Hvad er der i tv?: Daltons roadie på arbejde

"Hvor fanden er vores roadie? Kun Johnny har noget af ryge på!"

Forleden kunne man i fjernsynet opleve musikerne Johnny Madsen, Lars Lilholt og ikke mindst Allan Olsen på slap line i dokumentarfilmen 'Tre krukker i en gryde'. De succesfulde solister havde atter gjort hinanden selskab, da de ligesom så mange andre af nutidens opløste bands skulle genforenes. Dalton, deres fælles band med indtil da blot ét album påsamvittigheden, skulle genoplives.

I den stærke dokumentarfilm følger man de tre egoer, der kæmper med og mod hinanden i skabelsen af et nyt album, som der senere skal turneres land og rige rundt med. Tusindvis af guitarspor bliver indspillet, højest sandsynligt for at drukne Lars Lilholts anstrengende violin. Billy Cross er ligesom på debuten at finde i producerstolen, og mens Allan Olsen får lagt nogle bidske vokaler skriger det tidligere medlem af Bob Dylans band veltilfreds simple engelske ord. På touren sviner Allan Olsen især Lars Lilholt til. Kald det kærlighed-sangeren må blandt andet lægge øre til påstanden om, at det eneste han kan på en scene er at få publikum med. Tjoh... Hvis du synes 'Let It Be'-filmen viste et skræmmende billede af egoistiske musikere, så vil du med sikkerhed få et chok af det hudløse ærlige indhold af 'Tre krukker i en gryde', hvor alle sætninger bliver sagt med en cigaret i mundvigen. Se den her.

Den stærkeste scene i filmen er med Daltons roadie.

Scenen gjorde et stort indtryk på denne skribent, der har gået og tænkt på den hver dag siden. Nu har jeg så brugt over to timer på at downloade programmer på nettet, således at jeg kunne snuppe scenen fra DR's afspilningsprogram og ligge klippet ud som gif-fil. At gøre sådan noget er selvfølgelig ikke lovligt, men scenen fortjener sin helt egen plads. I scenen er Dalton netop blevet færdige med at optræde til en af sommerens mange festivaller, så mens de lader sig hylde af publikum har bandets roadie travlt. Der skal nemlig være smøgere klar, når bandet går af scenen. Han tager fire cigaretter ind i munden og tænder dem. Nikotinen sparker ind, han bliver grå i hovedet, men formår at fuldføre jobbet, så da Dalton kommer backstage ligger de på en række, klar til Dalton. Roadie, et farligt arbejde. Og hårdt. Se selv her:

Hvad er der i TV?: Intro til Onside

Der var engang, hvor Danmarks bedste fodboldrække var repræsenteret i et tv-program, der havde samme længde som Dusino. Det var efter monopolbruddet, men det var stadigvæk på etteren, og værten var Kent Nikolajsen. HF-Studenten af 89 viste lige hurtigt rundens mål, og hvis der var tid så man også lige tabellen, hvorefter han takkede af og overlod sendefladen til 'Fint skal det være'.

Det var jo ikke særlig fint for dansk fodbold, og under stort ståhej overgik tv-rettighederne til TV3 og Onside, mens det stadigvæk var DR, der stod for at filme og producere fjernsyn fra kampene. Mange danskere brokkede sig over, at de nu ikke kunne se fodbold i fjernsynet, da de ikke kunne tage TV3 i hjemmet. Det var også sparsomt med dansk topfod før dette, da DR ikke rigtig valgte at bruge deres rettigheder på at vise fodbold i fjerneren. Fremad spillede i Superligaen på dette lavpunkt for fodbold-tv, desværre.

Men....... Til de djævelske toner fra den tyske techno-duo 666 rullede Onside over skærmen for den første gang! Nummeret 'Amokk!' lagde således lydspor til programmets intro, hvor én spiller for hvert Superligahold kørte i radiobiler. Ja, velkommen til et nybrud i moderne tv-fodbold.

Gregers Ulrich repræsenterede Fremad, og den dengang unge medicinstuderende kom over skærmen på sympatiske vis. Desværre er denne intro ikke tilgængelig på nettet, hvilket fik IYGTAF til at skrive til Onside. Tre mails blev sendt afsted til tv-programmet, men uden svar. Men vi har fundet en række billeder:

'Alarmaaaaa!' biw, biw biw biiiw biiiw'! Bemærk til venstre Gregers Ulrich, han har netop forladt sin radioslæde.

Svend Gehrs var også lidt med i programmet. Her sidder han i kontrolrummet til radiobilerne.

Sæsonen 1998-99 endte med at B93 og Fremad rykkede ned. Året forinden sluttede Fremad på 10. pladsen. OB og Ikast rykkede ned. Med et mål af Henrik 'Pot' Jespersen og et af Ulrik Balling førte Fremad 2-0 over Silkeborg, men så nettede 'Tømreren' til resultatet 2-2.

Heine Fernandez var netop vendt hjem til Viborg efter en årrække i netop Silkeborg. Ligesom de tre kommende billeder, så indgik dette billede i nogle hurtige nærbilleder af spillerne, noget der kunne fremkalde anfald hos nogle epileptikere.

Nej, det er ikke Morrissey. Men Søren Hermansen. Yup. Han spillede nu for Lyngby, og det blev til imponerende 18 mål for den sjællandske klub.

Gregers Ulrich kigger koldt over mod Søren Coldings radiobil.

Søren Colding får gøjseren på over nedstirringen.

Programmet første vært. Bemærk lige Ulrik Balling i baggrunden. Henrik Knudsen hedder han.*

Peter Degn er i chok. Radiobilen var det første han nogensinde havde kørt i. "Whoa...."

Der var ændret i 666's 'Amokk', således at der i Onsides version blev råbt 'Oooonsiiiide!' i stedet for 'Amooookkk!'.



*= Bloggen takker anonym, for at hjælpe med navnet. Vi kan allerede høre Knudsens stemme for vores indre øre; den siger noget om golf.

F-files: Tilbage til Fremad - del 2: Farvel kendte TV-mand fra 1980erne

"Scully, look at this...."

Nu går turen for anden gang ned i F-files arkivet. Med en nervøs hånd sætter lyskuglen fra lommelygten nu fokus på en artikel fra BT bragt i begyndelsen af år 2000. Ikke mange uger før havde klubben ansat journalist Steen Ole Jørgensen som ny direktør. Han havde bl.a. fungeret som fodboldtræner for 3. holdet hos VRI's drenge, men var nok mest kendt for sin fortid i fjernsynet, bl.a. som vært på SuperShow, et lokalt tv-program optaget i Vejlby-Risskov Hallen. Se billedet her. Båthorn og en telefon? Ja, det program kunne jo have været fra nutidens TV2 Zulu.... Men nu til artiklen fra BT:

FC Aarhus-ledelse kræver arbejdsro
Ledelsen i FC Aarhus er træt af de forvirrende signaler, der fra en tidligere chef i klubben sendes i luften under forhandlingerne og den efterfølgende hensigtserklæring med naboklubben AGF.

Forvirringen skyldes en kendt TV-mand fra 1980erne, Steen Ole Jørgensen, som i fjor var ansat i det gamle Aarhus Fremad som administrationschef - i seks uger.

Så blev han fyret på gråt papir. Begrundelsen var, at der var arbejdet for lidt med sponsorater og for meget med TV-mediet. Og det sidste var der ikke så meget behov for som det første.

Steen Ole Jørgensen anlagde sag om uberettiget fyring, og parterne indgik forlig.

Det har måske stimuleret Jørgensen til at baske med halen. Lige fra første dag har han blandet sig i samarbejdet mellem FC Arhus og AGF - og helst indefra.

På et tidspunkt gav han udtryk for, at han havde fået fuldmagt fra FC-ledelsen til at finde investorer, som kunne lave en bedre aftale med klubben end AGF.

"Vi har orienteret både Steen Ole Jørgensen og hans advokat om, at ingen af dem har fuldmagt til at rette henvendelse til andre professionelle fodboldklubber eller andre potentielle investorer med henblik på at skaffe kapital til Aarhus Fremad Fodbold A/S. Og ingen i de to afdelinger har været involveret i de drøftelser og beslutninger, som Steen Ole Jørgensen refererer til overfor pressen."

Sådan hedder det i en erklæring fra FC Aarhus, altså Aarhus Fremad Fodbold A/S ved Niels Brøchner og Karsten Nørkjær og Aarhus Fremad Fodbolds amatørafdeling ved Jan Nielsen.

Feberen

Snakken går om Fremads flotte start på foråret. If You're Going To Aarhus Fremad er af grækeren Knoppers blevet gjort opmærksom på følgende klip fra det gamle land:



De har også feberen, de gale grækere.

Hvad er der i TV?: TV Bella

Kanal København. Sendefladen på kanalen er måske demokratiets største sejr. Seriøst. Programmerne bliver produceret af glade tv-amatører i hele hovedstadsområdet, f.eks. dækker TV-Bella Vanløse og Brønshøj. Det 'Krønike'-klingende lokal tv dækker derfor både Vanløse IF og Brønshøjs kampe i 2. Division Øst.

Nyd det her indslag, hvor Anders Jochumsen laver en tunnel på KBs målmand, og derved gør kommentartoren Bjarne P. Nielsen (Bella)høj.....k:

SPOILER ALERT:

FCK satser med fire mand op i angrebet, og så var der huller.

Hvad er der i TV?: WWF på Eurosport

Lex Luger. Hvad ville du gøre, hvis politiet fandt din dame død hjemme hos ham?

Livet indholder kun en begrænset antal øjeblikke hvor alt er perfekt. Jeg brugte flere af disse dyrebare øjeblikke mellem begyndelsen og starten af midten af 1990'erne. Jeg brugte dem på regnfulde lørdage i september, inden for og med lånte VHS-bånd med WWF, det legendariske wrestlingforbund. Mens indianeren Tatanka kastede rundt med den arrogante Shawn Michaels var alt for en stund perfekt i hele verden. 

Mens de levende og farverige muskelbunder kastede hinanden rundt i den blå ring tog  jeg videokassetten frem, åbnede den, indhalerede lugten af plastik, mens jeg bildte mig selv ind, at det var lugten af den propfyldte arena i Dallas eller Denver. 

Modsat nutidens brydere, som blot tropper op til kamp i sorte badebukser og med strithår, så  var persongalleriet hos WWF meget mere fantasifuldt.  Nej, dengang i 'The Golden Days' var bryderne karikerede superhelte, som f.eks. den 500 pund tunge sumobryder Yokozuna og bedemanden The Undertaker. Netop disse to stærke personligheder leverede et af mine største øjeblikke med wrestling, da de stod ansigt til ansigt i en kamp, hvor både en kiste og Chuck Norris spillede en hovedrolle:

Både Eurosport og TV3 sendte WWF-wrestling, mens man med lidt held kunne låne eksotiske VHS-bånd af en vens storebror. For først gang siden Mattel-koncernen kombinerede tegnefilm, tegneserier og legetøj med fortællingen om He-Man - den stærkeste mand i universet - var jeg fanget i foruroligende net. Jeg måtte ugentligt køres til Skejby Centret, Storcenter Nord og Brobjergcentret, hvor man kunne købe Hasbros' WWF-figurer. 

Figuren af Jack 'The Snake' Roberts - naturligvis med sin giftige slange, som han hånligt lagde om sine gennembankede modstandere.

Med flere spil til Super Nintendo'en, klistermærker om blåt tyggegummi og legetøjsfigurer var wrestling blevet en besættelse. Et par år i en klistret symbiose af toast og langhårede mænd sluttede pludseligt, da der på skolen spredte sig en kollektiv opfattelse af, at wrestling ikke længere var sejt. Efter et par måneder i ufrivillig isolation i 12-frikvarteret måtte jeg forlade mine plastik udgaver af Bret Hart og Macho Man, og forsøge at overgive mig til  pre-pubertetens kvinder. Sigende for min knap så lykkelige nye situation blev WWF-forbundet på dette tidspunkt ramt af  sikkert velbegrundet anklager om misbrug af steroider, noget som var med til at sende forbundet og dets karikeret brydning i graven.

Nu er det heldigvis muligt at genopleve wrestlingens guldalder, for på lørdag den 19. september vil man på Eurosport kunne opleve udvalgte højdepunkter fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne. Det samme var tilfældet i mandags, hvor Sidney Lee som medkommentator igen brillerede. Ikke kun dette fænomens talent var her åbenlys, men også sportens ekstreme timing, den krævende fysisk og de uforudsigelige dramaer imponerede ved gensynet. 

Med bandana og selvbruner er Sidney Lee et levende eksempel på, hvordan jeg kunne havde endt, hvis jeg ikke var kommet ud af min wrestling-besættelse. Om der er tale om et skræk- eller godt eksempel ved jeg ikke helt, men sikkert er det i hvert fald, at Sidney Lee vidste hvad han snakkede om på Eurosport i mandags. IYTAF's tema 'Hvad er der i TV?' anbefaler således, at man tænder for den ellers lidt slatne sportskanal på lørdag. Her vil vor tids vigtigste tv-personlighed igen indtage kommentatorboksen, når tv-stationen fra kl. 20.30 sender højdepunkter fra WWF. 

Tilværelsen som wrestler bød ikke kun på tørre tæsk i ringen, men var også præget af alkohol, kokain og intens ædning af steroider.  Flere af de gamle brydere er i dag således enten døde, i kørestol eller på afvænning. Klik ind på denne side og læs om hvordan det gik, få bl.a. historien om Macho Man's kæreste, som i 2003 blev fundet død hjemme hos Lex Luger. 

Hvad er der i TV? Reklamer (part 1)

Peter Schmeichel har aldrig været for fint til at takke pænt nej, når reklamemændene har viftet med de store sedler af pund, efter at have præsenteret endnu en sær 3o sekunders idé. 

Her på bloggen vækkes følelserne melankoli og glæde, når snakken falder på den store målmands evner til at sælge Guldkorn, cola eller bacon. 

Faktisk optog han sin måske bedste reklame nogensinde i Århus.

Det skete ikke langt fra Riisvangen, nemlig i Den Gamle By, hvor en ikke særlig oplagt målmand forsøgte at sælge dansk bacon til engelske tv-seere.

Ligesom da Peter Schmeichel i musikvideoen til debutsinglen 'We Can Do It', som udkom op til EM i England i 1996, så spiller han på alverdens musikinstrumenter i reklamen, som burde indgå i kanonen for god markedsføring på alle landets handelsskoler. Den gennemgående harmonika bliver således afløst af en stor gulvbas (som i sagens natur virker ganske lille ved siden af enorme Schmeichel), mens han i næste øjebik spiller en Beatles-inspireret tamburin i slagtermesterudklædning. 

Nogle mindst lige så uoplagte mænd i rød/hvide landsholdstrøjer gør deres entré i reklamen med ukoordineret dans, mens Peter Schmeichels diffuse cockney-accent synger en McCartney-inspireret tekst om længslen efter gamle dage og god gris, som man først genfinder i smagen af Danepak bacon, som rammer 'riiiiight between the eyes'. 

Åh ja, og så er der også koklokken til sidst, som tydeligvis var Schmeichels foretrukne instrument i folkeskolens musiktimer, dgong!,dgong!,dgong!, dgong! siger den.

Se selv her - og deltag i debatten om, hvilket instrument du synes 'The Great Dane' spiller bedst på.

Hvad er der i TV?

IYGTAF-bloggens repræsentanter var lørdag aften udsat for en ganske frustrerende tv-oplevelse.

Hvad der skulle have været en hyggeligt aften med en Astra øl i hånden og nogle gode piger på fjerneren, endte med et sandt mareridt... Siddende på apparatets barstole til synet af nogle interessante fjernsynsscener - bl.a. en med en forkæmper for dyrenes befrielsesfond sammen med en ustabil ålborgensisk rock-musiker - blev sendefladen pludselig afbrudt og fyldt ud af en blanding af "magasinet penge-værten", en hvidnæset delfin, Art Garfunkel - og en fra de unge mødre.... Rygende stod hun der. Midt på skærmen og grinte af sine harmløse og uskyldige seere på den anden side.... Men det var nu ikke der værste.

For efter at have set på dette meningsløse fjernsyn i omkring 2 minutter, kom hovedpersonen lige pludselig ud igennem glasset og ind til os - og begyndte at antaste os og tilmed svine Århus Fremad til i meget negative vendinger...!! Tænk sig at man skulle opleve sin første mutation af tv og virkeligheden under lige præcis dét program - og med den vært. Hvorfor kunne det ikke have sket i forbindelse med et afsnit af Beverly Hills 90210 eller Desperate Housewives i stedet!!?

Det var en meget mærkelig oplevelse, som altså nu har foranlediget mig til at igangsætte denne nye serie på bloggen - "hvad er der i TV?"... En filosofisk indlægsserie om oplevelser relateret til tv-kigning - samt ønsker vedrørende fremtidig tv-kigning.

Og i sidstnævnte kategori kan jeg kun sige: Hvornår kommer der noget Fremad i fjernsynet??? Vi vil se Beta-hannerne og Jimmy Høyer i aktion til foråret! (og de er i modsætning til lørdagens hostess selvfølgelig altid velkomne til at komme ud af skærmen og få en Astra med the IYGTAF-lot).