IYGTAF's guide til...: Hedonisme

Efter vi er blevet (næsten) reklame- og storkapitalfinansierede, har vi været nødt til at se os selv i øjnene og spørge: er vi alle dot-com-pengene værd? Gør vi det godt nok? ... Får vi kommenteret tilstrækkeligt på indlæg såsom "Dagens billede: Niels Brøchner"... osv.

Svaret er, at man jo nok altid kan gøre det lidt bedre. Så sideløbende med de øvrige tilbagevendende temaer vil vi nu introducere en ny serie: "IYGTAF's Guide til..." Her vil vi dele ud af vores erfaringer og lægge op til debat... Oplev det som en slags "public service". Første tema i rækken er Hedonisme.

En vanskelig størrelse helt at definere. Som enhver (ad-finansieret) google-søgning vil fortælle, handler hedonisme jo om at opsøge nydelsen og spændingen, søge væk fra "smerten" - og i det hele taget lade problemer, byrder og arbejde stå til. Acceptere at intet her i livet er større end den umiddelbare nydelse - og intet er værre end sure pligter og hårdt arbejde.

Et oprør mod efterkrigstidens 'penny pinching' - eller for den sags skyld nutidens gabende kedelige finanskrise... Med afsæt i Græsk Filosofi, en lille smule Freud og en god omgang rock klichéer.

Men hvordan gør man så det, tænker du måske, når det er en grå regnvejrsdag i linje 9 på vej fra Lystrup kl. 07.38 om morgenen - på vej mod et gråt kontor og endnu en dag med momsregnskab og pastasalat - og med landsholdspause i weekenden og et amputeret Fremad hold, der roder rundt i 2. division vest?

Her er nogle tips:

* Drik mere Champagne. Moët er en god hverdagsflaske. Champagnens svar på "Folkevognen" - du ved hvad du får, og der er aldrig udfald... Til særlige lejligheder prøv da eventuelt en Perrier-Jouët, som skulle være til at få fat i selv i Magasin. Kan du opstøve en midt-halvfemser (ja, britpop æraen var mere end bare Parklife) i en vinhandler, så er det også værd at gå efter.

* Hop på det første fly til Arlanda / Stockholm... Det er ikke nogen hemmelighed, at de svenske piger kan forføre enhver med deres syngende sprog, deres nordiske træk, og deres karismatiske udstråling... Tilmed er de glade for danskere med Risvangens forårs-ro i sindet, så kom afsted med dig, og tag alt hvad du kan få!

* Få sat din kassekredit op og køb en gammel sportsvogn... En Porsche 911 fra start-70'erne kan faktisk anskaffes til nogenlunde billige penge, da den kan indføres i landet som veteranbil. Find en tysk forhandler i Ruhr-området, som har haft en gammel Carrera stående siden den nærliggende emballage-fabrik gik konkurs for 15 år siden - og giv ham et tilbud, han ikke kan afslå.

* Tag pop-kulturen seriøst. Lær at elske den.....! Ja, i denne verden kommer vi ikke udenom at pop-kulturen er her, der og allevegne - som Søren Hermansen i 90'erne. I stedet for at opponere mod den og studere politik - Adam Smith's 'Wealth of the Nations' og Das Kapital forfra og bagfra på dit studiekammer hele din ungdom, så 'go with the flow'.... For husk: Kapitalisme, Kommunisme: it's all the same...... Kast dig i stedet i armene på banaliteternes ulidelige og smukke lethed..... Start med Abba Gold og Seinfeld sæson 1-10. Lær at nyde den flødeskumsagtige overskuelighed i overflodssamfundets berusende ligegyldighed.

* Kombinér med noget klassisk musik fra tid til anden. Rachmaninov, Mahler, Bach - og selvfølgelig en god del Beethoven. Det giver substans og er godt til at pleje dine daglige Champagne-hangovers.

* Sig alt hvad der hedder arbejde og pligter op - og hvis det giver dig problemer på hjemmefronten el. lign. så drop de folk, der kritiserer dig.... En sand hedonist har nok i sig selv!

* Bliv trøjesponsor for Århus Fremad og start et pladeselskab, hvor du udgiver ting af substans og mening....

* Hyr en personlig spansk kok og sørg for at der altid er et udvalg af ægte Tapas lige i nærheden. Tag mindst 30 kilo på om året.

* Lad politik være politik og finanskrise være finanskrise. Dit liv er dit og samfundet er deres. Lad dem planlægge og bekymre sig, mens du fordyber dig i hedonismens mystiske og befriende verden.

* Efter 5-7 år drop da Hedonismen igen. Klip dit hår, stift familie, få et job, få en opsparing, engager dig i dit samfund... Der er intet så ynkeligt som stadig at leve som en student når man nærmer sig de 40!!


Følg disse råd og sig til hvis du har brug for flere.


Mvh,

Whittaker.

"It Was Nearly Complete It Was Nearly So Sweet And Now I'm Singing...": Bit of a Blur / Vindaloo

Her på IYGTAF-bloggen mindes vi primært midt- til senhalvfemserne for to STORE fænomener. Det ene er selvfølgelig Fremads storhedstid. Ja, faktisk er det emne jo egentlig mere aktuelt på disse sider, end hvad Fremad roder rundt og laver i 2. divisionen i dag.

Det andet halvfemserfænomen, der kan sætte følelserne i kog og fremkalde voldsomme champagne-raids op og ned ad københavns gader og broer hos Jeres elskede skribenter, er selvfølgelig... Britpoppen.... Denne kulturrevolution, musikgenre, ekstaserus (ja, kært barn har mange navne) definerer jo nærmest halvfemsernes intelligente popkultur. Et let pust af humor, ironi og slogan-agtige pop-melodier var alt hvad der skulle til fra den britiske ungdom for at skubbe de tunge og regnvåde grunge-skyer langt ud i horisonten - måske til Samsø - og sætte solskin, sommer og evig ungdom på verdenskortet.

Jeg forestiller mig, at Gregers Ulrich, Søren Hermansen og måske en lettere misfornøjet Frank Pingel har hørt Parklife i omklædningsrummet efter sejren over AGF i deres superligadebut.

Måske har de endda skrålet med - så højt at Windfeld i omklædningsrummet ved siden af, næppe har haft et roligt øjeblik til at evaluere over det ærgelige nederlag. "!!All the people, so many people - and they aaaalll walk hand in hand, hand in hand through their Parklife!!".

Nå, men for at komme tilbage til sagen, så har undertegnede i den seneste uges tid haft stor morskab af at læse Blur-bassisten Alex James' selvbiografi - passende kaldet "Bit of a Blur".

Bogen byder på en skildring af de oplevelser, der fulgte i kølvandet på at være midt i britpop-orkanens øje. Der er med andre ord lagt op til masser af fest, masser af modeller, masser af champagne - og masser af solskin. . . Den kan varmt anbefales. Men pas på. Efter læsning, sidder du tilbage med en følelse af, at du kan - og bør - gentage Alex' succes - på egen krop. Når først man har læst om britpoplivet - og samtidig kan mindes Fremads storhedstid i midthalvfemserne, som synes at være mærkeligt sammenkoblet med britpoppen... Ja, så er det altså svært at vågne op til elektricitetsregninger, irakkrige, vækkeure med haner, og hvad disse slut 00'ere ellers byder på...

Godt de snart er slut. 10'erne bliver det nye britpop, tror jeg. Og et kig i krystalkuglen siger mig, at Fremad tager turen op igen. Med en knivskarp Michael Vester som topscorer - skal vi kalde ham for 10'ernes Søren Hermansen? Spillende med en Joy Division t-shirt indenunder de sort-gule striber - and a whole lot of confidence.

Lad os genskabe lidt af halvfemserne. Det må være vores vigtigste opgave her på bloggen.

Vi kan passende starte med Alex's fodboldsang fra 98 - Vindaloo. Der er kun trommer og bas på. Men det lyder af en million. (Desværre kan jeg ikke finde ud af at embedde den. Men så igen - youtube var ikke opfundet i halvfemserne. Dengang kendte man kun til "hyperlinks". Og et sådant kommer her).

http://www.youtube.com/watch?v=0T1pXsJp_go