Det var bare noget IYGTAF skrev, efter at Whittaker, der i sin tid var med til at starte bloggen op og som bekendt vandt en tur med IYGTAF-redaktionen på Østerbro Stadion, valgte at skodde sin præmie og tage til Aarhus lige som Nordbyens nice'este kom til hovedstaden.
Dumt af Whittaker, der ikke har skrevet et indlæg siden 16. juli 2010, men som alligevel er bagmanden til gonzo-interviewet med Mads Frost og forfatteren bag den tankevækkende guide til hedoismen, og som netop derfor altid vil kunne tilgives sit nuværende uengagement i Danmarks ellers klart bedste Fremad-blog.
Heldigvis viste brugeren gl. egaa, hvorfor han kan karakteriseres som bloggens mest trofaste følgesvend. Han er blandt årsagerne til, at du nu kan læse en reportage fra årets eneste udebanekamp i hovedstaden, og som der for bloggen nærmest var en hjemmekamp, for som de trofaste læsere helt sikkert ved, så holder IYGTAF-redaktionen til i hovedstadens gader og stræder.
Men tilbage til gl. egaa, der udover at bære Aarhus i hjertet, nu også kan skrive en udebanekamp med Fremad på sit CV. Den sidste lørdag i marts trodsede han den bidende kulde, cyklede i modvind fra Sydhavnen til Østerbro, hvor Fremad på det tidligere nationale fodboldstadion mødte BK Skjold i forårets første kamp i 2. Division Vest.
Inden kick off gik vi gennem Fælledparken, og allerede her stod det klart, at kampen ville komme til at stå i vejrgudernes tegn - ikke mindst i den guds tegn, der står for blæst og vind, da vedkommende sendte kraftige vindstød af stormstyrke ned langs stien i parken, hvilket der dog ikke nok til at fjerne den klare fornemmelse af de tre point, der allerede hang så tykt i luften. Min gode fornemmelse var en uge forinden blev styrket, da jeg på BK Skjold TV, der er klubbens egen tv-kanal på YouTube, havde set et interview med københavnernes træner, Thomas W. Hansen.
Se blot de første 25 sekunder her, og du oplever hvordan træneren tager sig til hovedet, virker pint og ulykkelig.
Parkeringspladsen mellem FCK's Parken og Østerbro Stadion er et sært sted. Her mødes fortid og nutid. På den næsten tomme parkeringsplads fik gl. egaa øje på en FCK-bil, og vi var sikre på, at den kunne kampens spiller for BK Skjold godt låne i en uge, for sådan er det tit med de biler.
Lækker FCK-bil foran det vindblæste Østerbro Stadion.
Humøret var højt, men blev endnu bedre - se bare her:
Ja tak! Sådan!
Åh ja. Så var man pludselig ikke for fin til smide 10 kroner efter kampprogrammet, der bestod af to foldede A4-sider, men printet i flotte farver, men hvis indhold ikke var særlig farverigt eller informativt. Kaffen var derimod god, selv om den kraftige vind var så stærk, at der ved toppen af plasikkoppen blev dannet brun skumsprøjt, som havde samme konsistens og udtryk som det man ser i vandkanten langs Vesterhavet.
Nordbyens Fineste lignende klart det bedste hold i begyndelsen af kampen. YouTube-klippet med den pinte træner gav på dette tidspunkt god mening, for den eneste måde Skjold-spillerne kunne hindre udeholdet i at presse på, var ved at ty til beskidte tricks. Men de gode takter og medvinden i ryggen blev ikke omsat til mål i kampens første fase, og langsomt kom hjemmeholdet også frem til et par chancer, og det var ligesom den halvleg. Den tidligere AGF'er Frederik Krabbe havde også fundet vej til fodbolddysten, men halvdelen af kampen var åbenbart nok for ham, da han i pausen valgte at forlade Østerbro Stadion.
En stor del af de 202 fremmødte valgte derimod at søge læ i klubbens café, der er placeret i et kælderlokale under betontribunen, og som mindede om et blanding af sådan en kaffeklub for mænd fra Balkan og en aarhusiansk hashklub. Et nedslidt og mørkt lokale med en sædplettet sofa.
Kampens taktiske vinder blev hjemmeholdets assistenttræner, Janus Blond,
der havde luret vejrudsigtet, og derfor var mødt op i
flyverdragt. En lille genistreg, da der i dagene op til kampen havde
været godt og lunt forårsvejr, men som på kampdagen, den sidste
vinterdag inden foråret, var blev afløst af vindstød af stormstyrke.
Hvor hjemmeholdets Milan Johanssen var kampens spiller, og som derfor burde have kørt væk fra stadion i FCK-bilen, så stod assistenttræner Janus Blond for dagens genistreg med sin lune flyverdragt.
Hvor første halvleg var lang og chancefattig, så var anden halvleg lang og lidt mere spændende, og det var lidt ufortjent, da BK Skjolds Casper Petersen flot sendte bolden i mål med et langt spark. Det fik en ung velklædt mand på en bænk, der sikkert havde bemærket vores ikke alt for flatterende tilråb mod hjemmeholdets bedste spiller, Milan Johanssen, til at bryde ud i en hoverende og provokerende jubel.
Fremad havde indtil da ikke været særlige koldblodige foran københavnernes mål, og det virkede ofte som om, at bolden skulle helt ind i det lille felt, hvorfra der lod til at herske en kollektiv opfattelse af, man var nødt til at drible bolden ind på den anden side af målstregen. Skjold var dog ikke foran i mange minutter, før Sebastian Sørensen sparkede bolden i nettet fra en offside-position.
Nu skulle den hoverende og velklædte fodboldfan smage sin egen bitre medicin, så gl. egaa sendte
en konstant wanker-bevægelse mod den unge mand. Med et stift blik - og en
konstante wanking med højre håndled - frøs den velklædte mand til is. Med store øjne og måbende mund kiggede han på den benhårde aarhuisaner og det bevægende håndled, hvorefter han
erklærede, at han var 'neutral fan'.
Momentvis kiggede solen nu ud fra de små huller af store skyer, og Fremad var flere gange oppe og snuse til en føring, men det hele endte uafgjort, hvilket Skjold-spillerne nok var bedst tilfredse med. Siden er det blevet til en enkel sejr til Fremad, men ellers kun uafgjorte kampe, hvilket har fået flere observatører til at omdøbe klubbens slogan 'danmarksmestre i oprykning' til 'danmarksmestre i uafgjort'.
Næst' år...
"WHAT?! WHAT!!"