I busser og tog sidder de og tér sig. De er tydeligvis ikke vant til at køre med det offentlige, de gør det nok kun denne ene gang om året. Med snaps og øl i blodet er det hele morsomt, alt skal derfor kommenteres, hvilket naturligvis sker ved at råbe. De er kollegaer, og flere af dem ligner rent aldersmæssigt din mor eller far, hvilket skaber en lidt diffus væmmelse over dine forældre, da dine hjerne automatisk skaber et indre billede af dine forældre i samme situation.
Flere af dem er røde i hovedet af at råbe, især de tykke mænd er helt ildrøde i bøtten, men også en enkelt eller to antager samme kulør, men det er pga. det pinlige selskab og den uhensigtsmæssige opførelse. Ikke blot udsigten til mere øl og snaps gør disse voksne mennesker til irriterende teenagere. Den reelle chance for at score hende den runde fra kantinen - eller ham den nyskilte med overskægget - bivirker, at stemningen når utrolige latterlige højder.
Senere kommer et par betahanner op at slås med hinanden på et isglat fortov, mens alfahannen i et røgfyldt lokale fortsætter med at kæfte op. På mandag venter en akavet og kikset dag på jobbet, hvor højdepunktet bliver at komme hjem og restituere foran fjernsynet, hvilket jo om mandagen sker til 'På patrulje' på TV2 - et program, hvor de ulykkelige og ekstreme menneskelige skæbner denne mandag virker skræmmende stærke og nærværende på dig. IYGTAF-redaktionen er naturligvis ikke inviteret til nogle julefrokoster. Heller ikke i år.
"Hold kæft han er til grin derovre, hva?!"
