Viser opslag med etiketten Pappa. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pappa. Vis alle opslag

onsdag den 31. juli 2013

Farvel til Popz, goddaw til en stripper

Papa Popczynski har sagt 'pożegnanie' til den røde barak på Hans Egedes Vej kaldet Aarhus Fremad, nu er klubbens tidligere træners veje andetsteds. Her på bloggen siger vi 'Do widzenia i dziękuję' takket være lidt hjælp fra Google Translate, og hvis du skulle være i tvivl, så sagde vi altså lige farvel og tak på polsk. Tak, fordi du er så flot i ansigtet som Oliver Bjerrehus, Papa Popczynski - og tak, fordi du tit præsenterede seværdigt fodbold, der dog aldrig rakte til en billet til 1. Division, hvilket i længden bare ikke var godt nok for undervisningsministerens bror og resten af de ledende figurer i klubben,  der satte punktum for fem år med Krzysztof Popczynski i spidsen, da de for et par uger siden fyrede træneren. Tollefsen, gammel kending af klubben, er ny træner for Nordbyens Fineste. Flere fans har på klubbens Facebook-side diskuteret, om Tollefsen var træneren, der tvang spilleren til at træne glidende tacklinger på grusbanen:

Gisninger og insinuationer på internettet. 

Assistenttræner Byskov afviser længere nede i diskussion, at det var Tollefsen, der fik spillerne til at smide sig ned i glidende tacklinger på det hårde grusunderlag, og her på bloggen kan vi nu afsløre, at manden bag dette pudsige påfund var Viggo Jensen, der i 1997 trænede klubben. Yup, du læste det her på bloggen - husk det! 

Viggo på grusbanen: "Smid dig igen, knægt! Det skal bløde mørkerødt fra dine knæ, før vi slutter dagens træning!"

Popczynski er ikke eneste mand, der netop har sagt farvel til Fremad, da Rune Friis ifølge IYGTAF's oplysninger også har spillet sin sidste kamp i den sort/gule trøje. Den ellers så tro midtbanekreatør er ifølge bloggens oplysninger ved at flytte til København, og derved er der kun at ønske Friis held og lykke fremover. Held og lykke fremover. Nå, men vi slutter dette indlæg af med et muntert billede, der eftersigende er taget i klubhuset på Riisvangen efter gårdagens træning. 
Den billigste bodyshampoo fik ben at gå på i klubhuset, da en stripper trykkede livligt på den hvide dunk med hygiejneproduktet.

Hvad siger du? Er en stripper god stil at inddrage i forbindelse med forberedelserne af den kommende sæson i 2. Division Vest? Og ser hun ikke også lidt gammel ud? Og er de bryster overhovedet ægte? Deltag i debatten her på bloggen. 

fredag den 5. april 2013

Ikke mere slap sekundaliga

Ikke mere Champions League, Superliga og andet slap sekundaliga. I morgen er ventetiden, der blev lidt forlænget af den nærmeste obligatoriske premiereaflysning, slut. Hold kæft, det bliver så optur. Nordbyens Fineste tager i morgen til det nordlige Fyn, og her vil dommeren klokken to fløjte i fløjten, hvorefter Otterup-spillerne ville vælte forvirrende rundt på banen, mens Mathias Vallentin, Peter Rask og resten er Pappa Popczynskis drenge dribler, løber, hopper, lave vendinger, header og ikke mindst skyder sig gennem det fynske forsvar. Kampen spilles på kunstgræs - en klar fordel til aarhusianerne. Her på IYGTAF varmer vi op med denne kærlighedserklæring af en egenproduktion til dejlige Aarhus Fremad:



Viva Villakvarter! Forza! Oi oi oi!

mandag den 11. april 2011

Ja, uh huj, du ved hvad det er...


"3-1 over Thisted, sæk! Sagde jeg det ikke? sagde jeg det ikke?!
Ja, uh huj, du ved hvad det er! Sort og gult, sort og gult!"

Drømmen lever stadig. Med to mål i overtiden vandt Fremad gårdagens topkamp mod Thisted på det hedengangne Lerpytter Stadion. Kim Have og Brian Johansen sikrede de 3 point i døende minutter. Sidstnævnte kom i vinterpausen retur til Fremad, efter at han i 2009 skiftede til Hobro, og i de to første kampe har angriberen labbet to mål i sig - og i 2-2 kampen mod Rishøj var han banes bedste, siges det. Ligesom i den skuffende kamp mod Rishøj, så haltede spillet også i kampen mod nedrykkerne fra 1. Division, siges det også.

- Men vi fortjente trods alt sejren. Vi skabte flest chancer, og modsat Thisted forsøgte vi at spille fodbold. Det lykkedes ikke helt for os, og jeg er faktisk lidt skuffet over spillet, men selvfølgelig meget tilfreds med sejren, siger "Pappa Popczynski" til bold.dk.

Man kan som bekendt ikke tisse fra Thisted til Ringsted, men man kan måske tage noget selvtillid med fra Thisted til Aarhus Nord.

- Forhåbentligt giver sejren mine spillere tiltrængt selvtillid efter den dårlige kamp mod Rishøj i sidste uge, udtaler "Nordbyens Klogeste", og uddyber:

- Nu gælder bundholdene Otterup og Tjørring i de næste kampe, og vi det faktisk generelt lidt bedre mod topholdene, så jeg er tilfreds bare, vi ikke taber afstand til Blokhus, og så må vi se, hvad der sker fremover.

... Og ja; Kolding ligger stadig over nedrykningsstregen.

*Hyperventilation*

torsdag den 17. marts 2011

Lørdagens ligakamp mod Otterup er blevet aflyst. Fact.

Men som vi tidligere har været inde på her på IYGTAF, så er det måske ikke så dumt, da spillerne endnu ikke er helt oppe at støde eller ringe. Samtidig tager JP.dk i dag pulsen på de aarhusianske klubber i 2. Division Vest, med undtagelse af Skovbakken, og her bemærker avisens journalistik skarpt, at Fremad ikke har trukket det længste strå i de fleste af klubbens træningskampe.

- Jeg ser ikke så seriøst på de resultater, for de er mest af alt et udtryk for, at vi desværre har haft mange skader og spillere, der var på ferie, siger træner Krzysztof Popczynski til JP.

- Vi er en smule svagere end i efteråret, men det kommer også til at betyde, at flere unge spillere får chancen, Krzysztof Popczynski, blandt andet med henvisning til angriberen Khaled Paikar, Michael Vester og backen Anders Nissen.

Ruben Nygaard er som bekendt skiftet til Hobro i 1. Division, mens Kasper Hjørnegaard og Rune Friis er taget på en længere dannelsesrejse til Himalayas bjerge. Læs hele JP's artikel her.
Dalai Lama: Ligesom kloden, så er bolden rund, Rune Friis. Forstår De?

søndag den 9. januar 2011

Flere gode nyheder

Pappa Popczynski spreder sine vinger. Polakken holder om sine egne og lunt ligger de sig ind til ham. De har det godt. Han giver dem mad og ly, og på den måde kan de vokse og når tiden er inde letter de nok. Majestætisk som storken er Popczynski, og storken ser man tit i Polen, ikke i selve bybilledet, men på de røde tage på landet eller i de små og mellemstore byer i det centraleuropæiske land.

"Her bor jeg."

IYGTAF har tidligere skrevet om, at det ville være godt, hvis Fremad kunne holde på sin nuværende trup i dette transfervindue. At de højere rangerede klubber ikke satte kløerne i profilerne. I dag kan man på Aarhus Stiftstidendes hjemmeside læse, at holdets profiler agter at blive i klubben. Dette skyldes ikke mindst det gode forhold til cheftræner Krzysztof Popczynski.

- Det sociale miljø i Aarhus Fremad gør, at det ikke bare er en klub, man sådan forlader. Og derudover har vi en fantastisk træner i Krzysztof Popczynski, som jeg personligt sætter stor pris på. Det gør det nemt at blive, selvom ambitionerne her og nu rækker til mere end landets tredjebedste, udtaler den mohikan-bærende Nicholas Gotfredsen aka. 'det gul/sorte pindsvin fra '89' til avisen.

Peter Rask Jensen, der for nyligt blev hædret som årets profil i 2. Division Vest, har heller ingen planer om at skifte 'Smilets by' ud med 'Bilernes by' (Silkeborg), 'Hadets by' (Randers) 'Dåsesodavandens By' (Aabenraa) eller en af de andre et-eller-andet-by.

- Jeg spiller for Fremad. Jeg har mine studier på Handelshøjskolen og stortrives i klubben, så jeg ser ingen grund til at skulle spille et andet sted foreløbigt, udtaler Peter Rask raskt (...ej okay) til Stiftens mand.

Samme holdning deler topscorer Lennert 'selvfølgelig har min bil cruise control, so!' Kruse og den giftige Ruben Nygaard. Har du også selv svært ved at fatte denne gode nyhed? Så læs selv artiklen her.

Denne her går ud til dem alle - og alle andre:

mandag den 24. maj 2010

Look-a-likes 16

Oliver Bjerrehus, model i København

Krzysztof Popsczynski, træner i Aarhus Fremad

På stiften.dk er der et interview med den polske fodboldtræner, der som en anden apostel Paulus spreder Ordet om det gode fodbold i Nordbyen. Klik her for at læse hele artiklen.

"Som jeg har sagt til spillerne, så har vi fyldt benzin på bilen og nu handler det bare om at køre så langt som muligt uden at skulle ind og tanke op på stationen", Pappa-Popsczynski

Tak til brugeren gl. egaa - en mastermind i look-a-likes!