Viser opslag med etiketten gæt et garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gæt et garn. Vis alle opslag

torsdag den 12. januar 2012

Vinderen skal findes

Så er det blevet tid til at afgøre, hvem der vinder IYGTAF's julequiz 'Gæt et garn' og løber med den fede præmie - nemlig en tur med på Østerbro Stadion.Men først skal vi lige have noget hår på plads. For hvordan var ejerforholdene mellem disse to stykker hvidt hår?



Svaret kommer nu...

Billy Cross' amerikanske hoved prydes af billedet til venstre, mens håret til højre tilhører Christian Andersen!



Men hvem af de fire deltagere skal med på stadion, når Fremad kommer forbi og giver Skjold et lag tæsk? Hvem får lov at hænge ud med den charmerende og underholdende IYGTAF-redaktion? Hvem er en vinder? En tur forbi Østerbro Stadion i formidags gav svaret, og en af bloggens faste læsere kan godt begynde at glæde sig!

En masser små stykker papir og en rød Ferrari er ingredienserne i en afgørelse i levende billeder. Men nu ikke mere snak, vinderen skal kåres:

Man kan godt mærke på fodgængere, at de tror, man er psykisk syg, når man står og smider med små stykker papir på fortorvet, og bakker rundt med en fjernstyret bil, men lad os få slået det fast: IYGTAF-redaktionen fejler intet. Og stemmen er dersuden manipuleret, så redaktionen fortsat kan slentre rundt i anonymitetens skygge på Østerbro og i Aarhus Nord.

Tillykke til vinderen!!!

fredag den 9. december 2011

Årets julequiz: Gæt et garn

Er der mon en Aarhus Fremad-kop under træet i år? Det spørgsmål går rigtig mange nordaarhusianske drenge helt sikkert rundt og stiller sig selv i denne søde tid, mens de utålmodigt kigger på kalenderen, der desværre stadig viser, at svaret først findes flere uger ude i fremtiden.

Nu kan du her på bloggen slå lidt af den ulidelige ventetid ihjel. If You're Going To Aarhus Fremad er nemlig både i jule- og legehumør, og derfor kommer nu en rigtig sjov leg, hvor DU kan vinde en fed præmie.

Reglerne er simple. Du skal gætte på snehvidt hår. Lidt længere nede i indlægget præsenteres du for to hårpragter. Umiddelbart tror man sikkert, at der er tale om én og samme persons hår, men lad dig ikke narre - de hvide og lange lokker sidder på toppen af to forskellige personer. To fantastiske personer.

Den karismatiske fodboldtræner Christian Andersen og den sympatiske amerikaner Billy Cross. Skriv i kommentarfeltet dit bud på ejerforholdene mellem de to forskellige hairdos og vind, vind, VIND!

Det er ikke småting vi har på højkant her på bloggen. Du kan vinde en tur med IYGTAF-redaktionen på Østerbro Stadion lørdag d. 31. marts 2012 kl. 12.00. Årets fodboldbrag vil udspille sig på det gamle stadion, når Skjold får fornemt besøg af 'Tigrene fra Hans Egedes Vej 21'. En oplevelse enhver sort/gul eksil-aarhusianer har set frem til hele sæsonen! Nu kan DU møde den underholdende og charmerende IFGTAF-redaktion på tætteste hold, drikke iskolde fadøl i bidende frostvejr og måske endda se Rune Friis lave et flot langskudsmål. Det kræver blot, at DU nu gætter julegarnet, så er DU klar? Okay, godt....

.

1.


2.


Puha. Ikke let, hva?!