Her på bloggen vil vi gerne bruge tre indlæg på Nordvestkvarteret i København, et oplagt sted at slå sig ned hvis man føler sig begrænset de århusianske ligusterhække. Sidst tog ud vi på Blytækkervej, nu tager vi turen tilbage mod Nørrebro Station, her kan man nemlig få fred og pøller.
Gemt lidt væk bag den grønne højbane støder vi på kvarterets anden skat, en skønhed i naturtarm. Lokaliteten, der til trods for kun at være et lille hvidt skur med skydedør, kan prale af at have holdt både Schlüter og Nyrup-regeringen kørende. Harry’s Place hedder stedet der i knap 50 år har serveret byens bedste kæmpepølse, Børge.
Der er kun plads til syv personer, inklusiv manden bag disken, i det lille skur. Det er middagstid, stedet er proppet med håndværkere og malere, mens en mindre kø, hovedsageligt bestående af lastbil- og taxachauffører, tager form på fortovet. Her er kun mænd, alle et sted imellem 30 og 60 år. Fra fortovet bliver der sendt sultne blikke ind i varmen, blikkene ser kun pølserne, som er fremstillet uden benmel, hvilket eftersigende er hemmelighed
en bag den sprøde smagsoplevelse. Inde i skuret nydes måltiderne i stilhed, kun de 29 pølser på risten gør væsen af sig, side om side sitrer de i kor - uden at sprænge, vel at mærke.
Hvordan smager en Børge så? Ja, det er lidt svært at beskrive. Den er stærk...Men sød... Sprød...Men blød... En gris...Men også krydder...
Den skal nok bare prøves.
"Fire mere Børger, fire mere Børger, Fire mere Børger!"
Både Poul Schlüter og hans efterfølger, Poul Nyrup Rasmussen, havde en forkærlighed for de knap 300 gram tunge proteinstænger. I særdeleshed Nyrup var vild med det kødfyldte måltid, således var det ikke et unormalt syn at se mini-sterbilen parkere foran Harry’s Place et par gange om ugen.
Dette er min yndlingsserie lige pt. Bliv endelig ved. Måske en guide til Århus' Nordvestkvarter var en mulighed bagefter? Bodøgården og den slags... Firmasports baner ved Charlottehøj.
SvarSlet