Viser opslag med etiketten Julehilsner fra Grønland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julehilsner fra Grønland. Vis alle opslag

søndag den 3. juni 2012

Lille rød bil

Det er ikke mange dage siden, at IYGTAF-redaktionen kørte rundt i bil mod Slagelse. En rød bil lagde sig et sted mellem Korsør og Slagelse sig foran min vogn på vejen. Den lille bil vakte interesse. 'IMMAQAO' stod der på nummerpladen. Jeg begyndte at messe ordet. Det var svært at holde fokus på trafikken.

Immaqao.
Immaqao.

Immaqao. 

IM-MA-QAO.

Så jeg tog min telefon frem og snappede et billede af det dragende objekt på fire hjul: 

'IMMAQAO'

Et grønlandsk flag på bagenden af bilen, det var hvad jeg så, da jeg i forbindelse med et rødt lys kom rigtig tæt på den. Bilen og ikke mindst ordet på nummerplade havde tydeligvis en forbindelse til den store ø. Men hvad betyder 'immaqao'? 

'Immaqa' betyder måske. Hvor muslimerne siger in shalla (om Gud vil), så udbryder en grønlænder, der kender vejrets omskiftelighed og den grøndlandske kultur, immaqa! Det er alment kendt, men 'immaqao'? Den var straks værre. Så jeg drønede gennem trafikken og Vestsjælland. Kørte alt for stærkt. Alt, alt for stærkt. Hele vejen hjem og lige hen foran internettet, hvor Google lynhurtigt kunne finde 'immaqao'. Blot et enkelt søgeresultat dukker op:

 Og det er alt. Du kan trykke på linket her, men der kommer ikke mere af den grund. Men det behøves ikke, fordi nu har vi svaret på, hvad 'Immaqao' betyder. Lille rød bil. En lille rød bil og en chauffør med stærke følelser for Brøndby IF. Tak for denne gang, lille røde bil. 

Måske vi mødes derude på landevejene igen, og så vil jeg vide, at 'immaqao' betyder lille rød bil, og at du, Immaqao, måske har hjulpet Jan med at køre brænde. Tak, du.

lørdag den 4. december 2010

Folkelig julehygge: Julefrokost

Du møder dem i disse dage. Dem der skal til julefrokost. Voksne mennesker, der sammen med deres kollegaer er på vej til julefrokost eller på vej videre fra julefrokost.

I busser og tog sidder de og tér sig. De er tydeligvis ikke vant til at køre med det offentlige, de gør det nok kun denne ene gang om året. Med snaps og øl i blodet er det hele morsomt, alt skal derfor kommenteres, hvilket naturligvis sker ved at råbe. De er kollegaer, og flere af dem ligner rent aldersmæssigt din mor eller far, hvilket skaber en lidt diffus væmmelse over dine forældre, da dine hjerne automatisk skaber et indre billede af dine forældre i samme situation.

Flere af dem er røde i hovedet af at råbe, især de tykke mænd er helt ildrøde i bøtten, men også en enkelt eller to antager samme kulør, men det er pga. det pinlige selskab og den uhensigtsmæssige opførelse. Ikke blot udsigten til mere øl og snaps gør disse voksne mennesker til irriterende teenagere. Den reelle chance for at score hende den runde fra kantinen - eller ham den nyskilte med overskægget - bivirker, at stemningen når utrolige latterlige højder.
Senere kommer et par betahanner op at slås med hinanden på et isglat fortov, mens alfahannen i et røgfyldt lokale fortsætter med at kæfte op. På mandag venter en akavet og kikset dag på jobbet, hvor højdepunktet bliver at komme hjem og restituere foran fjernsynet, hvilket jo om mandagen sker til 'På patrulje' på TV2 - et program, hvor de ulykkelige og ekstreme menneskelige skæbner denne mandag virker skræmmende stærke og nærværende på dig. IYGTAF-redaktionen er naturligvis ikke inviteret til nogle julefrokoster. Heller ikke i år.


"Hold kæft han er til grin derovre, hva?!"

torsdag den 2. december 2010

Folkelig julehygge: Primo Kamado-flæskesteg

Som aftalt, så kommer her videoen med den grillet Primo Kamado-flæskesteg.

Flere og flere danskere tænder nemlig op i grillen juleaftensdag, således at enten anden eller grisen - eller måske sågar begge to - får en tur over det varme kul.

Som navnet måske antyder, så stammer betegnelsen kamado fra Japan. I dag er kamado-grill en fælles betegnelse for alle keramiske grill, men oprindeligt har man brugt betegnelsen for ovne lavet af enten træ eller ler. Japanske arkæologer har i Kina fundet op til 3000 år gamle kamado-ildsteder. Yes, du læste rigtigt: 3000 år.


Nej. Det er ikke en satellit, men en Kamado-grill.

Med det sidste økonomiske opsving i Danmark, fra omkring lidt før midten af 90'erne og cirka 15 år frem, fik hr. og fru. Jensen nu råd til egen grill. Før dette var det ikke et sjældent syn, at se danskerne bygge deres egne grill i haven af mursten og en ovnrist.

Men så småt begyndte mænd med økonomisk- og socialt overskud at kigge over Atlanten, hvor store barbeque-maskiner og marinader var fast forankret i madkulturen. At vores ven i videoen snakker med amerikansk accent, forklarer måske den imponerende Primo Kamado? Og skal den eneste brugerkommentar til YouTube-videoen, "Dig, min ven, har brug for hjælp", tolkes som en uvidende bemærkning omkring Primo Kamado-teknikken? Deltag gerne i debatten.

onsdag den 1. december 2010

Folkelig julehygge: Yvonne synger julen ind på IYGTAF

Som bloggens faste læsere sikkert allerede ved, så er det i dag 1. december. Julen kommer vanen tro nu for alvor, og her på bloggen er vi da heller ikke for fine til at sprede lidt af den folkelige hygge. Og som bloggens faste læsere sikkert også allerede ved, så mener vi virkelig det med folkelig julehygge.

Vi overlader ordet til Yvonne, og selv om hun i sang proklamerer, at hun besidder 'ingen syndige lyster', så er vi her på IYGTAF-redaktionen lidt i tvivl om, hvorvidt folkelig julehygge er det eneste Yvonne spreder... Jeg mener, blinkede hun ikke lige til mig? Ej okay.... Rock on *Y sign*!

fredag den 15. oktober 2010

Reklamer 5



"Dobbelt op, så kan du bare kaste med dem."