tirsdag den 24. marts 2009

Hør højdepunkterne!

Fremad fik som bekendt et perfekt start på foråret, da de i lørdags tævede Ikast med hele 4-0 på Riisvangen Stadion. Klubben er nu kun 5 point fra Blokhus FC og FC Svendborg, som indtager 4. og 5. pladsen, begge med 28 point. 

FC Fyn topper fortsat ligaen, mens OB og AABs reservehold er på 2. og 3. pladsen - men glem dem, de to hold kan ikke rykke op.

- Jeg vidste godt, at vi var gode. Men jeg troede ikke, vi var nået her til. Hvis vi spiller som i dag, så er der ingen grænser for, hvad vi kan nå. Det var helt fantastisk, sagde Aarhus Fremads assistenttræner, Christian Byskov til Århus Stiftstidende efter kampen.

Mens vi håber på, at Fremad kan fortsætte det gode spil, som er nødvendigt hvis klubben skal blande sig i oprykningskampen, så har du nu mulighed for at opleve (eller genopleve) sejren her på bloggen.

For selvom vi ikke ejer rettighederne til at vise levende billeder fra 2. division, så skal du ikke snydes for den løssluppent stemning  som fulgte i kølvandet af målorgiet. 

Audio highlights fra Aarhus Fremad - Ikast, 21.3.2009: 

2 kommentarer:

  1. Hahahaha !! Det review slår alt. 2. division på første klasse. Ikke engang en sværdfisk og pay per view hos PÆR (vennepris til 400 kr. per halveg) havde kunnet slå det.

    Jeg synes det begynder at lugte af første division. Udekampe mod AB og HIK. Uhhh.

    If you're going.....

    SvarSlet
  2. If you'reeeeeee goooiiiing to Aaaarrrhussss Fremaaad, be sureee to weaaar some Fremad in your haiiiiir!

    SvarSlet