmedlemmet Niels Brøchner til, men først med mangemillionæren Tom Matthiesens entré kom der skred i tingene.

Han erkender, at han har lavet en snes millioner på ejendomshandel. Det er også dyrt at iscenesætte FC Aarhus, som han gør, med Flemming Povlsen som kransekage-navnet, der løfter øjenbrynene hos mange.

Men arbejderklubben i det nordlige Århus har udviklet sig på en sær måde til at være et forum for erhvervsfolk, hvor direktører og millionærer mødes på det lille og meget primitive Riisvangen Stadion med et klubhus, der minder om gammel DDR-idræt fra 60erne.
Asger Jensby, direktør i IT-branchen, er et stærkt navn, som slet ikke passer ind i de omgivelser. Han har for resten aldrig været der.

Matthiesens helt store scoop er pressechefen Anders Bay, tidligere spindoctor for Bjarne Riis på CSC-holdet og før det souschef på B.T.-sporten. Fra juni til december i fjor udsendte FC Aarhus ingen pressemeddelelse, men i Bay-perioden fra december til nu foreligger der ti styk, og en del af dem skaber ravage i sportssektionen i radio, TV og dagblade.

Her kan de store se, hvordan det skal gøres. Det virker overraskende, at mange superliga-klubber holder 80er-niveauet og kører i tomgang overfor pressen og offentligheden. En snu pressechef kan flytte meninger og måske også millioner. Anders Bay er indtil videre uden konkurrence i branchen.

Hver gang Bay foretager et raid, sidder sylene i bagdelen på AGF-kroppene.

Og hver gang sammenligner folk automatisk de to klubber. Hvis FC Aarhus er på banen med Jensby som ny bestyrelsesformand, spørger ikke kun de intrigante, men også andre, hvordan det nu lige går med AGF for tiden.

Det er ingen hemmelighed, at »GF« kun lige slæber sig af sted.

Med udlandsdanskeren Kurt Andersens redning i målfeltet er der bevilget arbejdsro i AGF, og der er ligefrem kraftigt optræk til lanceringen af en ny hovedsponsor, som klubben har savnet siden sidste sommer. Det er endnu fire-fem mio. kroner om året.
Men ellers kæmper AGF med ryggen mod muren. Der skal slides og svedes, og folk må bøje hovederne, mens de gør det.

Hver gang AGF-lederne stikker hovederne ud af busken, får de lussinger. Også cheftræner John Stampes afdeling er udsat for mediernes rundsav. Han har en køkkenhave, hvor ukrudtet ikke er til at holde væk. Det er FC Aarhus, der nyder godt af medvinden, men det skyldes, at der ingen forventninger er.

AGF er tynget til jorden af forventninger. Egnes og andres. Århusianere, der vil frem i verden, bliver holdt fast på deres forudsigelser. Og dukket, hvis det ikke sker.
Men hvordan er mulighederne for FC Aarhus? Kan den unge knække den gamle?

Det burde være andre ting, der beskæftiger FC-ledelsen, for AGF er ikke til at knække. På det sportslige plan er der meget mere end klasseforskel.
FC Aarhus har hverken ungdomsafdeling eller tilhængere i større stil. Selv i Superligaen kom der kun 1.200 for at se Aarhus Fremad spille. Stadion og træningsforhold? Glem det.

Nu har klubben valgt at opbygge organisationen først, og så må det sportslige komme bagefter. Det er yderst fornuftigt. Andre har gjort det modsatte og forkøbt sig på et par profiler, der skulle skaffe sportslig succes, men kun raserede bankkontoen.
Til gengæld er der et spring fra en stærk organisation til faciliteter, forhold og daglig base frem til selve de fodboldmæssige muligheder.
Her og specielt i den sportslige sektion er FC Aarhus tæt på nulpunktet.

Spillertruppen er meget langt fra superliga-niveau. FC ligger nummer 10 i 1. division.
I vinter er der sket meget ved skrivebordet, men ingenting på banen. Truppen er den samme og indeholder kun én klassespiller, den talentfulde Tommy Bechmann, søn af den tidligere AGF-bomber Henrik Bechmann.

FC Aarhus-ledelsen erkender åbent, at oprykning til Superligaen ikke er et tema i denne sæson.Faktisk er nedrykning meget mere aktuelt. Med en dårlig sæsonstart risikerer FC Aarhus at dumpe ned i nærheden af nedrykningszonen.

Og så vakler hele det store byggeri. En nedrykning vil knuse alle de nye initiativer i klubben. Der er fem point ned til zonen og seks hold imellem. Det lyder af en del, men to-tre nederlag på stribe kan kalde det grimme nedrykningsspøgelse frem fra karlekammeret.
I AGF lurer spøgelset i hvert fald sæsonen ud.

Det er også et mandskab uden klasse og baseret på lejesvende, altså kortsigtede løsninger.Århusianerne er eksperter i at redde sig hjem på en tiendeplads, og det kan ske igen, men så er det vigtigt for klubbens fremtid, at der derefter bliver arbejdet mere langsigtet.

Og der skal også arbejdes mere i det åbne med en positiv indstilling og lyst til at komme i medierne. I flere år har folkene i Fredensvang, Viby, virket indebrændte og rådløse. Nu skal der ske noget, og det skal være noget godt.

Faktisk har AGF slet ikke tid til at blive opholdt af duellen med FC Aarhus, og spørgsmålet er også, hvem der har lyst.
Flemming Povlsen havde kun været sportsdirektør i få uger, før han meldte ud om klubbens interesse i at slutte sig sammen med AGF. Tom Matthiesen undgik behændigt at jorde Povlsen, men han dræbte tanken med ét slag.

Ingen af klubberne vil købe den andens problemer.

Det er heller ikke alle, der vil ytre sig om duellen. B.T. talte med en lille håndfuld fra fodboldens århusianske inderkreds, og ingen ville citeres for en mening om AGF vs. FC Aarhus.
For det er åbenbart et så følsomt og nervebetændt emne, at ingen vil støde andre med de kritiske holdninger.
Jo, enkelte ville godt, men så var det med en taktisk og rosenrød erklæring om, at de to klubber er på rette vej.

Hver sin rute
De er faktisk på hver sin rute, og kun tiden kan vise, hvem der har valgt den rigtige.
Det er en kamp på liv og død, en ond strid mellem to brødre, der ikke kan forliges og aldrig viger pladsen for den anden.
De har problemer nok selv, men striden og duellen ligger og venter. Begge ved, den kommer.

Og så kommer den til at gøre ondt.
Lige nu koncentrerer AGF og FC Aarhus sig om den kommende forårssæson, den vigtigste nogensinde i århusiansk fodbold.

F-files: Tilbage til Fremad - del 2: Farvel kendte TV-mand fra 1980erne

"Scully, look at this...."

Nu går turen for anden gang ned i F-files arkivet. Med en nervøs hånd sætter lyskuglen fra lommelygten nu fokus på en artikel fra BT bragt i begyndelsen af år 2000. Ikke mange uger før havde klubben ansat journalist Steen Ole Jørgensen som ny direktør. Han havde bl.a. fungeret som fodboldtræner for 3. holdet hos VRI's drenge, men var nok mest kendt for sin fortid i fjernsynet, bl.a. som vært på SuperShow, et lokalt tv-program optaget i Vejlby-Risskov Hallen. Se billedet her. Båthorn og en telefon? Ja, det program kunne jo have været fra nutidens TV2 Zulu.... Men nu til artiklen fra BT:

FC Aarhus-ledelse kræver arbejdsro
Ledelsen i FC Aarhus er træt af de forvirrende signaler, der fra en tidligere chef i klubben sendes i luften under forhandlingerne og den efterfølgende hensigtserklæring med naboklubben AGF.

Forvirringen skyldes en kendt TV-mand fra 1980erne, Steen Ole Jørgensen, som i fjor var ansat i det gamle Aarhus Fremad som administrationschef - i seks uger.

Så blev han fyret på gråt papir. Begrundelsen var, at der var arbejdet for lidt med sponsorater og for meget med TV-mediet. Og det sidste var der ikke så meget behov for som det første.

Steen Ole Jørgensen anlagde sag om uberettiget fyring, og parterne indgik forlig.

Det har måske stimuleret Jørgensen til at baske med halen. Lige fra første dag har han blandet sig i samarbejdet mellem FC Arhus og AGF - og helst indefra.

På et tidspunkt gav han udtryk for, at han havde fået fuldmagt fra FC-ledelsen til at finde investorer, som kunne lave en bedre aftale med klubben end AGF.

"Vi har orienteret både Steen Ole Jørgensen og hans advokat om, at ingen af dem har fuldmagt til at rette henvendelse til andre professionelle fodboldklubber eller andre potentielle investorer med henblik på at skaffe kapital til Aarhus Fremad Fodbold A/S. Og ingen i de to afdelinger har været involveret i de drøftelser og beslutninger, som Steen Ole Jørgensen refererer til overfor pressen."

Sådan hedder det i en erklæring fra FC Aarhus, altså Aarhus Fremad Fodbold A/S ved Niels Brøchner og Karsten Nørkjær og Aarhus Fremad Fodbolds amatørafdeling ved Jan Nielsen.

F-files: Tilbage til Fremad - del 1: Øjenvidneberetning fra 3-3 kampen mod FCK

Når de små timer kommer snigende, og når søvnen så udebliver, så går IYGTAF i arkivet. Så ruller mikrofilm over skærmen, Fremad minderne gør deres melankolske indtog. På internettet søges der efter billeder af Jesper Dupont eller Frode Langagergaard i den sort/gule trøje. Som et sultent sort hul i rummet, så har internettet vist slugt billederne. De er der i hvert fald ikke. Men artiklerne er der stadig, og som dinosaurernes knogler vidner de om en tid, der nu er engang. Under overskriften 'F-files: Tilbage til Fremad' går rejsen tilbage til dengang Texas var et band med en lækker forsangerinde, Scully og Mulder rodede stadig rundt med UFO'er og et akavet kærlighedsforhold, mens Maria Montell stadig lå stærkt til at blive dronning, og Niels Brøcher var stadig så ung, at man kunne forveksle århusianeren med Ron Weasley fra Harry Potter. Vi starter på en sommerdag i 1999.

I sæsonens andensidste kamp var det hele ligesom afgjort. Syv sejre, otte uafgjorte og 18 nederlag rakte kun til 29 point og en 11. plads i Faxe Kondi Ligaen. Der var hele 14 point op til AGF på den af nedrykningsstregen, en 10. plads som bysbørnene på dette tidspunkt og i de følgende år sad solidt på. Et farvel til landets bedste række var altså en kendsgerning, men inden nedgraderingen til 1. division kunne foretages ventede den sidste hjemmekamp. Riisvangen Stadion var værter, gæsterne var "løverne" fra København, der efter en skuffende sæson blot sluttede på 7. pladsen. Følgende er et uddrag fra FCK-bloggen Fusionsnipserne, og består af en øjenvidneberetning fra 3-3 opgøret på Riisvangen. Hvordan levede folk dengang i 1999? Hvad bed "den fremmede" mærke i, da han dengang pludselig befandt sig på det intime stadion? Ved at undersøge kilden nærmere kan vi få svar på disse spørgsmål. IYGTAF har klippet og forkortet i københavnernes kampreferatet, så vores læsere kun sidder tilbage med selve humlen. Vær'så'god:

Risvangen er, for de mange som ikke ved det, Aarhus Fremads rigtige hjemmebane, et lille hyggeligt stadion nord for Århus bymidte, og nogle har udtrykt deres skepsis over om det skulle kunne bruges til andet end DS-fodbold. Jeg vil gerne erklære mig uenig. Jeg mener derimod, at det store, meget ucharmerende Århus Stadion med den skandaløse bane er uegnet til topfodbold, og at jeg langt hellere ville komme tilbage til Risvangen. Det var rent ud sagt pissehyggeligt at være på besøg dér. Og på den grusbane som gik rundt om banen kørte vores ven i ølkanonen – en yderst venlig og hygsom fyr med en bøllehat, som betjente noget i retning af en elektrisk scooter med tag på og et fadølsanker bagpå. Bajerne kostede tyve kroner. Det blev en mægtig underholdende kamp, på en uforpligtende, ja nærmest lalleglad måde. Der var simpelthen tale om Estonia-fodbold, hvor begge hold havde bovporten stående vidt åben. Allerede i andet minut havde vi balladen, som så mange gange før her i foråret. En bold hoppede retur ud af feltet, og Fremads Siersbæk skød straks – bolden hoppede lige foran mål og gik ind ved Gills venstre stolpe. Gill så som så ofte før skidt ud ved det mål, og hans forsøg på at kaste sig efter at bolden er gået i mål holder ikke – nogle af os husker da David James gjorde det samme for et par år siden i lokalopgøret mod Everton, og siden er han blevet hånet fortjent af den blå del af Liverpool. Det er til sådan nogle kampe, man sætter pris på hvilke helt regulære typer, der følger FCK. Men så må jeg nævne en yderst ubehagelig undtagelse – nemlig den fyr der med en tromme under armen stod nede ved hegnet, som havde hagekors tatoveret på sine ører, som generelt truede folk, som skabte en meget ubehagelig stemning omkring sig, og som startede slagsmål til sidst. Hvor er der dog bare ikke brug for den slags narrøve blandt FCK’s fans. Efter lidt tid blev det Fremad-målmand Bundgaards tur til at koste et mål, og det med noget mere effekt end Gill. Et indlæg røg tilfældigt ind i feltet, Bundgaard gik ud med samme autoritet som førnævnte David James og var ikke i nærheden af bolden, der ramte David i panden og hoppede over i det tomme mål. Davids femtende mål i sæsonen, som desværre ikke fik holdet til at tage deres kollektive røv sammen.

Det var fortsat Hawaii-bold fra FCK’ernes side, og FC var håbløse i slutningen af halvlegen, hvor Fremad bragte sig foran igen efter kluntet og panisk forsvarsspil, hvor bolden sprang rundt i en evighed mellem forsvarere og angribere inden en af Fremad-spillerne bankede den op i nettaget. Herefter måtte stolperne og Gill tage sig af resten, og Fremad kunne sagtens have ført mere.

Efter pausen tog spillerne endelig tyren ved det andet horn, og vendepunktet kom da Cliford dukkede op på banen for den skadede David. Ganske kort efter at have gjort entré fik han en friløber som Bundgaard såmænd ganske flot reddede, for derefter at lave en brøler så stor at selv Calamity James ikke kan være med, selv efter 1½ døgns non-stop Tetris. Fra hans hånd trillede bolden hen på den ene stolpe, derpå hen på den anden, og den var på vej i spil igen, da Bundgaard satte en glidende tackling ind og møgede den ind i sit eget mål.

På tribunen blev der nu råhygget, og vi kunne i ro og mag fejre Kofi Dakinah, der endelig gjorde sin debut ti minutter før slut. Og det hele var så afslappet, at Deres Udsendte havde gang i en ordentlig sludder, der blev afbrudt af at jeg med ryggen til banen kunne høre min samtalepartner sige "Nej, det gjorde de bare ikke!" Jeg kiggede op, og lo and behold – FC havde lavet en evergreen – givet både det dumme mål efter to minutter og det dumme mål med to minutter igen. Et frispark skulle tages uden for vores felt, og det havde Gerner åbenbart givet lov til, for mens spillerne stod og prøvede at stille en mur op løftede Gregers Ulrich bolden over i det hjørne hvor Gill ikke stod.

Så måtte vi sige farvel til træerne og ølkanonerne. Samt til de yderst elskværdige Fremadfans, der ganske vist var klædt i nogle oprørende farver, men som stadig hilste venligt uden for stadion. High risk-kamp? Vorherrebevares! En af de lokale var endda så flink at give vores udlandsredaktør sin kasket. Og på en weekend hvor en fhv. og måske kommende AGF’er lod næverne tale og startede et værtshusslagsmål på en lokal familierestaurant kunne AGF måske lære et og andet om det moderne fairplaybegreb af Aarhus Fremad, hvis fans, stadion, bane og klub i det hele taget gjorde et vældig sympatisk indtryk. Men det kan jo være, situationen i Århus er modsat efter næste superligasæson…