onsdag den 30. december 2009

Allez

DSF lyder som navnet på en færge, men i 1990'erne var det en tysk sportskanal, der især gjorde sig i at transmittere indendørs fodbold i vinterhalvåret. Måske findes den endnu, så hvis du stadig har parabol kan du måske fange kanalen ved at dreje din parabol ned mod Kongeåen, her kan du måske opsnappe det direkte signal fra en lækker vesttysk hal; lyden af gummisåler mod det blanke trægulv vil strømme ud af dit fladstærm, iwww-tjiiiww-tjiiiw.

Faktisk var Aarhus Fremad flere gange med i disse store fodboldturneringer, hvor især Stig Haaland viste overblik og godt samarbejde mellem den gule stofklædte fodbold og banderne. Siden har ordet bande fået en ny og negativ betydning.

Men Aarhus Fremads fineste er stadig ferme til indendørs fodbold, således vandt klubben i weekenden igen Århusmesterskabet, der traditionen tro blev afholdt i VRI's Bellevue-Hallen. Således lød "allez, vi er mestrene, mestrene, mestrene" hele vejen fra Risskov og Nordbyen. IFGTAF ønsker tillykke og er sikker på, at klubkassen glædeligt slubrede pengegevinsten i sig, slurp slurp!
Tredje Århusmesterskab på fire år... æd den FC København!

1 kommentar:

  1. Lidt ladt at AGF's oldboyshold er med i den turnering. Det må vel være ud fra en vurdering af at det er ulige hold hvis AGFs førstehold får lov at stille op, men hvorfor så ikke ynglingeholdet eller noget? Oldboys... det er ikke et Århusmesterskab værdigt!

    /Ol'boy Egå

    SvarSlet