Dengang Chris kom til byen

Så fyrer vi lige op for endnu et klasse-indlæg her på IYGTAF - bloggen, du troed' var død og borte, men som bare sov!

Der er stadig lidt tid til foråret kommer til 2. Division Vest, hvilket der som bekendt vil være Aarhus Fremads sidste sæson nogensinde i denne lidt tamme liga, og derfor kan du, kære læser, stadig nå at sætte kaffe over til endnu en stor læseoplevelse og tur ned ad mindernes allé (to go,tak), hvilket der på nordaarhusiansk også går under navnet Nordvestpassagen. Nå, er koppen ved at være nede på en temperatur, hvor man tør nippe til den sorte drik? Fint, så begynder indlægget for alvor nu:

Engelske Skysport kører for tiden på deres hjemmeside, der er på engelsk, en serie om fodboldspillere fra fodboldens eget land, England, der tog turen over på den anden side. Ikke ligesom Gascoigne nærmest engang gjorde, men altså unge mennesker, der forsøgte at jagte fodboldlykken udenlandsk. Brits abroad hedder serien, og her kan man for tiden læse om Chris Iwelumo - der faktisk er fra Skotland, hvilket du kan høre her:

 

Chris Iwelumo var også på et tidspunkt fra Aarhus. Med sig havde han sin PlayStation. Den var dog fra Japan. Men den var altså også i Aarhus. Det fortæller den høje og sympatiske skotte til Skysport, hvor han også fortæller andre ting om tiden i det, der dengang var kendt som 'Smilets By'. Han fortæller her om sit første møde med byen og danskerne:

"I went over on a plane and got picked up by the owner and his two daughters. These daughters were Scandinavian models! They took me to the club and I did the press conference. It was just a massive deal for me."

Han kommer dog ikke nærmere ind på hvilken 'club' de tog på, men Diskotek DNA er måske et godt bud? Her kommer et uddrag fra Skysports' artikel:

So you're at St Mirren but you move as a teenager to Denmark. It's an unusual move. How did it come about?

It's a funny one really. I was at St Mirren and I was playing but me and the manager Tony Fitzpatrick were having a bit of a battle of egos. He had some strange thoughts that I never really agreed with and I knew I had to get out if I was going to get on in the game.

But why Denmark?

The Bosman ruling had only just come in then. I knew I had to move on if I was to progress. But St Mirren had offered me a new two-year contract so that meant it would have to go to tribunal if I went to an English club. So basically I would have to go and play abroad for a year before I could come back. That was always my plan.
There were a lot of English clubs interested in me at the time as I was doing well. My agent took me to Denmark just to train for a week and they offered me a three-year contract. So I went abroad and it was the best thing I ever did. I have absolutely no regrets whatsoever. It was a great experience.

A big move for a young lad though?

I packed all of my worldly possessions in a hold-all. I had some clothes, a pair of boots and a Playstation. I went over on a plane and got picked up by the owner and his two daughters. These daughters were Scandinavian models! They took me to the club and I did the press conference. It was just a massive deal for me.

Do you think you need to be a certain type of person to give it a go?

Of course. Everybody likes their home luxuries. There's nothing better than being able to walk out of the door and see your best mate. But this is a short career. You've got to make sure you get the best out of yourself.

Was it tricky to settle in?

I was one of the youngest in the squad and everyone spoke fantastic English. Even the TV was in English so I had my routines. I'd go to the cinema. I just felt so comfortable there. There were guys like Brian Priske, who went on to do really well for Denmark and Portsmouth, who I'm still in touch with. I made a lot of friends out there.

How about on the field?

Football-wise it was a good experience. I played in the Danish Superliga which was great for me and I played most of the games.

You got a deal with Stoke when you returned to Britain. Had Denmark helped you as a player?

Definitely, 100 per cent. I think football is explained to players in a different way in a different culture. If anything it made me a better player.

........... Ja, bla bla og så snakker han lidt om, at han tog til Tyskland, at har en datter og at han nu er  en gammel skotte på 35 år. Du kan læse resten her.

Chris Iwelumo havde kun noget tøj, en PlayStation og denne stol med til Aarhus.

Henrik Bundgaard og Søren Hermansen har indtaget chill-out loungen på Brøndby Stadion

Noget om Peder Henriksen

I sidste indlæg kunne du læse om, hvordan Henrik 'Pot' Jespersen med varme i hele sin lille og arrige krop tænkte tilbage på tiden i Aarhus Fremad. Uden tvivl spændende læsning for bloggens få læsere, og derfor følger vi nu trop med endnu et spændende og lignende indlæg.

For hvem husker ikke Peder Henriksen? Ham der i foråret 1998 var med til at spille Fremad op på den rigtige side af nedrykningsstregen i Superligaen, da det så mest sort ud - hvis man naturligvis ser bort fra den efterfølgende sæson, hvor det ikke lykkedes at ende på den rigtige side af den stribede og kedelige streg på tekst-tv's stilling over landets bedste fodboldrække. Peder, du ved. Midterforsvaren. Ham med knæskaden. Manden med det almindelige navn… Ik'årh?

Hjemmesiden www.achorsensfan.dk har fået fat i ham, og i en længere artikel kommer han bl.a. ind på tiden i Fremad, og hvorfor han valgte at skifte fra Viborg FF, som han ellers havde spillet fodbold i siden han var en knøs og 5 år gammel, til aarhus-klubben med de ens huse omkring sig.

”Jeg valgte at skifte af flere grunde. Jeg var efterhånden blevet 21 år, og jeg havde som nævnt altid været i Viborg FF. Derfor følte jeg på det tidspunkt, at jeg trængte til luftforandring og nye udfordringer. En anden væsentlig faktor var, at jeg også rent sportsligt trængte til at få kontinuitet ind i mit spil, både hvad angår spilletid og at spille på en fast position. I min sidste tid i Viborg blev jeg rykket lidt rundt i bagkæden, og det havde ikke nogen god indflydelse på mit spil.

Og ligesom 'Den sure pot', så vækkes der varme følelser helt inde i hjertet, når snakken falder på tiden hos Nordbyens fineste.


"Ellers husker jeg også tiden i Riisvangen som en dejlig tid. Aarhus Fremad var en markant anderledes klub end Viborg FF. Stemningen var unik, og der var nærmest en pionerånd i klubben. Aarhus Fremad havde taget turen hele vejen fra Serie 3 og direkte op til Superligaen med den ene oprykning efter den anden. Klubbens træner Kim Poulsen havde været i spidsen for holdet gennem mange af årene. Aarhus Fremad var i de år en klub, som samlede alle dem op, der af den ene eller anden grund blev i overskud i AGF. Derfor spillede jeg i de år sammen med folk som Ken Martin, Henrik Jespersen og Lars Klausen."

Ligesom dig, kære læser, så må Kim Poulsen kigge
langt efter et billede af Peder Henriksen i den sort/gule trøje.

"Da jeg kom til klubben i januar 1998 overvintrede holdet i bunden af Superligaen. Det var svært for dem at håndtere det, fordi de jo havde ligget i den sjove ende af tabellen gennem alle de foregående år. De var ikke vant til modgang, hvorimod det jo var en situation, jeg kun kendte alt for godt fra min tid i Viborg. I løbet af den vinter fik vi hanket op i holdets moral. Det var derfor både en stor overraskelse og en stor præstation, at vi i løbet af foråret klarede skærene og undgik nedrykning til 1. Division. I begyndelsen af den næste sæson fik jeg uheldigvis en alvorlig knæskade, som endte med at holde mig væk fra grønsværen i et helt år. Derfor var jeg faktisk skadet helt indtil min kontrakt med Aarhus Fremad udløb i slutningen af 1999”.

Peder Henriksen forklarer til hjemmesiden for fans af fusionsklubben af 1994, at da han valgte at skifte til Fremad, sagde han samtidig nej tak til 'Troels Bech og Salami-drengene', der på dette tidspunkt også lokkede med en kontrakt. Han valgte Fremad, fordi det gav ham mulighed for at spille i Superligaen. Den Gule Fare fik dog senere fingrene i ham, for efter sin knæskade skiftede han til klubben. Her blev det til 3 og et halvt år, inden endnu en skade, fiber denne gang, satte en stopper for det solide forsvarsspil. Du kan læse hele artiklen her, men nu har IYGTAF ligesom bragt det mest spændende, så hvorfor dog?

(Tæt) på potten

Jyllands-Posten har i en omfattende artikelserie sat fokus på de fodboldspillere, der for 25 år siden sikrede AGF klubbens seneste mesterskab. Henrik 'Pot' Jespersen er en af danmarksmestrene fra 1986, men her på IYGTAF husker vi bedst den temperamentsfulde midtbanespiller for de mange kampe for Aarhus Fremad, som han var med til at spille op fra Danmarksserien til Superligaen.

Du kan læse JP's artikel om Henrik 'Pot' Jespersen ved at trykke her - det er helt sikkert et klik værd. Den lave fodboldspiller kommer bl.a. ind på de mordtrusler, han modtog efter sit røde kort i 1-2 nederlaget til AGF. Du kan forresten se billeder fra IYGTAF's indlæg om den voldsomme episode her.

I artiklen kommer vi også tættere på 2-1 sejren til Aarhus Fremad over AGF, da de to klubber første gang stod ansigt til ansigt i Superligaen - hvilket som bekendt også var de Fremads første kamp i Superligaen nogensinde.

"Bagefter sad vi på Cafe Ziggy. Så slog vi over på tekst-tv for at se stillingen. Vi førte superligaen, for de andre hold skulle først spille søndag. Det var helt vildt," siger Henrik 'Pot' Jespersen til Jyllands-Posten. I dag bor han i Skåde, arbejder som key account manager og drøner rundt i en Passat CC. I artikel forklarer han, at tiden i Fremad var noget helt specielt:

"Årene i Aarhus Fremad med alle de oprykninger på stribe har spillet en større rolle i mit liv end medaljen fra 1986 med AGF. Jeg har haft 25 gode år i AGF. Men vi behandlede hinanden ordentligt deroppe i Fremad, vi havde det godt samme."

Har du en masse billeder med Aarhus Fremad på? Eller gamle kampprogrammer? Måske går du stadig rundt med oprykningsstråhatten? Og vil du dele alt det med internettets største fansite for de sort/gule? Så send det i en mail til collectors_item@mail.com!

dagens billede i morgen

Er du trofast IYGTAF-læser? Hvis, så husker du sikkert dengang vi her på bloggen postede billeder fra dengang Fremad spillede i Faxe Kondi-Ligaen. Under overskriften 'dagens billede' kunne man se Frank Pingel se bidsk ud i brusebad, lille Ove Hansen lade sig hylde på Riisvangen, Chris Iwelumos berømte kongestol, osv. osv.

Men så blev jeg fyret. Jeg mistede min adgang til de hundredvis af billeder. Jeg kom simpelthen ikke på arbejde en dag. Men forinden nåede jeg at e-maile nogle billeder til mig selv. De fleste var motiver af et tomt Riisvangen Stadion, da jeg baksede på ideen om, at lave en lille stemningsvideo med omdrejningspunkt i temaerne melankoli, idealisering af den maskuline krop under 2. Verdenskrig og den tyske barak ved navn Riisvangen Stadion. Den blev aldrig til noget.

Forleden fandt jeg så billederne igen, og der var ét billede jeg havde glemt.... Eller nok nærmere ventet med at poste til det helt rigtige tidspunkt. Det er et stærkt billede. Jeg har sikkert tænkt, at det skulle postes på det helt perfekte tidspunkt, men ved hvem hvor længe jeg så skal vente? Derfor har jeg besluttet, at billeder kommer på i morgen. Indtil da må du nøjes med denne lille teaser:

".........."

Hvad er der i TV?: WWF på Eurosport

Lex Luger. Hvad ville du gøre, hvis politiet fandt din dame død hjemme hos ham?

Livet indholder kun en begrænset antal øjeblikke hvor alt er perfekt. Jeg brugte flere af disse dyrebare øjeblikke mellem begyndelsen og starten af midten af 1990'erne. Jeg brugte dem på regnfulde lørdage i september, inden for og med lånte VHS-bånd med WWF, det legendariske wrestlingforbund. Mens indianeren Tatanka kastede rundt med den arrogante Shawn Michaels var alt for en stund perfekt i hele verden. 

Mens de levende og farverige muskelbunder kastede hinanden rundt i den blå ring tog  jeg videokassetten frem, åbnede den, indhalerede lugten af plastik, mens jeg bildte mig selv ind, at det var lugten af den propfyldte arena i Dallas eller Denver. 

Modsat nutidens brydere, som blot tropper op til kamp i sorte badebukser og med strithår, så  var persongalleriet hos WWF meget mere fantasifuldt.  Nej, dengang i 'The Golden Days' var bryderne karikerede superhelte, som f.eks. den 500 pund tunge sumobryder Yokozuna og bedemanden The Undertaker. Netop disse to stærke personligheder leverede et af mine største øjeblikke med wrestling, da de stod ansigt til ansigt i en kamp, hvor både en kiste og Chuck Norris spillede en hovedrolle:

Både Eurosport og TV3 sendte WWF-wrestling, mens man med lidt held kunne låne eksotiske VHS-bånd af en vens storebror. For først gang siden Mattel-koncernen kombinerede tegnefilm, tegneserier og legetøj med fortællingen om He-Man - den stærkeste mand i universet - var jeg fanget i foruroligende net. Jeg måtte ugentligt køres til Skejby Centret, Storcenter Nord og Brobjergcentret, hvor man kunne købe Hasbros' WWF-figurer. 

Figuren af Jack 'The Snake' Roberts - naturligvis med sin giftige slange, som han hånligt lagde om sine gennembankede modstandere.

Med flere spil til Super Nintendo'en, klistermærker om blåt tyggegummi og legetøjsfigurer var wrestling blevet en besættelse. Et par år i en klistret symbiose af toast og langhårede mænd sluttede pludseligt, da der på skolen spredte sig en kollektiv opfattelse af, at wrestling ikke længere var sejt. Efter et par måneder i ufrivillig isolation i 12-frikvarteret måtte jeg forlade mine plastik udgaver af Bret Hart og Macho Man, og forsøge at overgive mig til  pre-pubertetens kvinder. Sigende for min knap så lykkelige nye situation blev WWF-forbundet på dette tidspunkt ramt af  sikkert velbegrundet anklager om misbrug af steroider, noget som var med til at sende forbundet og dets karikeret brydning i graven.

Nu er det heldigvis muligt at genopleve wrestlingens guldalder, for på lørdag den 19. september vil man på Eurosport kunne opleve udvalgte højdepunkter fra slutningen af 80'erne og starten af 90'erne. Det samme var tilfældet i mandags, hvor Sidney Lee som medkommentator igen brillerede. Ikke kun dette fænomens talent var her åbenlys, men også sportens ekstreme timing, den krævende fysisk og de uforudsigelige dramaer imponerede ved gensynet. 

Med bandana og selvbruner er Sidney Lee et levende eksempel på, hvordan jeg kunne havde endt, hvis jeg ikke var kommet ud af min wrestling-besættelse. Om der er tale om et skræk- eller godt eksempel ved jeg ikke helt, men sikkert er det i hvert fald, at Sidney Lee vidste hvad han snakkede om på Eurosport i mandags. IYTAF's tema 'Hvad er der i TV?' anbefaler således, at man tænder for den ellers lidt slatne sportskanal på lørdag. Her vil vor tids vigtigste tv-personlighed igen indtage kommentatorboksen, når tv-stationen fra kl. 20.30 sender højdepunkter fra WWF. 

Tilværelsen som wrestler bød ikke kun på tørre tæsk i ringen, men var også præget af alkohol, kokain og intens ædning af steroider.  Flere af de gamle brydere er i dag således enten døde, i kørestol eller på afvænning. Klik ind på denne side og læs om hvordan det gik, få bl.a. historien om Macho Man's kæreste, som i 2003 blev fundet død hjemme hos Lex Luger. 

dagens billede

(15.3.1997)

Aarhus Fremad fester efter oprykning til Faxe Kondi Ligaen, ligesom panjen også poppes for klubben der fylder rundt. Vildt nok!

Om Bent Martin

Han skabte ikke blot Ken Martin, han skabte også Camilla Martin. Selvfølge gjorde han ikke det alene, men manden er i sandhed en legende i Aarhus Fremad. 

I 10 år fungerede han som målmandstræner i klubben, hvor han kunne opleves til klubbens kampe, her stod han sammen med de to målmænd, Niels Christiann Jørgensen og Henrik Bundgaard, i et af de to felter og varmede dem begge op. Når opvarmningen var slut, så gik han smilende med spillerne ind i omklædnindsrummet, blot for at komme smilende ud lidt senere og sætte sig blandt udskifterne og træneren på bænken. 

Ved siden af jobbet i Fremad, så var Bent Jensen filialchef i Sparbank Vest, det var derfor ikke helt tilfældigt at bankforretningens logo, et stort træ, trofast prydede de gul/sorte spilledragter i flere sæsoner. Men hvordan går det med Bent i dag? Er han stadig glad og hvordan ser han ud?

Det er så godt som umuligt at finde noget information om Bent Martin på internettet, men heldigvis er der én artikel, skabt af freelancejournalisten Henrik Stanek. Den kan findes her og er helt bestemt et klik værd. 

..........

Men hvordan ser  Bent Martin ud i dag? IYGTAF har fået lavet en fantomtegning af ham:

Dagens billede

Gennem årene har en række personligheder sat deres personlige præg på Århus Fremad.

Ja, tænk tilbage på Paul Erik 'Pewi' Wils Jensen der trods sin beskedne højde var af uvurderlig stor betydning.

Glem heller ikke Søren Pank - eller for den sags skyld Morten Nysom. 

Eller træneren Kim Poulsen, som fra 1987 til 1995 førte klubben fra serie 3 til Danmarksserien. Denne smukke lille fugl med tykt, sort overskæg sang et mærkeligt sporg når han talt, han forvandt og kom først igen da klubben skulle reddes i Superligaen. 

Eller Anders Gerber, som indtil for nyligt var alt fra træner til webmaster i klubben, men som nu træner ambitøse FC Fyn.

Størst var dog Jan Hammerholt - og langt mere ambitøs end hele Fyn. 

Fra 1979 til 1982 var han træner for klubbens bedste hold, mens han under sloganet "hyggefodbold på topplan" var formand fra klubben fra 1988 til 1998. 

Hammerholt tænkte anderledes, nyt og ikke mindst lokalt. 

Med fikse tiltag som bl.a. sponsorbiler og tøjvask formåede han at lokke masser af fodboldtalenter til de ellers så simple faciliteter på Riisvangen. 

Han var en af hovedkræfterne bag titlen 'danmarksmestre i oprykning', ja faktisk var det ikke muligt at rykke mere op i vinteren 1998.

Århus Fremad lå på daværende tidspunkt i bunden af Superligaen, den lange vinterpause var ved at være forbi, endelig var det en søndag med fodbold igen.

Presset på Hammerholt må have været enormt, i hvert fald begik han selvmord få timer at holdet skulle møde AaB i Ålborg. 

Jeg har flere gange hørt folk sige, at Århus Fremad døde den dag med Hammerholt, men det er selvfølge ikke rigtigt, klubben eksisterer jo stadig i dag. Sandt er det dog, at trods klubben overlevede én sæson i Superligaen, ja så er det blot gået ned ad bakke lige siden. 

Hvor Hammerholt brændte for klubben, så var bestyrelsen de efterfølgende år præget af lykkeriddere fra erhvervslivet som jagtede personlig og hurtig succes, og de er som fodboldfan straks svære at huske i dag.

Tidligere ven og kollega, Morten Nysom, skriver på sin hjemmeside om denne mørke dag:

"Bestyrelsen samledes omgående til møde på Riisvangen, og et af de støre spørgsmål var om kampen mod AaB skulle afvikles, eller den skulle aflyses. Efter mange drøftelser mellem DBU, AaB og Aarhus Fremad blev det besluttet at kampen skulle afvikles, og det var en rystet trup der drog til Aalborg Stadion. "

AaB vandt den ubetydelige kamp 3-1. Dagens billede er fra før kick-off, hvor der blev afholdt et minuts stilhed. 

Læs mere på Morten Nysoms glimrende (og old skool) hjemmeside her. 

dagens billede

(1.4.1997)

Aarhus Fremad har sat reklamer i Næstveds bybusser før de skal møde Næstved i 1. division.