fredag den 14. juni 2013

IYGTAF sender direkte fra Vedbæk Stadion. Husk det!

Er du klar til en tur til det naturskønne og rige Vedbæk?

Fint, så er det da heldigt, at If You're Going To Aarhus Fremad sender direkte blog fra søndagens udekamp mod kystens kyske drenge fra BSV. Når får de fandeme, grrrrr!

IYGTAF-redaktionen havde set frem til muligheden for at overvære - og ikke mindst viderebringe takket være internettet - nogle ret så euforiske scener med Popczynski i en bærende kongestol, mens en tudende Raske Peter ikke kunne forstå, at oprykningen nu var sikret 1. Division.

Sepp: "Hvem helved kåmmer dår? Det' Aarhus Fremad! Hvad helved?!?! 
Jah' troed' vi sku' spil endnu en showkamp i dag på Vedbæk Stadion?!

Preben: Hæhæ, den er go' med dig, du gamle!

Men så gik FC Fyn konkurs, og det betød, at deres fynske naboklub, Marienlyst, fra den ene dag til den anden rådede over et stærkt, stærkt hold, og da Fremad samtidig fik gummi i benene, ja så.... det var lidt noget lort, men det stopper ikke If You're Going To Aarhus Fremad, Danmarks vildeste og bedste Fremad-blog nogensinde, fra at dække den måske lidt ligegyldige kamp direkte.

Morten Olsen: "Du lille dreng i den pinke FCK målmandstrøje, du er hermed udtaget til den næste landskamp.Jeg er sikker på, du har klassen til landsholdet." *Klap, klap klap fra de andre mennesker på Vedbæk Station* 

Kampen, der som nedtællingsuret oppe i højre hjørne på din computerskærm også afslører, starter på søndag klokken tre om eftermiddagen, men følg allerede med fra klokken lidt over to, hvor bloggens udsendt sætter sig ind i regionaltoget på Østerport Stadion.

Oplev live-blog som det er ment til at være.
Oplev den udekamp, du ellers ikke kan opleve.
Du får oplevelsen ved at trykke her - og hvis du selv af forskellige årsager ejer en Twitter-konto, så kan du stille spørgsmål og ikke mindst få et kvalificeret svar. Hvis du ikke har Twitter, men har mit mobilnummer, så kan du bare sende en SMS, så svarer jeg på Twitter.

Varm op med dette nummer:



Bemærk: Der tages forbehold for aflysning i tilfælde af regnvejr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar