Viser opslag med etiketten Søllerød-Vedbæk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søllerød-Vedbæk. Vis alle opslag

torsdag den 20. juni 2013

Genudsendelse af direkte blog

Gik du glip af IYGTAF's direkte blogging fra weekendens top-underholdende og informative kamp på Sjælland? Fremads *SPOILER ALERT*: 4-0 udebanesejr over Søllerød-Vedbæk? Eller vil du bare gerne genopleve den transcenderende twitter-triumf? Så er din lykkedag kommet! Bloggen genudsender nu hele - HELE - fodboldbegivenheden, der udviklede sig til et højdepunkt i IYGTAF's snart lange historie, og som førte til hele syv følgere på bloggens Twitter-profil, hvoraf flere af dem af bærende kræfter på Aarhus Fremads hold. Genudsendelsen starter nu:

- Så er live-dækningen er årets kamp for eksil-nordaarhusianere i luften. Deres udsendte er på østerport. Det pisser ned. Det her er lidt dumt.

- Stemningsrapport fra stillekupeen i toget mod Vedbæk: her er stille og en god stemning.



- Dagens kamp spilles ikke på legendariske Vedbæk Stadion, desværre. Derimod går turen mod Rundforbistadion. Rundforbistadion. Lyder rundt.

- Raske Peter er ikke med til kampen, da han er til . Kashmir og Fallulah spiller i dag. Ha ha...

- IYGAF har fundet dette billede på Twitter. Det er fra tidligere i dag, og er taget i spillerbussen.

- Hvis bare spillerne er lisså friske som chaufførens kage, så bliver det en god kamp... Vurderer IYGTAF.

- Smuk togtur langs kysten. Allerede en god away. Nu Skodsborg.

- IYGTAF's egen Whittaker følger eftersigende med fra en løs internetforbindelse i Cannes. Hej Whittaker!

- Så blev det Vedbæk, hvor vi har et lokalt semi-skybrud. Hvem der bare var i Cannes... Bloggen venter nu på bussen.

IYGTAF's udsendte troede lige, at han så det legendariske Hotel Marina, der hvor landsholdet bor, men det var Aldi

- Så kom bussen.

- IYGTAF's udsendte er næsten lisså lang i ansigtet som egnens egen Karen Blixen.Kæft nogle flotte hvide huse og grønne træer på denne busrute

- Er faret vild

- ... Men har fundet et døvehjem.

- Mens vi orienterer os, tager vi et spørgsmål fra den trofaste gl. egaa: Hej iygtaf. Kommer Tommy Bechmanns søster til kampen?

- Svar: IYGTAF ved det ikke, men håber det.

- Så blev det stadion

- IYGTAF har deltaget i en slags tipning til 20 kroner. Spår en 2-1 sejr til fremad. Man kan vinde vin.

- Gratis kampprogram og hæld-selv kaffe til en tier, og de spiller Johnson. Godt arrangement, BSV

- BSV's vagter er sponsoreret af gucci. Hold kæft, mand.

- Folk løber i læg for en ond, ond regn. 20 min til kamp. Bloggen spår, at det bare er en byge...

- Kris Kristofferson er netop ankommet til rundiboldstadion.

- Der er de, spillerne!

- Kampen er igang. Det regner...

- Nordbyens fineste sidder på dem.

- Nu regner der lidt mindre end før. Fremad har haft et hjørne og to langt-over skud.

- Bolden ryger lidt frem og tilbage på banen, BSV havde også lige et skud på mål. Nu regner det slet ikke mere.

- Der' hjørne til fremad...

- Nå.

- BSV skyder bolden tæt forbi mål. De er ikke ringe.

- Solen skinner nu, og bolden ryger lidt frem og tilbage. Fremad kommer ikke frem til chancer.

- Måååååål! 0-1! Vanvids flot spark!

- Valentin var manden med foden med sparket i. Bravo!

- Frispark til Nordbyens Fineste...

- Det gav et hjørne, og det giver nu endnu et hjørne...

- Men det gav ikke noget. IYGTAF's vinkupon er stadig i spil. Frisspark til BSV...

- Frisparket endte lige i fremad-keeperens hænder. Ha!

- BSV pisser et frispark væk midt på banen, Fremad snupper bolden, og efter lidt tid var et hovedstød tæt på at gøre det til 0-2.

- Et hovedstød i det lille felt fra BSV var tæt på at gøre det til 1-1. Tæt på, men ingen cigar til dem.

- BSV er farlige i deres venstre siden. De sendte en bold ind i feltet, endnu et lige-ved-og-næsten hovedstød mod mål.

- Mååååål! Lennert 'selvfølgelige har min bil cruise control' Kruse! 0-2! Vin! Vin! Vin!

- Målet var et resultat af flot kombinationsspil op ad midten. Viva Villakvarter!

- 'Hader, hader, hader Aarhus Fremad' lyder det fra en håndfuld BSV-fans. De er bare børn.

- Pause er lig med pølse. Ses snart!


- 'her kommer Aarhus Fremad, vi tager de sidste rå løg'.

- Tam pølse, to tørre brød og de sidste rå løg, som man lige fik pølsefingrene i. Men hvad kan man også få for 30 kroner på disse kanter?

- 2. halvleg er begyndt.

- Tvivlsom off-side sætter en stopper for stor BSV-chance. IYGTAF's udsendte sad i en god vinkel.

- IYGTAF kan berette, at der ingen kendte mennesker er på rundiboldstadion i dag. Desværre.

- Mååååål! 3-0 til Fremad!

- Fremad udnytter en tre-mod-tre situation og scorer sikkert.. Der røg min vinkupon, så ikke ubetinget godt.

- Rune Friis scorede målet før.

-

- Vi kan lige bruge en pause i spillet til at vise, hvad vi fandt udenfor Rundiboldistadion.

- Betegnelsen 'kystens kyske drengen' holder ikke længere.

- En ung BSV-fan skriger 'NEEEEJ!' i en skinger tone, da hans hold sender en bold langt over mål. De har også været ringe efter pausen.

- Deres målmand reddede dog lige en stor chance.

- Gååååååååal! 4-0!

- Et frispark i højre side endte i det lille felt, hvor Brian Johansen snuppede bolden foran målmanden, og så - svup - sparkede den ind.

- Gåååååååååål! 5-0!

- Ej okay, det blev lige annuleret for skub i ryggen.

- BSV er ringere end landsholdet. Deres målmand må ud i de højere luftlag for at forhindre endnu et mål til Pappa Popcynskis tropper.

- 4-0, okay? Er I der!?

- Thomas Nørgaard viser også, at han er målmand. Snupper et BSV-frispark. Sidste minut.

- Slut! Fremad vinder 4-0 over BSV I en kamp, hvor det både blæste, regnede og var solskin

At der ingen kendte mennesker til kampen var løgn. Martin Nielsen, tidligere AGF'er og vindmølle-spekulant, er BSV-træner. Så ham lige!

- Hvis nogen fulgte med, så tak for det. IYGTAF blogger igen direkte til næste udekamp på Sjælland. Farvel og tak fra rundiboldistadioni!!


søndag den 16. juni 2013

IYGTAF live-blog er i luften

IYGTAF's live-blogger: "Så sidder jeg i bus 193 mod Holte S."


Følg 'vær der næsten selv'-begivenheden ved at trykke her

fredag den 14. juni 2013

IYGTAF sender direkte fra Vedbæk Stadion. Husk det!

Er du klar til en tur til det naturskønne og rige Vedbæk?

Fint, så er det da heldigt, at If You're Going To Aarhus Fremad sender direkte blog fra søndagens udekamp mod kystens kyske drenge fra BSV. Når får de fandeme, grrrrr!

IYGTAF-redaktionen havde set frem til muligheden for at overvære - og ikke mindst viderebringe takket være internettet - nogle ret så euforiske scener med Popczynski i en bærende kongestol, mens en tudende Raske Peter ikke kunne forstå, at oprykningen nu var sikret 1. Division.

Sepp: "Hvem helved kåmmer dår? Det' Aarhus Fremad! Hvad helved?!?! 
Jah' troed' vi sku' spil endnu en showkamp i dag på Vedbæk Stadion?!

Preben: Hæhæ, den er go' med dig, du gamle!

Men så gik FC Fyn konkurs, og det betød, at deres fynske naboklub, Marienlyst, fra den ene dag til den anden rådede over et stærkt, stærkt hold, og da Fremad samtidig fik gummi i benene, ja så.... det var lidt noget lort, men det stopper ikke If You're Going To Aarhus Fremad, Danmarks vildeste og bedste Fremad-blog nogensinde, fra at dække den måske lidt ligegyldige kamp direkte.

Morten Olsen: "Du lille dreng i den pinke FCK målmandstrøje, du er hermed udtaget til den næste landskamp.Jeg er sikker på, du har klassen til landsholdet." *Klap, klap klap fra de andre mennesker på Vedbæk Station* 

Kampen, der som nedtællingsuret oppe i højre hjørne på din computerskærm også afslører, starter på søndag klokken tre om eftermiddagen, men følg allerede med fra klokken lidt over to, hvor bloggens udsendt sætter sig ind i regionaltoget på Østerport Stadion.

Oplev live-blog som det er ment til at være.
Oplev den udekamp, du ellers ikke kan opleve.
Du får oplevelsen ved at trykke her - og hvis du selv af forskellige årsager ejer en Twitter-konto, så kan du stille spørgsmål og ikke mindst få et kvalificeret svar. Hvis du ikke har Twitter, men har mit mobilnummer, så kan du bare sende en SMS, så svarer jeg på Twitter.

Varm op med dette nummer:



Bemærk: Der tages forbehold for aflysning i tilfælde af regnvejr. 

onsdag den 17. april 2013

Direkte blogging fra Vedbæk

Så kan du så småt godt begynde at finde chipsskålen frem, og du kan godt hælde et stort glas cola op. Nedtællingen til årets sportsbegivenhed på IYGTAF er i fuld gang: 59 dage, 23 timer og 7 minutter og 47.......40........30.... sekunder tilbage!

Den 16. juni indtager Nordbyens Fineste det legendariske Vedbæk Stadion - stedet, hvor man i fjernsynet har set landsholdet lufte de blege ben før en vigtig landskamp. Stedet, hvor man i fjernsynet har set smilende landsholdsspillere give interviews til pressen, mens små autografjægere i baggrunden har vinket retarderet til kameraet. Et fladt stadion rammet ind af både træbander og klatre-venlige hegn, der får selv Riisvangen Stadion til at minde om et propfyldt Brøndby Stadion i 1993.
 "Michael, vil du ikk... Michael...du... skrive.....'Laudrup' på... min trøje.... " *Laudrup er væk*

Den 16. juni er en søndag, modstanderen hedder Søllerød-Vedbæk, og kampen begynder klokken tre om eftermiddagen, og i de knap to efterfølgende timer kan det meget vel blive afgjort, hvorvidt Fremad kan sige 'adieu' til de andre hold i 2. Division Vest, og ved dommerens slutfløjte måske - måske ikke? - indløse billet til NordicBet Ligaen. Kampen afvikles i hvert fald i andensidste spillerunde i 2. Division Vest, og som landet ligger lige nu, så venter der måske nogle ret euforiske scener med en flyvende Pappa Popczynski i en kongestol, en grædende Raske Peter, der hælder en kæmpe Royal-ølflaske (ligesom dem FCK har - bare ikke med Carlsberg, men med Royal i, tak) ud over en halvnøgen Lennert Kruse... Åh ja, det ku' bli' rart....

 "Det er helt vildt! Pappa Popczynski får den hyldest han har fortjent!
Jeg ryster! Hold kæft, jeg ryster!"

Måske du gerne vil være en del af dette hurlumhej af sand historieskrivning? Men du kan måske ikke overskue togturen fra Aarhus H til Hovedbanegården i København, hvorefter du vil være nødt til at skifte til regionaltoget mod Helsingør, blot for at stå af på næstsidste stop, Skodsborg Station, hvor der venter seks minutters rask gang mod Vedbæk Stadion? Måske din SU ikke rækker til sådanne eventyr? Fortvivl ikke. If You're Going To Aarhus Fremad, der bor på Østerbro i København, og derved kan reducere rejsetiden med knap fire timer i forhold til nordaarhusianske åndsfæller, vil den skæbnesvangre søndag sidde klar på Vedbæk Stadion med den nyeste teknologi, hvilket betyder live blogging her på siden. Glæd dig.


Du er der næsten selv, hvis du følger med i IYGTAF's live blogging fra Vedbæk Stadion den 16. juni.