Viser opslag med etiketten Raske Peter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Raske Peter. Vis alle opslag

tirsdag den 22. oktober 2013

Peter Rask afslører comeback i ny video

Den jævne sæson for Aarhus Fremad fortsatter. Som en hvid varevogn, der hoppende forsætter sin usikre vej ud ad en hullet grusvej.... Som.....som.... Eh...

I weekenden sejrede 'Nordbyens Fineste' dog over Næsby på Riisvangen Stadion, og kampens højdepunkter er nu tilgængelige på YouTube. I kampsammendraget kan man se fynboerne sende adskillige store chancer forbi målet, mens ens sort/gule hjerte springer et-to slag over, når man i videoens begyndelse ser Michael Nørgaard heade bolden flot i mål. 

Videoen gemmer dog en helt vild stor nyhed, hvilket IYGTAF som eneste danske medie åbenbart har opsnappet. Ja, resten af fodbolddanmark har givet alt for travlt med at holde øje med, hvilke kontante afsløringer, der kommer ud af Peter Graulunds store mund. Den opmærksomme seer af tv-klippet vil  bide mærke i den talende mand, der kan høres - men ikke ses - i kampsammendraget. 

IYGTAF afslører nu, at stemmen tilhører Fremad-profilen Peter Rask Jensen.

Peter Rask Jensen.


Sidste sæsons topscorer har været hårdt ramt af et såkaldt springerknæ, og har derfor stadig sin første kamp i 2013/14-sæsonen til gode. Derfor måtte han atter tage til takke med en plads blandt de almindelige og dødelige tilskuere til lørdagens fodboldkamp, og han valgte åbenbaret en ståplads ganske tæt på det videokamera, der indfangede levende billeder og lyd fra 2-0 sejren over Næsby.

Og må jeg nu bede læseren springe 2 minutter og 50 sekunder i videoklippet, hvilket du finder  et par linjer længere nede i dette indlæg. Her kan du, kære læser, høre Peter Rask afsløre, at han snart er klar til comeback! Den er god nok! Yay!


Kan du høre det? Det er ham!

Peter Rask afslører altså, at han i sin genoptræning har brugt en trappe med 65 trin, hvilket resulterer i, at Fremad-stjernen nu er i god form. Tjek nu bare klippet ud, hvis du ikke allerede har gjort det! Og bemærk så også lige, hvordan Peter Rask Jensen jubler ved 2-0 målet. "Det har de sku fortjent," siger han med en stemme, der tydeligvis også er blevet mærket af den lange skadesperiode.

Alligevel er der ingen tvivl om, at denne her afslørende nyhed vil vække massiv glæde i hele Aarhus Nord, hvor flere af de mindre supermarkeder i dag kan se frem til et øget salg af kød- og fiskeprodukter fra deres delikatesseafdelinger, da en sådan nyhed naturligvis skal fejres. Viva Villakvarter! Oi oi oi!





mandag den 27. maj 2013

Indlæg om Ringkøbing feat. Look-a-likes 31

Åh ja, så gik man lige en uge med armene helt i vejret, de ville simpelthen ikke komme ned igen efter forrige weekends 4-0 sejr over det falske Marienlyst. IYGTAF-redaktionen har været sådan helt bimmelim-kåde, hvilket tangerede det liderlige, da vi fik tilsendt dette tv-klip fra Sydkorea, hvor en 22-årig asiat med rødder i Aarhus Nord sætter ord på sine følelser og kærlighed til Riisvangen. Hold kæft, det' var god tid!

I går var der lagt i ovnen til lidt mere af den indre og lune glæde, der indtræffer sig i maveregionen, efter en sejr til ens yndlingshold. Ringkøbing, en vestjysk købstad under nedrykningsstregen, var næste forhindring mod oprykningen, og selv om det forrige opgør mellem de to klubber endte uafgjort, så var tidspunktet nu kommet, hvor vesterhavsaberne fandeme skulle have. Raske Peter bragte da godt nok også Fremad foran 1-0 i begyndelsen af anden halvleg, men fem minutter før tid scorede Ringkøbing IF til slutresultatet 1-1. Rune Friis oplevede det bitre tab af point således:

- Vi har masser af optræk til mål nummer to, men vi får ikke lukket kampen, og så får de en dødbold på midten af banen, hvor vi står og snorkbobler. De spiller den kort og sender først bolden ind anden gang. Det er vi slet ikke med på, og en af deres løber på tværs og sætter den ind. Det er så ringe, som det kan være.

- Vi spiller ikke nogen superkamp, men vi har styr på dem, de har ingen chancer, men alligevel pisser vi det væk fire minutter før tid. Det er ikke til at holde ud, udtaler Rune Friis til bold.dk


TV/Midt Vest, der her på bloggen stadig lever højt på Dan Sørensens livsbekræftende og Oprah'ske interview med den tidligere Fremad-profil Ove Hansen, var klar med kameraer på Green Arena i Ringkøbing, så du nu kan se tv-indslag her.


Ak ja, tørt, men bemærk lige hjemmeholdets træner, Jens Nielsen. Han har ikke bare et klassisk navn, men også et klassisk rock-ansigt. Se bare her:

 Jens Nielsen, træner for Ringkøbing IF.

Kasper Winding. Musiker og producer.

mandag den 15. april 2013

Raske Peter

Her på bloggen har vi ikke været gode nok til at hylde Peter Rask Jensen. Og det er selv om han før jul blev kåret som årets spiller i 2. Division Vest. Det skal der nu laves om på. Fremads egen Thomas Troelsen look-a-like bombede forleden ved Bellevue-Hallen, da FC Skanderborg blev sendt hjem fra VRI's kunststofbane med et smertende 0-3 nederlag. Av, av, den gør stadig ondt i Skanderborg, hva?!

 
"- Hva?! Neeej da! *grabbe grabbe*

 Nå, men det blev til et vaskeægte hattrick af den giftige midtbanespiller.

 Peter Rask Jensen sværger til slidte cowboyderbukser, mens han som en anden nyvalgt statsminister/et lille barn fremviser mål-fingrene."Lugt til dem drenge, det er duften er 1. Division".

Bravo!

Fremover vil Peter Rask Jensen derfor gå under navnet Raske Peter her på IYGTAF.

 Raske Penge: Jeg kan se mig selv i genspejlet på denne originale reggaeplade, så jeg vurderer den til 'mint'... Hov, hvem kigger jeg dog på? Er det Raske Peter? Er det mig? Hvem er jeg? Åh, den røg.

Raske Peter må ikke blive skadet. Han er nøglen til oprykning, og hvis benene knækker på Raske Peter, så knækker nøglen, og så kan Fremad ikke komme ind i 1. Division.  Han er den bankende rytme i alt hvad vi længes mod. Sådan lyder vurderingen fra IYGTAF.

På Aarhus Fremads hjemmeside kan du læse kampreferat her. Du kan på hjemmesiden også læse noget om, at en række nye dommere var inviteret til lokalopgøret mod FC Skanderborg. De grønne dommere kunne blandt andet stille spørgsmål til kampens dommer, Chris Johansen, og høre om manden med fløjtens "fremtidige drømme, generelle og specifikke overvejelser for en kamp, samt styrker og udviklingspunkter". Spændende? Nej overhovedet ikke.  Efter nørde-Q&A'en måtte dommer-spirende forlade lokaket, mens dommertrioen gik "(...) til omklædning og dommerne fik sig en sandwich, mens oplægget blev drøftet".

 





  - .... Så det er mine drømme, tak fordi I kom, nu må I hellere gå, vi skal nemlig til at spise.






 Måske en eller anden person benyttede dette oplæg til at puttet noget hallucinerende narko i Chris Johansens sandwich, og måske viste virkningen af denne form orale drug rape sig først en time inde i kampen, hvor dommeren fejlagtigt skulle have set syner af en ikke-eksisterende forseelse af Alexander Jackson Møller, der blev sendt under den kolde bruser efter et direkte rødt kort. Surt, men det skal ikke overskygge Raske Peters bedrifter og de tre fortjente point. Viva Villakvarter!