onsdag den 7. august 2013

Ideer til at tjene mange penge

 Tidligere i dag kunne vi her på bloggen fortælle, at Per Krøldrup har trænet med på Riisvangen Stadion. Desværre var det vist bare sådan noget tam-tam træning, da den tidligere Florentina-spiller pt. er uden klub, og derfor blot forsøger at holde formen ved lige, hvis nu en italiensk Serie A klub skulle mangle en ofte skadet forsvarsspiller.

"Wow, Per Krøldrup på Riisvangen! Fuck det er sygt vildt!"


De fleste læsere af denne nyhed har sikkert først tænkt: "Wow, Per Krøldrup på Riisvangen! Fuck det er sygt vildt!", men så er der gået et par minutter og de har tænkt: 'Mæh, fint nok, der sker jo ikke mere...", og et par timer senere har de glemt alt om nyheden og billedet af forsvarsspilleren med papkruset i håndet og Fremad-logoet på brystet. Ak og ve....

Men her på bloggen vil vi ikke glemme Krøldrup.

Vi vil have Krøldrup.

Nu!

Hvordan? Jo, hør nu her:

Hver onsdag i ulige uger har Aarhus Fremad afholdt netværksmøder for byens virksomheder. Det aarhusianske erhvervsliv har ved disse lejligheder kunne føre sig frem over for hinanden. Der er blevet drukket danskvand og talt innovation. Givet håndtryk på samarbejdsaftaler, og hvem ved, måske er et par af disse onsdage blev sluttet af nede på Le Belle, hvor der er blevet gloet godt og grundigt på patter? Vi gætter bare nu, ik'årz?

Nå, men hør nu lige her, netværksgruppevirksomheder. Sådan noget danskvand og stripshows er ikke gratis. Det koster meget. Især strippere. Så, d'herrer, nu skal der betales tilbage.

Vi skal papir på Krøldrup, og det kan kun gå for langtsomt  - hvem ved, måske brækker han benet allerede i morgen?

Sign! 

Sign! 

Sign!

Det bliver ikke let - og slet ikke billigt! Men yes we can!

.... Hov hov, er I ved at gemme Dankortet væk i inderlommen på jakkesættet fra Tøjesksperten? Op med det igen og hør nu meget godt efter....

Ejer af mindre lokal virksomhed(venstre): Viskestykker og sofapuder? Det lyder risikabelt!?
Selvstændig i egen virksomhed (midten): Hold da kæft... Er du nu sikker på den idé? 
IYGTAF (højre): Hold bøtte og stol på mig. Millionerne vil rulle ind! 


IYGTAF kan nu tilbyde et par produkter, der er så gode, man ikke kan undgå at blive mega, mega rig!

Du hørte korrekt, netværksvirksomhed.

Mega, mega rig!

Ideen kom faktisk ikke fra mig, men fra Whittaker, der i kommentarfeltet til nyheden om Per Krøldrup skrev, at man kunne tjene penge på merchandise!

Merchandise!

Ja, det lyder helt tossi - ikke mindst når man tænker tilbage på dengang, hvor vi her på IYGTAF gav Fremads merchandiseprodukter et par hårde ord med på vejen. En sort/gulUSB-nøgle forklædt som lighter, en babystocking til den ikke-elskede anden fødte og så videre og videre... men det hører fortiden til - nu gælder det fremtiden!

En stor fremtid med Krøldrup på holdkortet, og derfor har vi med inspiration fra de ubrugelige gamle produkter fundet frem til to-trer nye produkter, der helt sikkert hurtigt kan betale Krøldrups latté forbrug nede i byen.

Første produkt kommer her:
Per Krøldrup-viskestykke til køkkenet.

Med inspiration fra 'De tre musketerer' vil dette produkt ifølge bloggens beregninger tjene forsvarsspillerens månedskort til bussen hjem på kun en halv måned, og derved vil han de sidste to uger 'køre gratis'!

Andet produkt kommer nu:

Krøldrup ligner ikke bare en italiener, men drikker og spiser også som en. Han har været på banen i over 200 Serie A-kampe, hvilket vil sige, at han bare er mega-meget italiener. Hvad kan man godt li' i Italien? Sure små kommer med kaffe i! Nu er det danskernes tur til at nippe til den lille sure italienske drik! Si! IYGTAF præsenterer nu Krøldrup-kaffen! 

"Hvad med et godt slogan?," spørger I sikkert, men det har vi allerede tænkt på:

Krøldrup-kaffen - giver glo-øjn' hele dagen! 

Værs'så'god. Her på bloggen forestiller vi os sådan en lanceringskampagne:
Si! Si! Si! Siiiiiii!


Klamrer de mulige investorer sig til læderet? Slutter finanskrisen aldrig? Er det bare 'c'est la vida' og farvel til Krøldrup-drømmen allerede nu? Pffffffff!! Så burde klubben i det mindste investere i en masseproduktion af vores tredje og sidste idé:

Tredje produkt kommer nu:





Krøldrup-krammepuden. Vis din familie, at du tilfældigvis gik forbi på Riisvangen Stadion og så den tidligere danske landsholdsspiller med egne øjne. 


Bloggen kan kontaktes på e-mail, hvor vi i fuld diskretion kan diskutere procenter. Ciao!






12 kommentarer:

  1. - sort- og gulstribede bolsjer, der sælges under navnet "Krøl-drops"
    - Krøldrup-parykker
    - trøjer med "Billesjov" påtrykt som navn (Pers fulde navn er Per Billeskov Krøldrup)
    T-shirts med "Glem Laudrup. Der findes kun en -drup: Krøldrup!". Og så selvfølgelig med Fremad-logoet, som den t-shirt, han har på på billedet.

    SvarSlet
  2. * En Campari / Faxe Kondi cocktail, der går under navnet "Perfetto" og sælges på byens diskoteker og barer. A-bar ville være et godt sted at starte (gode damer). 15% af indtægterne går til Krøldrups løn.

    * Et samarbejde med resten af ligaen om en fælles kampagne for 2. division vest: "Nordeuropas Serie A. Mindre spaghetti - mere øl." - Det er sådan noget, der skal til for endelig at sælge de tv-rettigheder til Viasat!!

    * Til de mere bøvede fans kunne man lave t-shirten: "Women have periods. Fremad fans have Per."

    * Inspireret af Gl Egå: "Den rigtige Drup" - med et billede af en sur michael laudrup ved siden af en glad per .. (Nøglering / USB-stick selvfølgelig).

    * Nøglering inspireret af Pers hår. En rund ring til nøglerne og så nogle lokker i garn/uld hviklet omkring. Eventuelt i gul og sort.

    * Fremad hårtørrer Slogan: "Til kæresten - eller dig selv, hvis du har det, der skal til."

    * PERcussion kit - En sample cd til nordbyens hip hop producere med fodboldlyde og stemningslyde fra Riisvangen.

    * "Stolpe ud" - et nyt fodboldmagasin, der dækker Fremads bedrifter - med alt fra mislykkede oprykninger til skadede profiler ... Sælges i kiosker og dagbladshandler. Krøldrup skriver lederen (han har læst historie på KU).

    * Og apropos: et samarbejde med Moesgård museum om en videoføljeton på nettet, hvor Per Krøldrup udforsker lokalhistorien.

    * "Det sidder i håret" - hårbånd, t-shirts, hættetrøjer osv. Billede af PER. Men HVAD det er, der sidder i håret??? Det må være op til brugernes egen fantasi.

    * En t-shirt med billede af direktør Søren Østergård og følgende påskrift: "I missed 5 promotion opportunities in a row - and all I got was Per Krøldrup." (Og så et kækt og lummert smil, der siger "got you")

    * En vin-serie med rødvin fra Toscana. "Krødrup's choice".

    * Et kondom: "Danmarksmestre i oprykning" - og med billedet af Per helt ude på spidsen. Sælges under linjen: "Gør kæresten lidt ekstra opstemt"

    Og - må jeg gentage - KAFFEKOPPEN. Bare helt straight. Billede. Kop. Jeg signer mig op til en med det samme.

    Sign. Sign. Sign. Bliv rig!

    W

    SvarSlet
  3. Vil også gerne købe en krammepude, hvis den ikke bliver alt for dyr.
    W

    SvarSlet
  4. Merchandise-serie på alle platforme (mobil-covers, t-shirts, muleposer osv).

    Billede af en smilende og solbrændt Per. Og påskrift:

    "Byens nr. 2?? - ahh vel?"

    W

    SvarSlet
  5. Endnu et mobil-cover:

    "Serie A called - they want their hair back."

    W

    SvarSlet
  6. - En Troll doll i Fremad-trøje med Krøldrups hår. Fås også som nøglering!

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Det er nogle helt vanvittige gode ideer! Pengene kommer til at strømme ind i klubkassen i samme tempo som Fremad rykkede op fra Danmarksserien til Faxe Kondi Ligaen. IYGTAF vil arbejde videre med nogle af disse ideer og præsenterer disse produkter for en samlet bestyrelse, og hvis de ikke tager ideerne til sig.... Så...Så... Så minder det lidt om tv-programmet 'Kniven for struben', hvor kokken Bo Bech med sine dybe og frustrerende stemme - og et tomt blik i det kødfyldte hoved - konstant henvendte sig til kameraet og sagde 'De vil bare ik' tjene penge'.

    Da jeg var i Aarhus sidst tog jeg i Storcenter Nord, da mall'ens Sportsmaster butik har en lang tradition for at sælge Fremad-merchandise. Den unge ekspedient grinte hånligt på spørgsmålet om, hvor Aarhus Fremad-koppen stod, og han henviste mig til et skummelt hjørne af butikken, hvor en række spilletrøjer, alle i størrelse small, var gemt væk. Nå, men så kørte jeg ud til Riisvangen, hvor jeg planlagde at smide rundt med alle mine pengesedler, men mødte kun to låste døre. Jeg citerer lige Bo Bech igen: De vil bare ik' tjene penge.

    SvarSlet
  9. Den her gang kan de ikke sige nej. "Så mange penge kan ingen sige nej til", som Rasmus Trads ville have sagt det.

    Endnu en guldgrube: Inspireret af FC Djurslands World in motion-agtige hajsang.

    Når nu Århus nye ukronede konge træder ind på manegen, bør man køre en sideløbende kommunikationsstrategi for at sikre at fans og de andre spillere i truppen simpelthen ikke får dårligt selvværd.

    Dertil kunne en genindspilning af Laban's klassiker "Helt PERfekt det bliver man aldrig" være på sin plads. Sunget af resten af truppen med Tollefsen som dyb dyb bas. En typisk dansk løsning, der viser, at man har plads til både det sublime og middelmådige i Fremad.

    Jeg tror næsten teksten var skrevet til denne anledning.

    http://www.youtube.com/watch?v=jrzYhKR8_8c

    W

    SvarSlet
  10. Endnu et initiativ i "den rigtige drup" -serien.

    En lykkemønt. På den ene side står der "den forkerte drup" sammen en sur michael laudrup. På den anden side "den rigtige drup" med Pers smil.

    Kan bruges til når man skal slå plat eller krone om noget. Følg altid den rigtige drup.

    W

    SvarSlet
  11. - Fullsize Krøldrup-badehåndklæde
    - Krøldrup-maske
    - Krøldrup-tyrolerhorn
    - Krøldrup-stråhatten
    - Krøldrup-rappen

    SvarSlet
  12. -Krøldrup-krøllejern: "Krøl det som Krøldrup"

    SvarSlet